Ib Geertsen

Weilbach information

Genealogy

Geertsen, Ib, *1919, maler, billedhugger, grafiker og farvearkitekt. *7.1.1919 i Kbh. Døbt Ib Geertsen Hansen. Forældre: Maskinarbejder, senere forretningsfører Olaf Valdemar H. og Inger Ane Geertsen. ~1° 1944 med Kirsten Stenbæk. Ægtskabet opl. ~2° 1950 med Eli Goos. Ægteskabet opl. ~3° 20.12.1960 på Fr.berg med Birthe Søderberg, *20.3.1925 smst., datter af murer Johannes S. og Helga Boyesen.

Biography

Ib Geertsen arbejder med den konkrete kunst, hvor linien, formen, farven og bevægelsen er indholdet. Først var han knyttet til Århusmalerne, da han i 1930rnes slutning (1937) begyndte at male naturalistiske landskaber, nature- mortes og portrætter i mørke jordfarver med en fast opbygning påvirket af Paul Cézanne og A. Modigliani. Fra 1940 blev hans billeder strammere, i 1943 flyttede han til København, og i 1944-47 blev de stramt definerede farveflader erstattet af et spontant maleri, hvis titler havde et surrealistisk præg. Malemåden var pastos, men stedvis løber den terpentinfortyndede farve ned i striber på lærredet. I 1947 var G. medstifter af Linien II. Hos G. blev runde former med relativt præcise konturer og rene farver nu sat mod hinanden i cirklende bevægelser, ligesom titlerne viser, at udviklingen var gået fra "drømme" til "former". Samtidig udførte G. enkelte kompositioner med sprøde, sorte streger og collager af tuschtegninger. Fra 1949 begyndte G. ligesom flere andre af Linien IIs kunstnere at arbejde med perceptionspsykologi i maleriet. Farver og former skulle danne en dynamisk helhed, hvilket førte til brug af skabeloner til opbygning af billedets komposition. Mørkeblå, grønt og sort brydes af hvide og gule former. Der er hverken figur eller baggrund. Ved gentagelse af den samme form, eller fragmenter af denne, opnås en rytmisk helhed, hvor der foregår en bevægelse på fladen omkring billedets midte. De runde former bliver til cirkler og omkring 1953-54 til dråben, G.s særkende i dansk kunst. Dråbe-formen, en kombination af en cirkel og et kvadrat, har han siden varieret i utallige størrelser og farver. I 1960erne nåede han frem til de lysende, klare farver, der nu kendetegner hans arbejder, hvor hans rejser dog undervejs har resulteret i mindre ændringer. G. har desuden arbejdet med et stramt skema af linier og firkanter, en todeling og forskydning af billedets dele, senere det åbne kvadrat og sammensatte kileformer (inspireret af sejl på kinesiske flodpramme). Han har som en af de få danske kunstnere arbejdet med den bevægelige skulptur, mobilen, som udtryksform. Nogle ståltrådsskulpturer fra midten af 1940rne udvikledes i 1949-50 til de første mobiler, der i årenes løb især har manifesteret sig gennem to typer: den bløde, organiske, sammensat af cirkeludsnit og den spinkle, nervøse, dannet af knækkede linieforløb. De består som et modulsystem af flere enkeltdele, der kædes sammen og hviler på hinanden i indbyrdes balance, kan dreje i forhold til hinanden og derved danne nye linjeforløb. De lette konstruktioner kan udnytte vinden i samspil med naturen, men i forbindelse med arkitektur skaber de ved bevægelsen et tredimensionalt forløb, der ved sit disciplinerede liniespil definerer og giver liv til rummet. Nogle hviler på jorden, andre er frithængende, og betegnelser som hængeskulptur, kædeskulptur, vippeskulptur, drejeskulptur, foldeskulptur og tegninger i luft viser variationsmulighederne. I kravle- og siddeskulpturerne fra 1950erne benyttede G. brugsfunktioner til at bringe værkerne i harmoni med deres omgivende miljøer. Sine ideer om farvesætning af arkitektur formulerede G. 1965 i Skitse til farvepoetisering af et lille land. Han mener, at alle landets funktioner skal støttes og underbygges af farver, alt skal jo males alligevel, det er kun vigtigt, hvilke bøtter man dypper i. Han har sat farver på flere skoler og sygehuse og har udviklet et farvesystem til brug ved disse "farvemiljøer" eller "sociale udsmykninger". De samme rene, solspektrale farver som i malerierne anvendes under hensyn til funktionerne, og der tilstræbes en balance mellem kolde og varme farver, så rummene bliver behagelige at opholde sig i. Synlige installationer omdannes med farver til skulpturer i rummet. Hans farvesætninger knytter sig derved nært til arkitekturen og støtter rummenes funktion. I farvemiljøerne er hensigten ikke at gøre de enkelte rum til selvstændige kunstværker. Noget andet er tunnelen under Kongevejen, hvis zigzagforløb danner en billedserie, på samme måde som i flere af G.s malerier. De enkelte billeder kan opleves sammen eller parvist. Tunnelen skal opleves, når man går igennem den. G. er meget optaget af grønlandsk kunst, og hans kunstinteresse startede faktisk med, at han kopierede nogle grønlandske tegninger (1935). Han har siden samlet materiale og skrevet om emnet.

