Genealogy
Wiedewelt, Johannes, 1731-1802, billedhugger. *1.7.1731 i Kbh, ?17.12.1802 smst., begr. smst. (Ass). Forældre: Billedhugger Just W. og Birgitte Lauridsdatter (Birte Larsdatter). Ugift.
Biography
Johannes Wiedewelt var den første billedhugger som fik lod og del i det rekonstruerede kunstakademis rejsestipendier. Han konkurrerede sig ikke til legatet, da han var rejst før konkurrencerne var etableret. I Paris fik han tilknytning til Coustou d.y. og lærte også Jean Baptiste Pigalle at kende. Utvivlsomt tilegnede han sig disse kunstneres fremragende teknik, men det er vanskeligt at påvise direkte afhængighed deraf i hans senere værk. Dette blev helt afgørende præget af hans ophold i Rom. Her fik han lov at studere ved Det franske Akademi, da han medbragte en anbefaling fra Joachim Wasserschlebe til direktøren C.J. Natoire. Den store samling af tegninger og skitser, han havde samlet efter romerske monumenter viser, at han har orienteret sig særdeles bredt i den romerske kunst, han veg ikke tilbage for at skitsere adskillige af barokkens hovedværker som f.eks. Algardis og Berninis. De opulente fontæner og skulpturer i de romerske villahaver som Villa d'Estes og Pamphilis mangler heller ikke. Det blev dog museernes antikker, han først og fremmest viede sin interesse. W.s venskabs- og kærlighedsforhold til Johann Joachim Winckelmann kom utvivlsomt til at være af afgørende betydning for hans forståelse af den antikke kunst. Som den tyske kunsthistoriker kendte han kun den græske kunst gennem romerske kopier, men begejstringen for græsk ånd blev ham indpodet af Winckelmann. Sammen foretog de 1758 en rejse til Pompeji og Herculanum. W.s efterladte bogsamling viser, at han også under opholdet i Paris studerede antikken. Med kongegravmælerne i Roskilde tog W. ved hjemkomsten som den første hul på den nyklassicistiske kunst i Danmark. Endnu hans lange serie af gipsrelieffer til riddersalen på Christiansborg bar i formsproget præg af barokken, men man aner i de bevarede tegninger dertil lærdommen fra det antikke Rom. I motivernes symbolik udfolder den belæste kunstner sig allerede. Flere end tre dusin gravmæler udførte W. i løbet af tre tiår. De udgør en solid del af hans produktion samt hans levebrød, men er ikke den kunstnerisk mest spændende del. Han beherskede naturligvis dødens symbolik i alle facetter, og den anvendtes ikke uden en vis overfladiskhed. I de store opgaver, sarkofagen til A.G. Moltkes første hustru og Fr. Vs sarkofag spores en tydelig udvikling fra et buttet rokokoagtigt udtryk mod en mere moden, om end stivbenet, nyklassik. Sine største samlede arbejder fik Wiedewelt i det grønne, og det blev tillige de værker, han arbejdede friest med. Han opfattede haven ved Fredensborg som "et Theater, hvorpaa jeg agter at opføre adskillige Decorationer". Han fremstillede en omfangsrig serie store tegninger Til Kongen, som skulle være hans bud på slotshavens dekorering. Figurgrupperne var ikke påfaldende antikiserede trods de klassiske motiver, men i kombinationen med trægrupper af vekslende arter og figurgrupper som Danmark og Norge eller obelisker og søjler viser han en vågnende sans for den romantiske have. "Den forblommede Antik" peger langt ud over Jardins klassiske havekunst. Sammen med N.-H. Jardin foretog Wiedewelt en rejse til Frankrig og England. Hans rejsebeskrivelse fortæller i al sin kortfattethed om den interesse, hvormed han besøgte flere af de berømteste landskabelige haver og fik øjnene op for den ligesom tilfældige opstilling af haveskulpturer. Dette udnyttede han til fulde nogle år efter hjemkomsten, da han lagde mejsel til Høegh-Guldbergs nationalhistoriske anlæg, hegnet ved Jægerspris. Her lykkedes det bedre end andetsteds billedhuggeren at frigøre sig fra den romerske arv og lave noget som han kaldte "vores eget". Monumenterne over berømte danske, norske og holstenske er i de senere årtier blevet værdsat og berømmet blandt internationale kunsthistorikere. Symbolikken på støtterne går ud over almen symbolik imod det naturalistiske og mekanistiske og opstillingen frigør sig ganske fra det monumentale. W. fik ingen egentlige efterfølgere, hans kringlede lærdom var ikke for hvermand. I akademiforsamlingen har han vel i Abildgaard haft en kollega, der forstod ham, som det kan ses af dennes billede af arveprinsen i Jægerspris Hegn.
