F.L. Bradt

Biography

F. L. Bradt synes at have haft et alsidigt, men ustadigt talent. På trods af at han hurtigt opnåede den store guldmedalje i arkitektur, opgav han en løbebane som arkitekt, da han ikke kunne opnå det store rejsestipendium. Ligesom sin broder J.G.B. gav han sig tidligt af med radererkunsten. I 1775 rejste han for egen regning til London for at uddanne sig som portrætmaler, men hans virksomhed på dette felt er i øvrigt ganske uoplyst. Inspireret af engelsk fabriksvirksomhed indgav han i 1776 ansøgning fra London til Commercekollegiet om at blive "Fabrique- Dessignateur", en ansøgning der blev imødekommet, ligesom han blev støttet økonomisk til videre uddannelse i Lyon og Schweiz. Det er endnu ikke klarlagt, hvorvidt de kgl. uldmanufakturer faktisk fik glæde af B.s virksomhed, og han kendes i dag kun som raderer og kobberstikker. Han forsøgte i 1781 forgæves at få løfte om stadsbygmesterembedet i Kbh. efter G.E. Rosenberg. I løbet af 1780erne mangfoldiggjorde han nogle af Jens Juels kendte malerier med en glimrende indlevelse i hans kunst. Af de mere markante er Forblommet Antique, 1784 og Landskab ved egnen ved Jægerspris, 1784. Jens Juel tegnede forlæg for B. til det populære stik fra mindefesten for Johannes Ewald på Det kgl. Teater i 1784, men der er dog tvivl om, hvorvidt stikket i virkeligheden er udført af J.F. Clemens eller ved hjælp af denne. B.s englandsophold kan spores i de store landsskabsstik fra 1780erne, som såvel teknisk som i landskabelig fornemmelse repræsenterer en fornyelse inden for dansk grafik. B.s landskaber efter Juel ligger teknisk meget tæt op ad englænderens W. Woollets stik, som han må have fået et førstehånds kendskab til under sit ophold i London. Takket være nogle af B.s kobberstik kan man i dag danne sig et indtryk af enkelte af Juels forsvundne malerier nemlig maleriet af Johannes Wiedewelts Forblommet Antique fra 1784 og maleriet af mindestøtten for prins Ferdinand i Jægerspris. B. ernærede sig i øvrigt som illustrator. Der kendes enkelte, men ikke særligt vellykkede eksempler af B. som satiriker. Det ser ud til, at han har haft et talent for at kunne se, hvad der var aktuelt, da han til sine raderinger og kobberstik valgte aktuelle og populære emner, ligesom han f.eks. ved sin ansøgning til Commercekollegiet demonstrerede både fantasi og initiativ. Han måtte stoppe sin virksomhed som udøvende kunstner omkring 1790 på grund af en tiltagende øjensvaghed. Som sin broder var B. af et nervøst og uroligt gemyt, der til sidst slog over i et mentalt sammenbrud, og i 1791 blev han indlagt på Skt. Hans. Han blev udskrevet i 1795 og levede derefter i Hillerød, hvorfra han i 1809 søgte forhøjelse af sin kongelige pension. B.s karriere forløb tragisk, da han på trods af en vis kunstnerisk begavelse og på trods af, at han på en vis måde stod som fornyer af den danske grafik, til stadighed måtte se sig udkonkurreret af andre og bedre kunstnere, indtil sygdom slog ham ud fysisk og psykisk. Der er gammel tradition for, at det i virkeligheden er J.F. Clemens, der har stukket nogle af B.s mest vellykkede arbejder, f.eks. Mindefesten for Johannes Ewald 1784, men denne tradition er måske opstået af, at B.s arbejder har en noget svingende kvalitet.

Author: Karin Kryger (K.K.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.