Mogens Andersen

Biography

Mogens Andersen har været tættere knyttet til Frankrig og til moderne fransk kunst end nogen anden dansk maler i sin generation. Hans barndom og ungdom, som er skildret i det første af tre erindringsbind Nødigt, men dog gerne, fandt sted under socialt og familiemæssigt meget urolige vilkår. En kunstnerisk vejleder og faderskikkelse fandt A. i maleren Peter Rostrup Bøyesen, da han blev elev på dennes meget besøgte malerskole. Gennem Rostrup Bøyesen fik den unge A. ikke blot kendskab til kunsthistoriens klassiske hovedværker, han lærte også at sætte pris på asiatisk kunst og på nyere fransk kunst. Hans debut på KE i 1935 med store pastost malede figurbilleder afslørede, at hans forbilleder foreløbig var at finde blandt mørkemalerne, først og fremmest Svend Guttorm. Snart blev fortroligheden med Harald Giersing, Vilhelm Lundstrøm og de store kubister også tydelig. Allerede før udbruddet af 2. verdenskrig havde A. været i Paris bl.a. for at opleve Cézanne, og han var efter krigens afslutning med i det første kuld af danske kunstnere, der vendte tilbage til Paris for at uddybe kendskabet til fransk kunst. A. bevarede kontakten til det endnu noget isolerede danske kunstmiljø, først og fremmest som medstifter og et af de bærende medlemmer af Bølleblomsten, en sammenslutning af kunstnerisk meget forskellige Rostrup Bøyesen-elever, men han fortsatte også sine studier af samtidens franske malere. På eget initiativ opsøgte han en række moderne klassikere som Henri Matisse, Georges Braque og Henri Laurens i deres atelierer. Indtrykkene fra den danske discipels møde med de beundrede franske forbilleder og mestre blev nedfældet i hans første bog Moderne fransk Malerkunst, 1948, der var et bestillingsarbejde fra et dansk forlag, siden i de mere selvbiografiske Omkring kilderne, 1967 og Ungdomsrejsen, 1979. Sammen med talrige kronikker, forord og katalogtekster udgør de A.s ubetingede tillidserklæring til den franske kunsts poetiske nøgternhed og hans afstandtagen fra nordens selvudleverende ekspressionisme. For A. betød den øgede fortrolighed med Paris og tidens klassiske modernisme et definitivt farvel til den robust forenklede figuration i hans tidlige modelbilleder, opstillinger og portrætter. Under påvirkning af kunstnere og venner som Henri Laurens, Francisco Borès, Maurice Estève, Jean Bazaine, André Marfaing og Pierre Soulages fremstod A. allerede i efterkrigsårenes første årtier som et væsentligt bindeled mellem dansk og fransk kunst og trods sin årelange udlændighed som en af sin generations førende abstrakte kunstnere i Danmark. I ungdomsårenes monumentalt anlagte kompositioner havde A. brugt tegningen til at anbringe en eller flere forenklede figurer i billedplanet. Nu fjernede han sig fra Rostrup Bøyesens modelstudium og fra ethvert naturforlæg. Tegningen opløstes først i et stramt og konstruktivt billedskelet, siden i de dynamisk slyngede, sorte arabeskformer i malerierne fra hans modne år. Farven blev mere stofligt og koloristisk behersket, koncentreret om kontrasten mellem den mørke tegning og en væsentligt lysere baggrundsfarve. A.s første store dekorative udsmykning var de to vægmalerier til Københavns Kommunes Hovedbibliotek (1957-59). A. vandt denne opgave i konkurrence med andre kunstnere, men den blev først bevilget og løst efter kulturpolitisk modstand og en principiel diskussion om, hvorvidt det abstrakte maleri overhovedet havde plads i et demokratisk samfunds offentlige bygninger. I længere og sammenhængende perioder efter krigen og især fra 1959-64 var A. og hans familie bosat i Frankrig, hvor han forfinede sit maleriske sprog og opnåede kontakt med væsentlige franske kunsthandlere og kunstnere. Indtil sin afrejse i 1959 havde A. videreført Rostrup Bøyesens Malerskole, og i 1963 var han lærer på Académie de la Grande Chaumière i Paris. Først i midten af 1960erne, efter talrige udstillinger på Salon de Mai og i forskellige gallerier i Vence, Nice og Paris, vendte A. tilbage til Danmark. Den modstand, som havde truet udførelsen af udsmykningen til Hovedbibliotekets udlånssal, havde nu ændret sig til anerkendelse, og i 1968 var A. Danmarks officielle repræsentant på biennalen i Venezia. Hans position i det hjemlige kunstliv fremgik af hans udnævnelse til gæsteprofessor på Kunstakademiet (1970-72), af en mangeårig plads i Radiorådets programudvalg og af formandsskabet for de billedkunstneriske udvalg under Statens Kunstfond (1977-80), hvor han søgte at fremme placeringen af samtidig fransk kunst i Danmark. Ud over sin væsentligste virksomhed som maler og grafiker har A. også dekoreret keramik og leveret forlæg for flere gobeliner, ofte vævet af Lise Warburg.

Author: Peter Michael Hornung (P.M.H.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.