Education

Udd. gartner 1934-39; som kunstner autodidakt.

Travels

Holland, Frankrig, Italien, Spanien, Grækenland, Sverige, Norge, Irland, Grønland, Kina og USA.

Occupations

Fmd. for Trefoldigheden 1955; red. af kunstartikler for forlaget Mobilia 1959-61; medl. af KIKU 1965-68; af Akad. jury 1968-71; af Stat. Kunstfonds billedkunstneriske indkøbs- og legatudv. 1971-73; rådgiver for Å-udst. 1975-76; medl. af Akad.rådet 1985-90; af sammes udv. for kirkekunst 1981- 86.

Scholarships

Hielmstierne-Rosencrone 1947; Raben-Levetzau; J.R. Lund 1955, 1975; Akad. 1960, 1961; Bendix 1975; Eckersberg Med. 1978; Stat. Kunstfond, livsvarig ydelse fra 1985; Ole Haslund 1990; Henry Heerup 1990; Thorvaldsens Med. 1991.

Exhibitions

KE 1940, 1942-46, 1951, 1954-57; Unge Talenter 1944; Abstrakt Udst., Århus, 1946; Linien II 1947-52 (medstifter); Linien, Skånska Konstmus., Lund 1950; Riverside Mus., N.Y. og Artists House, London 1951; Maj- udst. 1953, 1960-66, 1969-71; Linien 3, konkret realisme, Charl.borg 1956; Linien igen, Winkel & Magnussen, Kbh. 1958; Abstrakt, Konkret 1961; Da. Konkretism, Skånska Konstmus., Lund 1966; Å-udst. 1969, 1977, 1978; Grønningen fra 1972; Art Danois 1945-1973, Grand Palais, Paris 1973; Nogle da. kunstnere efter 1945, Kunstforen., Kbh. 1976; Omkring linien, Fyns Kunstmus. 1983; Onze Artistas Dinamarqueses, FundaÆo Calouste Gulbenkian, Lissabon 1984; Konkret i Norden 1907-1960, Brandts Klædefabrik m.fl. 1988; Linien II, Stat. Mus. for Kunst m.fl. 1988-89; endv. udst. i Jugoslavien, Polen, Sverige og Tyskland. Separatudstillinger: Pustervig Kunsthdl., Kbh. 1943; Macholms Kunsthdl., Kbh. 1945; Tokanten, Kbh. 1947, 1948 (s.m. Kirsten Stenbæk); Jugelsalen, Århus 1950; Trefoldigheden, Kbh. 1952; Gentofte-udst. 1957 (s.m. Jesper Høm); Arne Bruun Rasmussen, Kbh. 1958; Den frie Udst. bygn. 1961 (retrosp.); Aarhus Kunstmus. 1963; Nordjyll. Kunstmus. 1968, 1982 (børnemus.); Rum i rum, Aarhus Kunstmus. m.fl. 1970; Kunstindustrimus. 1972, 1982; Farver og rum, Århus Kunstbygn. m.fl. 1974; Maison du Danemark, Paris 1975 (s.m. Børge Jørgensen); Kunstpav., Esbjerg 1976, 1982 (retrosp.); Bevægelige tegn., Kastrupgaardsaml. m.fl. 1980; Køge Skitsesaml. 1981; Tre linier, Nikolaj 1982 (s.m. Paul Gadegaard og Mogens Lohmann); Aarhus Kunstmus. m.fl. 1984 (retrosp.); Hovedbanegården, Kbh. 1984 (mobiler); Herning Kunstmus. 1986 (mobiler); Lunds Konsthall 1986 (s.m. Anders Tinsbo); Kunstmus. São Paulo 1987; Munkeruphus 1991 (retrosp.); Stat. Mus. for Kunst 1992 (mobiler).

