Erik Henningsen

Biography

Erik Henningsen nævnes i dansk kunsthistorie altid i samme åndedrag som den 5 år ældre bror Frants. Motivisk er der da også klare lighedspunkter. Men den vigtigste berøringsflade er, at begge anvender en traditionel teknik med hovedvægten på de mørke farver. Brødrene H. tog således ikke del i den maleriske fornyelse, som ofte er blevet fremhævet som den væsentligste kvalitet i årtierne før århundredskiftet. Her er det karakteristisk, at mens publikum først og fremmest forbinder H.s navn med et billede som Sat ud, fremhæves han i kunsthistorien for den malerisk dristige og ganske dynamiske skitse til Agitatoren, også kaldet Et folkemøde på Fælleden. Et frit foredrag træffer man også i Tuborg-plakaten af den tørstige mand, der med rette er blevet den kendteste af ældre danske plakater. En nærmere sammenligning mellem de 2 brødre viser, at H. var den mest varierede både i stilistisk og motivisk henseende. Allerede ganske tidligt malede han portrætter. Omkring århundredskiftet var han mest beskæftiget med historiske scener, bl.a. en bestillingsopgave til festsalen på Københavns Universitet. Og i de første årtier af 1900- tallet træffes borgerlige genremotiver, f.eks. skildringer af herskab og tjenestefolk. En vigtig side af H.s produktion udgøres af hans illustrationer. Tegningerne til Peters Jul blev straks folkeeje, og fremhæves kan også illustrationen af Boganis Nye Jagtbreve fra 1892. Som en række andre af naturalismens gennembrudsfolk var H. beskæftiget ved F. Hendriksens Ude og Hjemme. I foreningen Bogstaveligheden, som H. har skildret i en tegning, mødte H. digtere som Sophus Schandorph og malerdigteren Holger Drachmann, der sammen med norske forbilleder, herunder maleren Christian Krohg, kan anses for forudsætninger for H.s motivvalg og kunstneriske placering. Denne inspiration gjorde H. til en vigtig repræsentant for 1880ernes naturalisme i dansk kunst. H. valgte her rollen som den tegnende og malende reporter. Som digteren Herman Bang fortolkede han kravet om realisme som et krav til kunstneren om at træde tilbage i forhold til sit motiv, og om at kunstnerens egne holdninger og følelser ikke måtte stille sig i vejen for en neutral og nøjagtig skildring af virkeligheden og døgnets hændelser. Den nøgterne registrering kommer tydeligt frem i Morgen i adressekontorets gård, der i al sin fordringsløshed ikke desto mindre er en yderst kompetent figurkomposition, der ikke lader beskueren i tvivl om, at arbejdsløsheden er noget, tiden burde tage op til debat. På tilsvarende vis registreres i Vagtparade en anden af byens daglige foreteelser. Men ved valget af en ny, fotografisk vinkel, en dristig Degas-beslægtet næroptagelse med figurer, der skæres midt over i begge sider, opnår H. en friere og muntrere virkning. Brødrene H. blev allerede af kritikerne Emil Hannover og Karl Madsen bebrejdet, at deres sociale engagement, når de skildrede tidens nød og elendighed, ikke var ægte. Som et argument imod denne opfattelse kan imidlertid henvises til skildringen af en barnemorderske i Hirschsprungs Samling, hvor H. viser, at han kunne være både nådesløs i sin her nærmest kriminalistiske reportagestil og vise ægte medfølelse med ofrene.

Author: Erik Mortensen (E.M.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.