Wilhelm Freddie

Weilbach information

Genealogy

Freddie, Wilhelm Frederik Christian, 1909-1995, maler, grafiker og objektkunstner. *7.2.1909 i Kbh, ?26.10.1995, urne i Kbh. (Ass.). Forældre: Gørtler, senere laboratoriem. Wilhelm Chr. Carlsen og Carla Josephine Pedersen. ~1° 1932 med Emmy Ella Hirsch, *23.3.1904 i Kbh., ?3.9.1934 smst. ~2° 9.11.1938 med Ingrid Lilian Elisa Bræmer, *9.6.1918 i Kbh., datter af stabsofficiant Edvard Otto Gustav B. og Dagmar Dorthea Christensen. Ægteskabet opl. 1953. ~3° 19.9.1969 i Kbh. med pædagog Ellen Madsen, *12.3.1943 i Øster Larsker Sogn, Bornholm, ?20.3.1997, datter af gårdejer Anker Antoni M. og Kirsten Thidemann Holm.

Biography

Wilhelm Freddie fik, gennem faderens arbejde som laboratoriemester på Patologisk Institut på Københavns Universitet, kendskab til den anatomiske samling, som inspirerede ham i senere værker. Han var tidligt velorienteret om nye kunstretninger som kubisme og futurisme og kendte ligeledes tidsskriftet La révolution surréaliste. F. malede i slutningen af 1920rne sine første abstrakt- geometriske billeder og eksperimenterede samtidig med objekter og assemblager, inspireret af Vilh. Lundstrøms pakkassebilleder. Med maleriet Frihed, lighed og broderskab introducerede F. på KE 1930 surrealismen i Danmark, hvor han siden har været den mest forkætrede og markante repræsentant for denne kunstretning. Fra første færd fulgte skandalerne i F.s kølvand. Udstillinger blev lukket og værker beslaglagt som utugtige, fordi de satte spørgsmålstegn ved vedtagne moralnormer. I 1937 blev udstillingen Træk gaflen ud af øjet på sommerfuglen. Sex-surreal lukket, en række værker, bl.a. objektet Sex-paralysappeal, beslaglagt, og F. afsonede en hæftestraf for pornografi. Et andet værk, Meditation over den antinazistiske kærlighed indbragte ham indrejseforbud i Tyskland. Da F. i 1961 udstillede kopier af 3 tidligere beslaglagte værker, blev disse igen beslaglagt, men en retsag resulterede 1963 i frifindelse. I 1944 måtte F. flygte til Sverige, hvor han blev boende til 1950 i et mere forstående klima. Ud over arbejdet med maleri og objekt, skabte F. bl.a. balletten Kærlighedens Triumf i 1940, designede kjoler til Carli Gry i 1944 og omskabte et butiksvindue til "surrealistisk intervention" i Stockholm 1945. Samtidig lavede F. surrealistiske kortfilm sammen med Jørgen Roos og arbejdede 1947-49 som udstillingsarkitekt og designer i København med bl.a. vinduesinstallation i Magasin du Nord 1947. Med den erotiske tone som gennemgående træk, kan F.s produktion inddeles i forskellige faser: I perioden 1934-46 er de illusionistiske maleriers bløde, kødelige former beslægtet med Salvador Dalis "kadavermaleri", men også med kunstnere som Max Ernst og de Chirico. Den esoteriske periode 1947-53 er præget af bl.a. okkultiske overvejelser og af maskinformer i samspil med sol, måne og ild. Denne fase afløstes 1954 af en mere ekspressiv sanselighed, hvor drama, humor, og enkelte konkrete genstande kendetegner billederne. Fra 1975 bliver formsproget forenklet og fladebetonet, og den kvindelige anatomi kombineres med geometriske elementer. F.s egentlige gennembrud i Danmark fandt først sted i 1965, da Statens Kunstfond købte maleriet Venetiansk rock'n roll. I 1972 fulgte udsmykningen af Egholmskolen i Vallensbæk og i 1992 det 17 meter høje murmaleri i Boltens Gård. I 1986 erhvervede Statens Museum for Kunst endelig sit første maleri af F. og fulgte det i 1989 op med en stor retrospektiv udstilling af denne frontløber inden for dansk kunst.

