Jo Hahn Locher

Biography

Jo Hahn Locher begyndte at arbejde hos Bing & Grøndahl under J.F. Willumsens ledelse og fik som de øvrige af hans medarbejdere ved fabrikken en ny og strengere opfattelse af porcelænets dekorative muligheder. Hendes tidligste arbejder var nogle krukker med børnemotiver, som er fremstillet i en tofarvet skærv, inderst en lys, grønlig masse, yderst en hvid, hvor figurerne er skåret ud, så de står som en hvid silhuet. Senere arbejdede hun med en ny teknik, hvor fine sølvtråde blev indlagt som indfatning om sort, blå eller brun ornamentik på det hvide porcelæn. Ved verdensudstillingen i Paris 1925 var hun repræsenteret ved en række arbejder i hvid, mat porcelæn, hvoraf flere blev indkøbt til Louvres dekorative afdeling. Foruden talrige arbejder i underglasur har L. udført stentøj med enkle, kraftige motiver. Hun havde en forkærlighed for blomster, der dekorativt og stiliseret indgik i adskillige af hendes værker, både malerier og keramik, men hviler på et grundigt naturstudium.

Author: Lene Olesen (L.O.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.