Niels Holm

Biography

Niels Holm søgte efter akademitiden at ernære sig ved at udføre portrætbuster og offentlige bestillingsarbejder. Men bortset fra enkelte portrætter og gravrelieffer samt en fontæne i Randers udeblev opgaverne og dermed også et egentligt kunstnerisk gennembrud. H. var en flittig gæst i Zoologisk Have i København, hvor han udførte adskillige små dyre- og fugleskulpturer med hovedvægt på de naturalistiske bevægelsesmotiver, en bestræbelse som kun i mindre grad genfindes i større mere ambitiøse værker af bl.a. bueskytter og brydere, der med klassiske motivreferencer og en glat konventionel form- og overfladebehandling er nært beslægtet med fransk salonskulptur.

Author: Peter Nørgaard Larsen (P.N.L.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.