Education

I lære som billedskærer og dek.billedh. i halvandet år; tegn. og modellering på Tekn. Sk. (Karl Budtz-Møller); Helge Helmes malersk. vinteren 1923; Kunstakad. Kbh., grafisk sk. (Aksel Jørgensen) 1929-30; som maler autodidakt.

Travels

Sverige 1935, 1937, 1939, bosat i Sth. 1944-50; Tyskland og Belgien 1936; hyppige oph. i Frankrig, bl.a. Vence, siden 1936, Paris 1957 og gentagne vinteroph. i Verdelot i 1960erne; Italien 1956; Japan, Nepal, Hongkong og Indien 1969; Island 1972; Venezia 1986.

Occupations

Prof. ved Kunstakad. Kbh., malersk. 1973-79; æresmedl. af Akad. 1981.

Scholarships

Akad. 1955, 1965; J.R.Lund 1962, 1967-68; Freund 1970; Thorvaldsens Med. 1970; Pacht 1989; Sadolins Farvepr. 1990; Chevalier de l'Ordre des Arts et des Lettres, Paris 1993.

Exhibitions

KE 1929-30, 1934, 1936, 1951-52; Surrealisme, Kunsthallen, Kbh. 1934; Kubisme-Surrealisme, Den frie Udst. bygn. 1935; Ung Da.-Svensk Kunst, Kunstnernes Hus, Oslo 1935; Da. Kunststævne, Fyens Forum 1936; Internat. Surrealist Exhib., New Burlington Gal., London 1936; Dada, Surrealism and Fantastic Art, Mus. of Modern Art, N.Y. 1936; Surrealismen i Norden, Skånes Konstmus., Lund 1937; 1937 Exhib., London 1937; Expo. Internat. du Surréalisme, Gal. Beaux-Arts, Paris 1938; Surrealisme/Abstrakt kunst, Aalborg Mus. 1941; Internat. Modernisme, Halmstad Mus. 1945; Gummesons Konsthall, Sth. 1945; Söders Konstsalonger, Sth. 1947-48; Expo. Internat. du Surréalisme, Gal. Maeght, Paris 1947; Internat. Surrealistisk manifestation, Expo Aleby, Sth. 1949; Collage, Macholms Kunsthdl., Kbh. 1952; Maj-udst. 1953; Spiralen 1953-55; Il Gesto Rassegna Internaz. della forme libera, Gal. Schettini, Milano 1955; Phases, Amsterdam, Paris, Rom m.fl. 1957-74; Mostra Surrealista Internaz., Gal. Schwarz, Milano 1959; Surrealist Intrusion in the Enchanter's Domain, D'Arcy Gal., N.Y. 1960; Da. collage, Gal. Gl. Strand, Kbh. 1963; Mus. de Arte Contemporanea da Univ. de São Paolo 1964; Mus. de Arte Moderno, Rio de Janeiro 1964; Le Surréalisme, Sources, histoire, affinités, Gal. Charpentier, Paris 1964; jub.udst., Stud.foren., Kbh. 1964; Maison de la Culture, Caen, Frankrig 1964; Pejlinger 66, Louisiana 1966 (retrosp.); Tretten från Danm., Svea Gal., Sth. 1966; Phantastische Kunst, Surrealismus, Kunsthalle Bern 1966; Traum und Wirklichkeit, Gal. Gmurzynska, Köln 1966; Surréalisme, Tel-Aviv 1966; Grønningen 1966-67, 1969; Göteborgs Konstmus. og Konsthall 1967; Erotisk kunst, Lunds Konsthall m.fl. 1968; Da. Art, Glasgow og Manchester 1968; Det stille liv, Kunstforen., Kbh. 1968; Indland och Utland, Sverige 1968 (vandreudst.); Surrealismus in Europa, Baukunst Gal., Köln 1969; Surrealism, Moderna Mus., Sth. m.fl. 1970; Vor verden av