Jacques François Joseph Saly

Biography

Jacques Franois Joseph Saly kom allerede som 9-årig i billedhuggerlære og lærte de grundlæggende praktiske færdigheder hos en lokal mester, Antoine Gilles. Efter 5 år blev S., trods hans forældres meget begrænsede midler, sendt til Paris for at fortsætte uddannelsen hos en af de betydeligste franske billedhuggere, Guillaume Coustou. S. arbejdede i hans atelier med flere af dennes største skulpturer og fulgte samtidig den mere formelle undervisning på Kunstakademiet. S. vandt guldmedaljer i 1737-38, men først i 1740 modtog han stipendiet til fortsatte studier ved Det franske Akademi i Rom. Hans romerophold kom til at vare 8 år og blev afgørende for hans kunstneriske udvikling. Formålet var, gennem studiet af antikken og de store mestre fra fortiden, at forfine kunstnerens smag samt mere praktisk at udføre kopier i marmor for den franske konge. S. valgte først Bernini, men endte med en meget rost kopi efter den antikke Antinous statue på Kapitol. Men vigtigere var S. omfattende private arbejder. I 1742-44 udførte han en monumental portrætbuste af Malteserordenens stormester Emanuel Pinto de Fonseca og i 1744 en buste af en lille pige, der er en af de oftest kopierede skulpturer fra 1700-tallet. Lige så populær blev en serie raderinger af pragtvaser fra 1746 efter egne tegninger. Under en rejse til Napoli modellerede S. efter indgående studier en elefant, som ved sin naturgengivelse blev reproduceret i mange naturhistoriske værker. Akademiets direktør J.F. de Troy skrev om S., at han en dag ville blive en af Frankrigs største billedhuggere. I Rom var han blandt de første franske kunstnere, der blev medlem af Accademia degli Arcadi, og han havde nære forbindelser med samtidige kunstnere, f.eks. G.B. Piranesi. Det var som en erfaren og velanskrevet billedhugger, at S. vendte tilbage til Frankrig, men for at modtage offentlige bestillinger og udstille på Salonen måtte han være medlem af Akademiet. Allerede i Rom havde S. udført en skitse til Faunen, som han nu modellerede i fuld størrelse, for hvilken han blev agreeret ved Akademiet i Paris i 1750 og medlem i 1751 for marmoreksemplaret. Umiddelbart efter sin hjemkomst tilbød S. sin fødeby at udføre en statue af Louis XV, mod at byen betalte hans udlæg. Den blev udført fra 1749 og opstillet i 1752. Da den danske regering i begyndelsen af 1750erne søgte en billedhugger til at udføre en rytterstatue af Frederik V, som det Asiatiske Compagni ønskede at rejse på Amalienborg Plads, skrev J.H.E. Bernstorff til J. Wasserschlebe for at finde en dygtig fransk billedhugger. Edmé Bouchardon afslog, men henviste til S. som den eneste, der ville kunne magte opgaven. Kontrakten blev sluttet i Paris i foråret 1752. På grund af andre opgaver rejste S. først i efteråret 1753 til Danmark, hvor han fik anvist bolig på Charlottenborg. I marts 1754 blev han professor og nogle måneder senere, efter N. Eigtveds død, desuden Akademiets direktør. Hans virke i Danmark kom hovedsageligt til at dreje sig om Rytterstatuen og Kunstakademiet. S. foreviste kongen den første skitse til statuen 4.12.1754, og i august 1755 godkendte kongen en skitse til hele monumentet. Herefter begyndte S. et meget grundigt studium af tolv heste fra de kongelige stalde for at opnå den rette balance mellem naturgengivelsen og den tilstræbte monumentalitet. Resultatet i lille model blev forevist kongen i november 1758. Mange og lange forberedelser, bl.a. opførelsen af et stort atelier, var nødvendige, før S. kunne begynde arbejdet med den endelige model, som han udførte 1761-63 og præsenterede for Akademiets medlemmer 3.2.1764. De følgende 4 år gik med forberedelserne til støbningen 2.3.1768, som er den franske bronzestøber Pierre Gors værk. Efter flytningen til Amalienborg Plads blev statuen gennemciseleret. Monumentet blev afsløret 1.8.1771. Trods dårlige arbejdsforhold, som vanskeliggjorde og forlængede arbejdet, evnede S. at opretholde sine kunstneriske krav, og han skabte en af verdens smukkeste og fornemste rytterstatuer. Herudover udførte S. kun enkelte buster. Ved siden af sin kunstneriske virksomhed havde han et betydeligt organisatorisk og administrativt embede som direktør for Akademiet. Med det franske kunstakademis organisation som forbillede gennemførte S. en række betydningsfulde ændringer og styrede Akademiet med stor dygtighed gennem en årrække. Men da J.F. Struensee gennemtvang en reduktion og forandring af dets karakter, tog S. sin afsked 15.7.1771. Han blev endnu et par år i Danmark for om muligt at få sit økonomiske mellemværende med det Asiatiske Compagni bragt i orden. Da det mislykkedes at få det gratiale på 50.000 Rdl., som det alle andre steder var god skik at udbetale ved afslutningen af en så omfattende opgave, men han måtte nøjes med 8.000, var der ingen grund til at blive i Danmark. S. forlod København 2.7.1774 og vendte tilbage til Paris. Han boede i nærheden af Louvre, hvor han fik tildelt et atelier, som han ikke synes at have benyttet. Allerede ved afrejsen fra Danmark var han alvorligt syg og døde knap to år efter.

Author: Bent Sørensen (B.S.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.