Ellen Locher Thalbitzer

Biography

Ellen Locher Thalbitzer arbejdede kun i perioder med skulptur. Hendes tidlige værker var stemningsbetonede og præget af symbolismen, men senere arbejdede hun naturalistisk. Under opholdene i Grønland tilbragte L.T. sammen med sin mand, eskimoforskeren William Thalbitzer en hel vinter mellem østgrønlændere. Herved kom hun tæt ind på livet af disse mennesker, og enkelte af dem har hun undervist i tegning. Blandt de talentfulde var Kaarale (Kârale) Andreassen. I sine omhyggelige gengivelser i tegning og skulptur (modelleret i voks på stedet) fastholdt hun karakteristiske typer og optrin, der er af stor betydning som etnografisk materiale.

Author: Lene Olesen (L.O.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.