ting, Henie-Onstads Kunstsenter, Oslo 1970; Der Surrealismus, Haus der Kunst, München m.fl. 1971; Nord. Kunst, Reykjavík 1971; Den frie Udst. 1974, 1977, 1982; Da. kunst 1915-1945, Kunstforen., Kbh. 1976; Nogle da. kunstnere efter 1945, smst. 1976; Dada and Surrealism reviewed, Hayward Gal., London 1978; Imagination, internat. Ausst. Bildnerischer Poesi, Mus. Bochum 1978; Landskapskunst, Kunstlandskap, Henie-Onstads Kunstsenter, Oslo 1978; Surrealisten und verwandte Strömungen im 20. Jahrhundert, Gal. Levy, Hamburg 1980; FIAC, Paris 1980; Enten eller, Sophienholm 1980; Permanance du regard surréaliste, Elac i Lyon 1981; Paris, Hollywood, Gal. 1900-2000, Paris 1982; Trajectoires, smst. 1983; Contemp. Da. Painting, The Squibb Gal., Princeton m.fl. 1984-85; L'Aventure surréaliste autourd'André Breton, Gal. Artcurial, Paris 1985; De Danske, Liljevalchs, Sth. m.fl. 1985; Changer la vue, Mus. de Cahors, Frankrig 1986; Angels of Anarchy and Machines for making Clouds, Leeds City Art Gal. 1986; La planète affolée, Centre de la vieille Charité, Marseille 1986; La Femme, corps et l'âme, Grand Palais, Paris 1986; Surrealismen i Danm. 1930-50, Stat. Mus. for Kunst 1986; Veksølund 1987-90; Surrealismi, Retretti Art Center, Punkaharju, Finland 1987; Kunst im Netzwerk, Hamburger Kunsthalle 1987; Konkret i Norden, Amos Andersons Konstmus., Helsingfors m.fl. 1987-88; Peintures, Cinema, Peintures, Centre de la vieille Charité, Marseille 1989. Separatudstillinger: Folmer Bonnéns skolelokaler, Kbh. 1931; Kunstsalen, Ålborg 1935; Træk gaflen ud af øjet på sommerfuglen, Sex-surreal, Paletten, Otto Haslunds Hus, Kbh. 1937; Tidens Malere, Kbh. 1937; Surrealistisk intervention, Stud.foren., Kbh. 1939 (s.m. Harry Carlsson); Freddie, Surrealisme, Rådhuspl. Udst.sal, Kbh. 1940; Århus og Odense 1941; Gal. St. Lucas, Sth. 1945; Nessimhallen, Malmö 1951; Duckerts Kunsthdl., Kbh. 1951; Gal. Dome, Kbh. 1956; Kunstnernes Kunsthdl., Kbh. 1959; Gal. Birch, Kbh. 1959; Gal. Køpcke, Kbh. 1961; Jysk Kunstgal., Århus 1963, 1966; Gal. de l'Université, Paris 1965; Gal. Hedenius, Sth. 1967; Lunds Konsthall 1968; Jysk Kunstgal., Kbh. 1969-70; Kobberstiksaml. 1972 (retrosp.); Freddie from 1929 to 1950, Acoris Gal., The Surrealist Art Center, London 1972; Court Gal., Kbh. 1973; Gal. Clemens, Århus 1974, 1982, 1989; Henie-Onstad Kunstsenter, Aarhus Kunstmus. m.fl. 1974 (retrosp.); Gal. Ariadne, Lund 1978; Gal. Asbæk, Kbh. m.fl. 1979; Fine Art Exhib., Nordjyll. Kunstmus. 1979; Gal. 1+1, Helsingborg 1980; Gal. Asbæk, Kbh. 1981, 1984, 1989, 1991; Grafiske værker, Sønderjyll. Kunstmus. 1984 (retrosp.); W.F. og Sverige, Norrköpings Konstmus. 1986; Stat. Mus. for Kunst m.fl. 1989 (retrosp.); Gal. Rue Bonaparte, Paris 1990.

