Jørgen Andersen-Nærum

Biography

Jørgen Andersen-Nærum blev, som han fortæller i sin erindringsbog Udfordringer, allerede som barn ledt ind på kunstnerbanen. Et dårligt ben gjorde lange hospitalsindlæggelser nødvendige, og han udfyldte tiden med tegning og maleri. Efter nogle år som sømand og murerlærling, koncentrerede A.-N. sig fra slutningen af 1930rne om maleriet. A.-N. debuterede 1940 på KE, men først ved Charlottenborgs Forårsudstilling 1942 kom hans gennembrud med en række naturalistiske billeder fra København. Et bekendtskab med maleren Immanuel Ibsen udviklede sig til et egentligt lærer/elevforhold, der varede til Ibsens flugt og død i Sverige i 1944. A.-N., der hele sit liv holdt fast ved det synspunkt, at kunstværket bundede i et virkelighedsforhold, fik hos Ibsen sine ideer om naturalismens og maleriets væsen nuanceret. Efter 2. verdenskrig søgte A.-N. at fastholde tilknytningen til en social virkelighed ved at skildre almindelige mennesker i deres daglige omgivelser. Men hans ambition var at kombinere virkelighedsgengivelsen med det rene maleris kvaliteter. Undertiden blev dette, meget mod hans vilje, opfattet som kommunistisk programkunst. Fra midten af 1950erne skete der da også en drejning i A.-N.s maleri. Ved at udelade personer og koncentrere sig om byggepladser og lignende motiver blev det abstrakte billedelement fremhævet. Han gik i denne periode væk fra en karakteristisk skarp farveholdning og benyttede nedtonede jordfarver. Selv har A.-N. kaldt sin modne udtryksform for "konstruktiv abstrakt realisme". I en længere periode i 1960erne bestred A.-N. adskillige tillidshverv. I hans embedsperiode som formand for Akademirådet og præsident for Akademiet (1968-70) blev Akademiets fundats og regulativer ændret. Bl.a. indførtes kortere valgperioder, og guldmedaljekonkurrencerne blev afskaffet. I samme periode opstod flere kontroverser med unge kunstnere, bl.a. i forbindelse med guldmedalje-konkurrencen i 1969, hvor A.-N., der selv betragtede sig som progressiv, måtte se sig henregnet til reaktionen. Han beskyldtes for at udøve censur, da et værk af Bjørn Nørgaard blev fjernet med henvisning til, at det nedgjorde en bestemt minoritet. Som medlem af Statens Kunstfond var A.-N. i 1970 med til at yde støtte til Bjørn Nørgaards kontroversielle hesteslagtning på Louisiana. I begyndelsen af 1970erne rettede A.-N. et skarpt angreb på folkeskolernes nye formningsundervisning, som han beskyldte for at ødelægge sansen for kvalitet. På grund af sin mangeartede jobvirksomhed (ved siden af sine ulønnede tillidshverv ernærede han sig som portvagt på Kunstakademiet), blev A.-N.s kunstneriske produktion efterhånden sparsom. Til de seneste arbejder hører den store udsmykning på Aalborg Sygehus Nord 1965-70. Kort tid efter ødelagde en øjensygdom hans arbejdsmuligheder.

Author: Aase Bak (Aa.B.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.