Artworks

Malerier: Skovbillede, Riisskov (1939); Brune huse, Vejlby (1940); Kirkegård med blå tage; Opstilling med kridtpibe (1943, Aarhus Kunstmus.); Landskab, kølig morgen, Svendborg (1944, Esbjerg Kunstmus.); Eruption (1946, Aarhus Kunstmus.); Deres stemmer er grene, der fantaserer om et blad (1947); Vital figur (1947); Drømme kommer, spreder sig, fylder hele væsnet (1947); Figur i bevægelse V (1947-48, Esbjerg Kunstmus.); Bevægelser omkring et punkt (1948, smst.); Simultan (1948); Balancerende sort form (1948); Komposition efter skabelon (1949, Esbjerg Kunstmus.); Blå rum (1949, Fyns Kunstmus.); Komposition gul-blå (1949); Collage af tuschtegn. (1949, Esbjerg Kunstmus.); Komposition med spontan tegnet form (1949); Komposition med rytmiske figurer I (1949); To røde figurer (1949); Geert-wasne (1949, s.m. Jean Dewasne); Dynamisk rum, Komposition med rytmiske figurer II (1950-88, Stat. Mus. for Kunst); Komposition med rytmiske figurer V (1950, smst.); Standardiserede former II (1950, Fyns Kunstmus.); Skæring (1953, Esbjerg Kunstmus.); Skæring (1954, smst.); Rumkomposition til KE (1954); Komposition orange (1956, Aarhus Kunstmus.); Komposition (1957-58, Esbjerg Kunstmus.); Hastighed 45 (1964, Herning Kunstmus.); Hastighed 16, I (1964, Trapholt); Hastighed 33, II (1964, smst.); Violet rum (1967, Esbjerg Kunstmus.); Rød, blå, orange rum (1972, Herning Kunstmus.); Deling IV (1974, Esbjerg Kunstmus.); Lodret, vandret I (1977, Sønderjyll. Kunstmus.); Rum med og mod (1983); Suite for TV til Niels Viggo Bentzon (1983). Skulpturer og mobiler: Fabeldyr (ståltråd, 1946, Aarhus Kunstmus.); Drejeform (bronze, 1948); Aggressiv form (bronze, 1948); Rytmisk plan I (messing, 1950, Stat. Mus. for Kunst); Drejeskulp., blå (jern, 1953); Kravleskulp. (beton, 1954, børnehjemmet Jacob Michelsens Minde, Skodsborg); Siddeskulp. (1957); Firkant (bemalet jern, 1965, Fyns Kunstmus.); Mobile til den skand. pav. på verdensudst. N.Y. 1965; Rund mobile, rød (bemalet aluminium, 1967, Aarhus Kunstmus.); Kassetegn. I (bemalet metal, 1969, smst.); Drejeskulp., orange-gul (bemalet jern, 1969, Esbjerg Kunstmus.); Kasseskulp. (1972, Nordjyll. Kunstmus.); Tegn. i luft, Sortblå-lyseblå. (bemalet jern, 1976, Esbjerg Kunstmus.); Cirkeltegn. gul- orange (1981, Stat. Mus. for Kunst); Kædeskulp., blå-orange(bemalet jern, 1982, Esbjerg Kunstmus.); Vende-billede (relief, 1982, Nordjyll. Kunstmus.); Rund, gul- orange (1982, smst.); Siddeskulp. (granit, 1986, opst. 1988, Århus Komm.). Farvemiljøer o.lign.: Næstved Centralsygehus (1962-65, 1968-70); Kongevejens Sk., Lyngby (emaljerelief, 1965-66); Ålborg Sygehus Syd (1969-77); Gug Sk. (1971); Hejnsvig Sk. (1973-74); Lystrup Sk. (relief, 1976); Ålborg Sygehus Nord (1977); Margrethe-hallen, Da. Købestævne, Fr.cia (1976); Korsør Svømmehal (glasmal., 1977); Avedøre Bibl. (1977-78); tunnel under Kongev., Holte (billedfriser, 1978); HT kunstbus 1986; Roskilde Amts Sygehus, Køge (1987-89, s.m. Paul Gadegaard, Jørn Larsen og Albert Mertz); Timotheusk., Valby (glasmosaik, 1989); billedgavle, Brøndby (1991); Kbh. Univ., Rotunden, Øster Voldg. 10 (1993). Udsmykninger med mobiler: Århus Hovedbibl. (1977); Dyrehavegård Hosp., Kolding (1977); Esbjerg Gymn. (1977); Udenrigsministeriet (1980); Birkerød Bibl. (1982); Hotel H.C. Andersen, Odense (1983); Pro Musica salen i Koncerthuset, Odense (1983); Århus Stiftstid. (1987-89); Scanticon, Snekkersten (1989); DTH (1990 og 1991, samt farvet reliefvæg). Film: Medv. i eksperimentalfilmen: Historien om en Mand (1944); reportagefilmen om Rich. Mortensens bevægelige mal. (1944). Tegninger og grafik: Mobile (Pol. grafiske særtryk, okt. 1987); Straks begynder de at synge (15 serigrafier, digte af Uffe Harder, 1990); endv. serigrafiske serier, bl.a. Varme og kolde rum (1971); Åbne og lukkede rum (1976); Rum i rum (1979); Gule og blå rum (1986); Kinetik (1987); repr. i Kobberstiksaml., Kastrupgaardsaml. m.fl. Kunsthåndværk: Udkast til fliser (1954-55, Nymølle Fajance); tapeter; farvesætning af stole, tegnet af arkitekt Bernt (1983); skitser til glasmal. (1984, Freese & Sønner); endv. repr. i Køge Skitsesaml. og flere svenske mus. Skriftlige arbejder: Red. af Liniens forlængelse, en samling særtryk af Mobilia 1963; Linien II, i: Billedkunst 2, 1967, 28-31 (erindr.); Skitse til farvepoetisering af et lille land, i samme, 46; Farver at leve i, i: Mobilia, 177, 1970; Arb.miljø, ark. og farver at leve i, i: Ark.tur 4, 1973, 2-4; Grønlændere, Lommebog 8, Kobberstiksaml. 1979; Kârale Andreassen, en østgrønlandsk kunstner, Nuuk 1990.

