Asmus Jacob Carstens

Biography

Asmus Jacob Carstens fik som skoleelev i Slesvig et vidnesbyrd, der lød, at han var "dum, doven, egensindig, trodsig". Han nærede tidligt et varmt ønske om at blive kunstner, men familiens økonomiske forhold vanskeliggjorde en sådan plan. Først i sit 22. år fik han mulighed for at rejse til Kbh. for at uddanne sig på Kunstakademiet. Han fulgte undervisningen sporadisk, først om aftenen, senere som tilmeldt elev for at kunne deltage i medaljekonkurrencerne. Abildgaard blev hans vigtigste lærer, men de to skal have raget uklar, da C. efter sigende lurede pa sin lærer, mens denne malede. C.s største oplevelse på Kunstakademiet var mødet med den antikke kunst i form af gipsafstøbninger, en oplevelse af næsten religiøs karakter, der rørte ham til tårer. Da han ikke havde sat sig ind i reglerne for guldmedaljekonkurrencen og kun blev tildelt den lille sølvmed., nægtede han at modtage denne og blev derfor relegeret. Han klarede sig herefter som portrættegner, først i Kbh. og fra 1783 i Lübeck, hvor han også fremstod som digter med Oden und Elegien von Jakob. I selskab med billedhuggeren Johann Jürgen Busch påbegyndte C. 1783 en rejse mod Rom, som blev afbrudt i Milano af økonomiske årsager. Tvunget af omstændighederne måtte han nu slå sig igennem i Lübeck, hvor han efterhånden fik velyndere blandt byens borgerskab. 1786 indledte han et venskab med Carl Ludwig Fernow, der på dette tidspunkt arbejdede som apoteker, men senere skulle blive en indflydelsesrig kunstkritiker og C.s talsmand og biograf. I 1788 flyttede C. til Berlin og levede en tid i stor armod, inden han på akademiudstillingerne fra 1788 vakte opsigt med malerier, tegninger og skulpturer. Successen ledte til en bestilling på et loftsmaleri til slottet i Berlin (senere ødelagt) og i 1790 til en nyoprettet stilling som professor for gipsklassen på Berlinerakademiet. Omkring dette tidspunkt nåede C. frem til det formsprog, han anvendte resten af livet. Med inspiration fra antikken skabte han en nyklassicisme præget af tunge former, med vægt på konturen og en forkærlighed for alvorlige emner hentet hos Homer, Lukian eller Dante. Han fik god indsigt i klassisk mytologi og illustrerede 1791 Karl Philipp Moritz' Götterlehre. 1792 fik C. orlov fra sin professorstilling og modtog et legat for at kunne opholde sig to år i Rom. I oktober ankom han og samlede snart en vennekreds omkring sig. Efter to år og til trods for, at han ikke havde sendt arbejder til Berlin, opnåede han en forlængelse af sit legat for et år. Allerede i denne forbindelse kom det til antiakademiske udtalelser fra C.s side, og ved orlovens udløb i 1795 frasagde han sin stilling ved akademiet i Berlin. C.s valg af et liv som frit skabende kunstner vanskeliggjordes af sygdom, men alligevel opnåede hans værker et vist ry, især blandt andre kunstnere. For. C. var ideen det vigtigste, selve udførelsen af et kunstværk betød mindre, hvorfor mange motiver forblev udkast. I Rom modtog C. ved siden af antikken ogsa indtryk af Michelangelos kunst, og han kom frem til det udtryk, der gjorde ham til en kultfigur i visse kredse. Som antiakademiker opnåede han en vigtig status blandt samtidige, yngre kunstnere, både som menneske og kunstner. Thorvaldsen, der nåede at træffe ham efter sin ankomst til Rom i 1797, var i en årrække især i sine tegninger stærkt påvirket af C. Den danske billedhugger kom som eksekutor i C.s bo i besiddelse af nogle originale tegninger, og de hovedværker, som f. eks. Natten, han ikke kom til at eje, kopierede han. C. blev netop beundret for en allegori som Natten. Foreningen af intellektuelt indhold og antikpåvirket, næsten primitiv form, var hvad samtiden beundrede. Politisk var C. pro-revolutionær; dette i forbindelse med hans antiakademisme og oprørstrang begejstrede den gryende romantik. Han døde fattig og legemligt nedbrudt, men egentlig ikke overset, f.eks. sørgede C.L. Fernow og Goethe for, at størstedelen af hans efterladte værker kom til de hertugelige samlinger i Weimar. C.L. Fernows biografi fra 1806 er stadigvæk grundlaget for kendskabet til C., men nyere forskning er på vej, efter at samlingerne i det tidligere DDR er blevet lettere tilgængelige efter Tysklands genforening.

Author: Bjarne Jørnæs (B.Jø.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.