Anne Marie Carl Nielsen voksede op på landet, og den nære kontakt med dyrene fik på lang sigt stor betydning for hendes kunst. Hun begyndte at modellere, da hun var ganske ung, og hendes dyrestatuetter er en klar demonstration af en nøje iagttagelsesevne og indlevelse i dyrenes væsen og bevægelser. En kalv, der klør sig, og En kalv, der slikker sig bag øret, begge 1887, er typiske. De levende, oplevede dyreskulpturer var hele livet igennem et vægtigt tema i hendes kunstneriske arbejde. Neuhausens Præmie muliggjorde hendes første udlandsrejse i 1889, og med rejsestipendium fra Kunstakademiet kom hun til Paris og Italien i 1890-91. I Paris havde hun forbindelse med Willumsen, og i samme by mødte hun komponisten Carl Nielsen. De giftede sig i 1891, et ægteskab mellem to stærke, individuelle kunstnernaturer, som ikke var uden problemer. I 1903 rejste parret til Grækenland, og i 1904-05 var C.N. atter i Athen, hvor hun arbejdede med at kopiere græske antikker. Især blev hendes kopier af Poros-skulpturerne fremhævet af samtiden. Igennem årene fik hun mange, store bestillinger, bronzedørene til Ribe Domkirke, statuen af Dronning Dagmar, og ikke mindst hendes største arbejde, Rytterstatuen af Chr. IX på Christiansborg Slots ridebane. Hun vandt konkurrencen om monumentet i 1908, og efter mange års intenst arbejde med studier og valg af hestetype, samt omarbejdelse af det oprindelige forslags sokkel, blev rytterstatuen endelig færdig og opstillet i 1928. Fremhæves må tillige hendes Carl Nielsen monument på Grønningen fra 1939-40. På det oprindelige udkast fra 1932-33 var hesten en vinget Pegasus, men vingerne blev taget bort på den endelige skulptur, hvor en levende, spændstig dyrekrop næsten løfter sig fra jorden, og derved symbolsk fremhæver inspirationen og understreger, at den unge, lyttende rytter med panfløjten hører musikkens toner komme ned til ham fra oven. Lige siden sine unge år udførte C. N. mange buster og portrætrelieffer, først og fremmest flere buster af sin berømte mand, men også mange andre fremtrædende personligheder blev udsat for hendes indlevede karakterskildring. Hun var mangeårigt medlem og flittig udstiller på Den frie Udstilling, hvor hun som personlighed og kunstner gjorde stærkt og uudsletteligt indtryk på yngre generationer.
|