Eva Andersen

Biography

Eva Andersen var lige som sin lærer Aksel Jørgensen interesseret i at skildre byen, blot gjorde hun det uden en social dimension. Det var ikke den moderne by, men de gamle villakvarterer på Frederiksberg og i Valby, der havde hendes bevågenhed. Vinteren var den foretrukne årstid, og en tung, mørk snehimmel giver ofte billederne et alvorligt udtryk. Sol og lys findes kun i malerierne fra rejserne til syden samt i de mange billeder fra Ejby ved Bramsnæs Vig, hvor A. boede hver sommer. A.s landskaber er ikke befolkede. Hvis der er levende væsner på lærrederne er det dyr. På landet er hun optaget af hønsegårdens liv, i København af Zoologisk Have. Eva Andersen var en af de kunstnere, som kunne blive ved med at finde udfordringer i det naturalistiske maleri.

Author: Elisabeth Cederstrøm (E.C.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.