Education
Det ældre Kunstakad. Kbh. (H. Miani og L.-A. Le Clerc) måske allerede fra 1844; svend fra sin fader Just W.s værksted 21.8.1745; antagelig også elev af hofbilledh. Didrick Gercken; "i Condition" som det hed sig hos Guillaume Coustou d.y. i Paris fra 1750-54; besøgte det franske akad. i Rom (under C.-J. Natoires dir.) 1754.
Travels
Paris aug. 1750-maj 54; Rom, Neapel, Pompeji og Herculanum juni 1754-juli 58; hjemrejse over Caprarola, Siena, Firenze, Pisa, Carrara, Lucca, Bologna, Padova, Venezia, Trieste, Tyskland med ank. Kbh. 6.10. 1758; Paris og London okt. 1768- juni 69 (s.m. N.-H. Jardin).
Occupations
Kgl. hofbilledh. 1759-1802; prof. ved Kunstakad. Kbh. 1761-1802; tilsynsf. ved Fourniers porcelænsfabr. 1761-66; kasserer ved Kunstakad. Kbh. 1767-72; dir. smst. 1772-78, 1780-89, 1793-95.
Scholarships
200 rdl. årligt af Partikulærkassen 1752-54; sølvmed. ved akad. i Paris 1753; belønning fra kongen i anledn. af samme 1753; iflg. kgl. resolution af 29.12.1753 pension på 400 rdl. årligt i to år, forvandlet 1.7.1754 til akad. rejsestip., som han modtog indtil 1758; agreeret ved Kunstakad. Kbh., medl. 1759; medl. akad. i Sth. 1795.
Exhibitions
Salonen 1769, 1778, 1794; Rådhusudst., Kbh. 1901; Kunstforen. 1916 (s.m. Marcus Tuscher); Skulptur fra 18. årh. i Kunstforen., Kbh. 1919; Kunstakad., Jub.udst. 1954; Enten Eller, Sophienholm 1980; J.W., smst. 1985.
Artworks
Portrætbuster: Fr. V og dronn. Louise (tin, små, ca. 1750); M.G. Arbien (1752-54); Domenico Agostino Bracci (gips, udst. 1769); J.H.E. Bernstorff (marmor, 1776, Fr.borgmus.); J.F. Classen (originalmod. gips, 1793, Stat. Mus. for Kunst, Fr.borg.mus. m.fl.). Portrætmedaljoner: A.G. Moltke (marmor, 1763, Karise K.); Fr. V (1765-66, riddersal., Chr.borg, ekspl. på Corselitze); Fr. V (1776, gips, ekspl. bl.a. Kunstakad. Kbh.); dronn. Juliane Marie (gips, 1776, ekspl. bl.a. Kunstindustrimus., Kbh.); Chr. VII (gips, 1776, ekspl. bl.a. Corselitze); arveprins Frederik (gips, 1776, smst.); arveprinsesse Sophie Frederikke (gips, 1776, smst.); A.G. Moltke (gips, 1776, smst.); J.H.E. Bernstorff (gips, 1776, ekspl. bl.a. i Kunstindustrimus., Kbh.); Ole Worm (gips, 1776, Sorø Akad.); Thomas Bartholin d.æ. (gips, 1779, smst.); Simon Paulli (som forannævnte); Ole Borch (som forannævnte); Chr. VI (gips, 1780, ekspl. Nat.mus, Mønt & Med.saml.); F.A. Müller (marmor, 1795, Det kgl. Bibl.). Statuer og relieffer (også under gravmonumenter): Andromeda (marmor, 1763-64, Glorup Have, opr. Moltkes Palæ, Amalienborg); Herkules, Omphale (relief, marmor, 1773, Herkulespav., Kgs. Have, Kbh.); Apollon og de 9 muser (med., gips, 1776, Corselitze); Aurora (frontonrelief, Kgs. Nytorv 3, Kbh., 1782); Troskaben (statue, marmor, 1797, Frihedsstøtten); Retfærdigheden (relief, 1797, smst., efter skitse af N. Abildgaard). Gravmæler og sarkofager: Chr. VI (marmor, Roskilde Domk. 1760-1768); Maria Klopstock (1761, Ottensen); Christiana Friderica Moltke (marmor, 1761-64, Karise); Ulrika Augusta Moltke (1763, Stege); Erik Pontoppidan (1765, Petri Urtegård); J.J. Lindvig (ca. 1766, Horsens Klosterk.); Walter Titley (1768, Petri Kapel); Just Wiedevelt (1769, smst.); Fr. V (marmor, Roskilde Domk. 1769-75); Elisabeth Hoppe (1774, Holmens K.); Peter Rosenørn (1776, Hersom); Ludvig Holberg (1775-80, Sorø); D.B. Weyse (1776, Petri Kapel); Bernhard Møllmann (1779-80, smst.); Frederik Wedel Jarlsberg og hustru (1781, Herlufmagle