Literature

Inf. 5.4.1952 (Ole Sarvig); Meir Stein i: Art d'Aujourd'hui 4/7, 1953, 18-21; B.T. 28.5.1956 (interv.); Mobilia 34, 1958, 49-54; Pierre Lübecker i: Mobilia 51-52, 1959, 47-56; Jyll.p. 20.11.1960 (interv.); Aarhus Stiftstid. 11.12.1960 (interv.), 21.12.1961 (Sig. Schultz); Troels Andersen i: Kunst, 5, 1962, 115-18; J. Grandjean i: Hvedekorn 6, 1962, 198-201; Soc. Dem. 3.11.1963 (interv.); Jens Jørgen Thorsen: Modernisme, 1965, 1987; Berl. Aften 11.4.1967 (interv. Virtus Schade); Berl. Tid. 29.1.1970 (Gunnar Jespersen); N.J. Dam og K. Dirckinck-Holmfeld i: Tidsskr. for da. sygehuse, aug. 1973, 176-78; Anton Boesen i: I.G., Århus Kunstbygn. 1974; Lars Rostrup Bøyesen i: I.G., Det da. Hus, Paris 1975; Poul Gammelbo i: Cras XXII, 1979, 85-98 (interv.); Finn Falkersby i: I.G. Bevægelige tegn., Kastrupgaardsaml. m.fl. 1980 (interv.); Jørgen Broch i: I.G., Kunstpav., Esbjerg 1982 (baseret på interv.); Omkring Linien, Fyns Kunstmus., North no. 13, 1983; Claus M. Smidt: I.G., 1984; F. Terman Frederiksen m.fl. i: Herning Kunstmus. Bulletin nr. 4, 1986, 15-19; samme i: ICSAC Cahier 5, 1986, 12f; E. Delin Hansen m.fl.: I.G., Skitser til mobiler, 1992.

Author: Lene Olesen (L.O.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.