|
Rasmus Nellemann ser skønheden i det industrialiserede samfund, de menneskeskabte ting. Kulsiloer, byggepladser, skibskonstruktioner, stilladser, maskiner, elektriske installationer. Der er ingen mennesker i hans billeder, men alligevel føler man den menneskelige tilstedeværelse. Han debuterede i 1950 med seks malerier fra hjemegnen på Fyn, men derefter begyndte han at arbejde med litografi, først i sort, senere i farver. Det resulterede blandt andet i farvelitografiet Møllehat. Derefter har raderingen været hans foretrukne medium. Den første radering fra 1955 forestillede en såmaskine på en mark ved Millinge og viser, at den strenge teknik straks fra første forsøg var inspirerende for N. I årene 1956-57 nåede han frem til den motivverden, der er blevet hans kendetegn. Kalkværket og det lokale bådebyggeri i Fåborg dannede udgangspunkt for de malerier, han viste på KE i 1956, og året efter udførte han flere fint komponerede grafiske blade med samme motiv. Det er konstruktionen i den ufærdige træbåd, den formmæssige spænding mellem spanternes svaj og de retvinklede stilladser og gangbrædder, kontrasten mellem det gamle, vejrbidte træ og skibets friske, lyse planker, der interesserer ham. Det er ikke socialrealisme eller en kritisk skildring af arbejdernes tilværelse, men snarere en hyldest til det menneskeskabte miljø. Trods interessen for det konstruktive tager N. altid udgangspunkt i den sete virkelighed. Motiverne forvandles til vandrette og lodrette linier i et køligt og ordnet samspil på papirets hvide flade. De mister sjældent deres genkendelighed, men nærmer sig dog ofte abstraktionen så meget, at de næsten kan synes at være nonfigurative. Skraveringerne danner flader og rum ved hjælp af hele gråskalaen, med sort og hvidt som yderpunkterne. Den præcise håndværksmæssige udførelse gør, at det er naturligt, at N. siden 1960 har udført en lang række frimærker for det danske postvæsen. En serie med landbrugsmotiver førte til bestillingen på en udsmykning af Bygholm Landbrugsskole ved Horsens (1962). Den store tredelte udsmykning, med let genkendelige landbrugsredskaber som motiver, er holdt i korngyldne og himmelblå farver. Det blev indledningen til en række relieffer i delvis glaseret stentøj, blandt andet nogle kranmotiver med glødende røde glasurer, som N. udførte i løbet af 1960erne. Til udsmykning af byrådssalens udvendige gavl på Ledøje-Smørum Kommunes rådhus har N. senere (1986) udført et relief, der forener arbejdet med det keramiske og det sort-hvide. Det er en geometrisk stilisering af det trekløverblad, der indgår i kommunens byvåben, og udført i sorte og hvide keramiske fliser opsat mod de rødbrune mursten. I det espalieragtige basrelief, der forandrer udseende i takt med vejrets skiften, spiller lys og skygge med vores optiske opfattelse af figur og grund, af foran og bagved.
|