K.); J. Schack-Rathlou, hustru og datter (1782, Gosmer); Niels Kønsberg (1783, forhen Nikolaj K., efter 1805 Trinitatis K.); Anna Maria Kreützer (1784, Den da. K., Skt. Croix); Maria Magdalena Haste (1785, Reformert K., Kbh.); Johannes J. Anchersen (1786, Kolding K.); Heinrich Brockenhuus og hustru (1787-88, Jungshoved K.); Berthe Scheel (1787-88, Auning K.); Friederich Scheel (1788, smst.); Gustav Ludvig Janson, Gertrudenfriedhof, Oldenburg); Jens Bruun Neergaard og hustru (1791, Ringsted K.); Vilhelm Huitfeldt og hustru (1791, Voldum K.); Catharina Sophie Hendorff (1791, Gertrudenfriedhof, Oldenburg); Balthasar Münter (1794, Petri Urtegård); J.F. Classen (1795, Vinderød K.); A.D. Carstens (1796, Ass. Kgrd.); Morten Wærn (1797, smst.); A. Bodenhoff (1797, sarkofag for Gertrud Birgitte B. tilføjet 1799, smst.); bibliotekar Georg Nielsen (1798, smst.); Terkel Klevenfeldt (1799, Trinitatis K.); M. Quistgaard (1801, Boeslunde K.). Mindesmærker: Skibssøjlen, Fredensborg Slotshave (marmor, 1762, fornyet af W. 1784); Fr. Vs obelisk, Bregentved Have, (1772, Fakse kalk, smst. desuden vaser, fontæne m.v.); Rathlousdal Have, 6 mindestøtter (1777); støtte for D.S. Haxthausen, smst. (1783); støtte for C.E. Rantzau, Rastorf (1778); mindestøtte, Glorup Have (sandsten, 1782); Bernstorffstøtten, Bernstorff Have (norsk marmor, 1783); de Drevons obelisk, Dronninggård Have (1783); støtte for Margaretha Dorothea Ryberg, tidl. Frederiksgave, nu Dreslette Kgrd. (1785). Haveanlæg og dekorationer: Udsmykn. af Fredensborg Slotshave med statuer og grupper i sten og marmor bl.a. Danmark og Norge, Årstiderne, 4 trofægrupper, vaser, obelisk for Fr. V, Columna Rostrata, Gratiernes søjle, monumenter: Vinhøsten, Dydens og Ærens tempel, Den forblommede antik m.fl., fontæne i Marmorhaven (1760-69); omdannelse af Monses høj til Julianehøj, Jægerspris (1776-77), 54 støtter i mindelunden, smst. (1776-89). Dekorationer: I anledn. af: Fr. Vs ligtog (1766); Caroline Mathildes indtog (1766); dronn. Juliane Maries fødselsdag (1768); prinsesse Sophie Frederikkes indtog (1774). Medaljer, udført af A.D. Adzer: Akad. præses Grev Moltke 1765 (1767); Fr. Vs død (1766); Chr. VIIs salving (1766); Asiatisk Komp. belønningsmed. (1774); Akad. præs. arveprinsen (1774); arveprinsens bryllup (1774); Indfødsretten (3 forsk., 1776); enkedronn. Juliane Marie (1776); udført af H.H. Wolf: Souverainitetsfesten (1760); Fr. V.s død (1766); Chr. VIIs bryllup (1766). Mønter: Dukat, Christiandor og Speciedaler 1771. Bogkunst: J.G. Bradt: Monumenta Fredensburgica, 1769 (forlæg til titelbl., friser, vignetter og ill., stukket af Bradt); Ludvig Holberg: Peder Paars, 1772 (forlæg til helsides kobbere og vignetter); Carsten Nieburg: Reisebeschreibung nach Arabien, 1774-78 (forlæg til titelvign., stik. af Clemens); Bolle W. Luxdorff: Carmina, 1775 (titelkobber, stik af Preisler og vignetter); Snorre Sturleson: Heimskringla, I, 1778 (forlæg til titelvign., stik af Clemens); Wedel Jarlsberg: Afhandling over den ældre Skandinaviske Hist., 1781 (forlæg til titelvign., stik af Rawert); P.T. Wandal: Mindesmærker paa Jægerspris, I, 1783 (fort. til stik af støtter). Skriftlige arbejder: Forklaring over Tegninger til Kongen, 1762 (37 tegn. til Fredensborg Slotshaves udsmykn.); Tanker om Smagen udi Kunsterne i Almindelighed, 1762; Saml. af ægyptiske og romerske Oldsager, I, 1786 (titelbl. og 27 tvl. stukket af Clemens og G.C. Schule efter W.s tegn.).