Artworks

Frihed, lighed og broderskab (1929-30); Landskab (1932, Stat. Mus. for Kunst); Ude på landet (1934, Aarhus Kunstmus.); Kongernes konge (1934, Sønderjyll. Kunstmus.); Meditation over den antinazistiske kærlighed (1936, Nordjyll. Kunstmus.); Sex-paralysappeal (1936, smst.); Fornøjelsens legionærer (1936); Psyko- fotografisk fænomen: Verdenskrigens faldne (1936, Silkeborg Kunstmus.); Zolas skrivebord (objekt, 1936, Louisiana); Træk gaflen ud af øjet på sommerfuglen, Sex- surreal (collage, 1937, Kobberstiksaml.); Mrs. Simpsons lyserøde sko (objekt, 1937, Fyns Kunstmus.); Zola og Jeanne Rozérot (1938, Sønderjyll. Kunstmus.); Mine to søstre (1938, Göteborgs Konstmus.); Selvportræt (1938); Sensibelt portræt (1940, Stat. Mus. for Kunst); Min kone ser på benzinmotoren, hunden ser på mig (1940); Monument (1941, Stat. Mus. for Kunst); Skønhedens og intelligensens genganger (1941); Stik gaflen i øjet, vi æder gerne os selv (1941); Naturens vidundere (1942, Gal. Morgan, Sth.); Duellen (1943-44, smst.); Psyko-fotografisk fænomen: Sabotage (1944, Nordjyll. Kunstmus.); Kilden (1946, Göteborgs Konstmus.); Blodlommen (1947); Trauma (1948); Ildens verden, sansernes verden, de enkelte fænomeners verden, druemola, Eva (objekt, 1949, Louisiana); To brændende kugler, den sårede grotte og den ukendte mor (1950, Nordjyll. Kunstmus.); To sole (1950, smst.); Løvens meget smukke gave: Løvens pote (1950); Venetiansk rock'n roll (1957-60, Stat. Kunstfond, dep. Stat. Mus. for Kunst); Portræt af Richard Wagner (1961, smst.); Elsemor og barn med barnehud (1961, Folketinget); Exécution, Hommage à Grimau (1964-65, Mus. for Samtidskunst, Oslo); Et selvmord, drama på Seinen I (1965, Louisiana); Skandale i selskabslivet: Trappen (1966, Stat. Kunstfond, dep. Stat. Mus. for Kunst); La dolce vita (1966); Castelmadama I-III (1975-76); Pastorale (1978); Brev til en hundeklipper (1977-78); Transfigurativt portræt af Rafael (1979); Skindvesten (1984); Paris' dom (1986); Romeo og Julie (1989). Udsmykninger: Musernes kamp og forsoning, Egholmsk., Vallensbæk (1972); Billedkunstens muse, murmal. i Boltens Gård, Kbh. (1992). Teater og film: Kærlighedens Triumf (ballet, Helsingør Teater 1940); Det definitive afslag på anmodningen om et kys (kortfilm, 1949, s.m. Jørgen Roos); Spiste horisonter (kortfilm, 1950, s.m. samme).

Literature

V. Bjerke-Petersen: Surrealismen, 1934; samme: Unge skand. kunstnere, 1, Freddie, 1935; Carl V. Petersen: Surrealistisk kunst i Danm. og Sverige, 1936; samme: Surrealisterne, 1937; H. Meyer-Petersen: W.F., 1962; J.J.Thorsen i: Paletten, 1, Göteborg 1965; samme i: Mobilia, 1968 (med interv.); Edouard Jaguer: W.F., Pilene fra den elektriske bue, 1969; Erik Fischer: W.F. Tegn., collager, grafik, 1973; P. Gammelbo i: Cras, sept. 1973 (interv.); Palle Schmidt: W.F., Den evige oprører, 1976; J.J.Thorsen: W.F., Brændende blade, 1982; Carl Nørrested m.fl. i: Cras, XXXVIII, 1984 (interv.); Bent Irve i: Surrealismen i Danm. 1930-50, Stat. Mus. for Kunst 1986; Villads Villadsen m.fl. i: Freddie, Stat. Mus. for Kunst 1989 (med bio- og bibliografi); Gunnar Jespersen: Kunstnernes stemmer, 1993, 45-50; Pol. 7.2.1994 (interv.). Ole Braunstein: Vil De køre med, frøken?, DR TV 1968; W.F., B.B.C. London, 1968; Per Kirkeby: W.F., 1972 (film); W.F., Norsk Rikskringkasting, Oslo 1975; Jacob Jørgensen: W.F., TV 2 1989.

Author: Birgit Hessellund (B.He.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.