Literature
E. Pontoppidan: Den Da. Atlas, II, 1764, 188, 266-68; J. Worm: Forsøg til et Leks. over... lærde Mænd etc., II, 1773, 583; III, 1784, 857f; K.W. Dassdorf (udg.): Winckelmanns Briefe, I, 1777, II, 1780; Aug. Hennings: Essai historique, 1778, 97- 103; Det alm. Da. Bibliothek. Et Maaneds Skrift, 3. Hft., Marts 1778, 89f; C.C.L. Hirschfeld: Theorie der Gartenkunst, III, 1780, 174-209; N. Jonge: Kiøbenhavns Beskrivelse, I, 1783, 28, 32-36, 171-74, 359, 511f, 516-18, 535; II, 1945, 10, 12, 44, 263, 278f, 282-86, 312-15, 473f; Aug. Hennings i: Der Musaget, III, 1798, 29; R. Nyerup i: Saml. af fortjente da. Mænds Portraiter, II, 1799; P.E. Müller i: Kjøbenhavnske lærde Efterretn., 1802, 568f, 622-24; Fort. over en deel...Bøger...Wiedewelts Stervboe tilhørende, 1803; R. Nyerup i: Da. Minerva, III, 1816, 21-24; Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, 1829, 943-52; N.C. Ost i: Minerva, III, 1838, 28-30; F.R. Friis: Samlinger, 1872-78; F.J. Meier: Fredensborg Slot, 1880, 144-53, 199; F.R. Friis: Bidrag, 1890-01, 336-46; Jul. Lange i: Tidsskr. for Kunstind., 1892, 122, 124f; L. Bobé: Efterladte Papirer fra den Reventlowske Familiekreds, III, 1896, 123, 372, 402; V, 1902, 259; Vl, 1903, 96; Carl Justi: Winckelmann und seine Zeitgenossen, 1898, II, 75-80, 213, 314; III, 221, 308; F. Beckett i: Arch., 1902- 03, 121-32; L. Bobé i: Fra Arkiv og Mus., II, 1902-03, 203, 221, 227, 231; Ferd. Meldahl og P. Johansen: Det kgl. Akad. 1700-1904, 1904, 67, 70, 75, 79, 86, 89, 98, 101, 113, 123f; Th. Oppermann: Kunsten i Danm. under Fr. V og Chr. Vll, 1906, 79-87; P. Johansen: Nord. Oldtid og da. Kunst, 1907, 28-35; Personalhist. Tidsskr., 5.rk., VI, 1909, 65f; P. Johansen: Før Thorvaldsen. Rom-København, 1910, 77-101; J. Werner: Gravminder fra Kbh. og Fr.berg Kirkegaarde, 1912; Victor P. Christensen i: Kunstmus. Aarsskr., 1919, 94, 102-04; R. Josephson i: Nat.musei årsbok, Sth. 1922, 86f; M. Krohn: Frankrigs og Danm. kunstn. Forb., I-II, 1922; V. Lorenzen: Roskilde Domk., 1924, 164-67; V. Thorlacius- Ussing: Mindestøtterne paa Jægerspris, 1924; Victor P. Christensen i: Kunstmus. Aarsskr., 1924-25, 173, 175; L. Bobé: Die deutsche St. Petri Gemeinde zu Kopenhagen, 1925; L. Swane: Abildgaard, 1926; Fr. Noack: Das Deutschtum in Rom, II, 1927; Fr. Weilbach: Harsdorff, 1928; L. Swane: J.F. Clemens, 1929; Luxdorphs Dagbøger, I-II, 1915-30; Arne Hoff i: Tilskueren, 1930, II, 365-76; Karl Wilh. Tesdorpf: J.W., 1933; Betænkn. ang. Monumenter og Skulpturer i Rosenborg Have, 1933, 12-14, 20, 22, 27, 31, 36-38; F. Weilbach i: Hist. Medd. om Kbh., 1934-35; P. Hirschfeld i: Tilskueren, 1935, 1, 347f; samme i: Nordelbingen, XI, 1935, 207-11; V. Thorlacius-Ussing i: Rom og Danm., I, 1935; samme i: Kunstmus. Aarsskr., 1935, 111-30; G. Galster: Med. og Jetons, 1936; S. Schultz i: Da. i Paris, I, 1936; Danm. K., V, Sorø Amt, 1936-38; O. Norn i: Vejle Amts Aarb., 1938, 174, 183; E. Nystrøm: Kongens Have, 1938, 49-56, 117f; samme: Fra Nordsjæll. Øresundskyst, 1938, 178, 247, 474, 480; S.B. Fredstrup: Figurer og andre plastiske Arb. fra Den kgl. Porcelainsfabr., 1939, 14, 94f; Chr. Elling: Nogle Herregaardshaver i det 18. Aarh. i Danm. og Holst., 1939, 357-59 (Da. Herregaardshaver 13); G. Galster i: Kulturminder, I, 1939, 115-36; Aug. Nielsen i: Hist. Medd. om Kbh., 1939, 108, 160, 167- 70, 172; L. Bobé i: Kunstmus. Aarsskr., 1941, 142f; Vagn Poulsen i: Samme, 143-47; Vilh. Slomann i: Ord och Bild, 1941, 529-35; H. Bramsen: Da. Kunst, 1942, 24-30; Chr. Elling: Den romantiske Have, 1942, 11f, 16f, 81, 95-98, 122f, 137f; Det kgl. da. Vidensk. Selsk., 1942, 40, 59; Chr. Elling: Jardin i Rom, 1943, 24; J. Sthyr: Da. Grafik 1500-1800, 1943; Chr. Elling: Amalienborg Interiører, 1945; L. Swane i: Da. Tegn., I-III, 1945; L. Bobé i: Kunstmus. Aarsskr., 1946-47, 218-20; G. Lorenzen i: Samme, 1948-49, 143-45, 147; V. Thorlacius-Ussing i: Danm. Billedh.kunst, 1950; Hakon Lund: Da. Haver i det 17. og 18. Aarh., 1963; samme i: Tilegnet Mogens Koch, 1968, 234-40; J. Steenberg: Fredensborg Slot, 1969; Pierre-Maxime Schuhl i: Gaz. des Beaux Arts, 1975, LXXXV, 49-60; Hakon Lund i: Chr.borg Slot, I, 1975; samme: Mindelunden ved Jægerspris, 1976; kat., Havekunst, Sophienholm 1977; Hakon Lund: De kgl. Lysthaver, 1977; samme (red.); Danm. Ark. 1979-81, II; III; V; VI; samme i: Enten Eller, 1980, 9, 34-43; K. Kryger i: Architectura, 4, 1982; E. Brodersen i: Cras, XXXV, 1983, 23-30; K. Kryger i: Samme 31- 45; samme i: Hafnia, 9, 1983, 7-24; samme: Allegori og Borgerdyd, 1985; J.W., Sophienholm 1986; Forblommet Antik, Studier tilegnet Hakon Lund, 1988; På Klassisk Grund, Medd. fra Thorv. Mus., tilegnet Dyveke Helsted, 1989; U. Kjær i: Architectura, 14, 1992; Else Marie Bukdahl i: Analecta Romana Ist. Danici, Suppl. XVIII, 1991; samme i: Zeitschr. für Kunstgesch., 1992, LIV, No.3, 388-405; samme: J.W., 1993; Hans Joachim Kluge: Caspar David Friedrich Entwürfe für Grabmäler und Denkmäler, 1993; H. Bramsen: Ny da. Kunsthist., III, 1994; Vincenzo Lucchese: Vasi idee da J.W., 1996; J. Deuter: Die Genesis des Klassizismus in Nordwestdeutschland, 1997.
Hovedparten af W.s tegn., herunder romersk skitsebog, udk. til gravmæler, haveskulpturer, monumenter, festdek., fantasier, karikaturer m.m. (Kunstakad. Bibl.); desuden tegn. (Rigsark.; Kobberstiksaml.; Det kgl. Bibl.; Kunstindustrimus); papirer (Det kgl. Bibl. og Rigsarkivet).
|
