Genealogy
Krock, Hendrik (Hinrich), 1671-1738, maler. *21.7.1671 i Flensborg, ?18.11.1738 i Kbh., begr. smst. (Helligåndsk.). Forældre: Købmand Valentin K. og Valborg (Wolborg) Peters. ~1° 16.8.1707 i Kbh. med Helle Cathrine Robring, *ca. 1683, begr. 7.3.1718 i Kbh., datter af assessor i Kommercekoll., dir. for alunværket i Andrarum Hans Nielsen og Kirstine Robring. ~2° 17.11.1722 i Kbh. med Elisabeth Wilhelmine Magdalene Cumm, døbt 17.10.1701 i München, begr. 2.11.1723 i Kbh., datter af senere landfysikus i Dannenberg Chilian C. og NN. ~3° 26.4.1724 i Kbh. med Armgott Sophie Koefoed, *16.6.1693, ?14.9.1773 i Kbh., datter af amtsforvalter Absalon Hansen K. og Anna Maria Wigand Michelbecker.
Biography
Hendrik Krock prægede, sammen med Benoît le Coffre, helt historiemaleriet i Danmark i de første årtier af 1700-tallet. Deres kunst var væsensforskellig, men de to supplerede hinanden. Hvor Coffre afbilder en eventyrlig og teatralsk verden i en stil, der antyder en begyndende rokoko, malede K. pompøse, mytologiske og religiøse værker, der udtrykker kongemagtens pragt og værdighed. K. var den i sin samtid hyldede, og estimeret af både Frederik IV og hans søskende, men også af den efterfølgende konge, Christian VI. Eftertiden har imidlertid været hård i sin dom. K.s kunst er helt og fuldt præget af den italienske og, i mindre grad, af den franske barok, hvis billeder han så på sine rejser og flittigt kopierede. Hvilket ikke var ualmindeligt. Ifølge opgivelser fra en af K.s senere elever, var K. på sin første Italiensrejse i 1693 ledsager for den unge Ulrik Christian Gyldenløve, Frederik IVs halvbroder. K. fik derved en naturlig forbindelse til den unge Gyldenløve, og gennem ham til hans brødre, først og fremmest kongen, K.s største opdragsgiver. I 1701 var K. i Danmark og blandt den gruppe af kunstnere, der androg om oprettelse af et Kunstnersocietet, et Kunstakademi, uden at de dog fik tilladelsen. Først kort tid før sin død i 1738 blev K. af kongen betroet oprettelsen af det første Kunstakademi, hvis studiemateriale i høj grad kom til at bestå af de stik og tegninger, K. havde hjembragt fra Italien. Dernede havde han, bl.a. hos Carlo Maratta, lært den antikiserende, velkomponerede og mådeholdne barok, der ikke benytter sig så meget af de illusionistiske og kunstfærdige overgange mellem virkelig og fiktiv arkitektur. K. holdt baggrundene i dybe himle og skyformationer omkring forholdsvis rolige figurgrupper. Hans mange lofts- og vægudsmykninger blev udført i klar sammenhæng med den omgivende arkitektur, også derved blev hans kunst så populær i forbindelse med samtidens store byggeprogram, hvor K. dekorerede de store slotte. De mange apoteoser har haft en klar symbolværdi for de 2 enevoldskonger, der var bygherrerne. Farverne, som K. brugte, kunne være hidsige, og af og til af en vis metallisk karakter, men han benyttede også en klar dybblå, der klang fint med den solgyldne omkring de forskellige apoteoser. Dommedagsscenerierne skiller sig ud kompositorisk med mængden af figurer i stærk bevægelse op mod og ned fra den gyldne Kristusfigur foroven. K. kunne naturligvis ikke være alene om de enorme opgaver, han fik af både kongelige og borgerlige. I hans værksted arbejdede mange elever og svende, hvoraf kun kendes nogle få, Adolf Høwisch, Naaman Prehn, der skrev en biografi over K., Jacob Fosie, Fr. Lovise Francischani og Joh. Fr. Kriegel. Ingen af dem magtede efter K.s død at overtage hans position. Desuden var tiden løbet fra barokken, og til det nye Christiansborgs interiører måtte indkaldes rokokoens franskorienterede kunstnere, simpelthen fordi der i landet ikke var kunstnere til den store opgave. Også derfor var det så nødvendigt med et uddannelsessted, Kunstakademiet, hvis første leder blev K. Der eksisterer et portræt af K., malet i Hamburg af Joh. Salomon Wahl i begyndelsen af 1720rne (Frederiksborgmuseet), da K. var på sin karrieres højeste. K. ser selvbevidst med et skråt blik nedad. Over det ovale ansigt med kraftige træk bærer han en kæmpestor allongeparyk. Han er ikke i hofdragt, men har skjorten stående kunstnerisk skødesløst åbent i halsen. Men en silkekappe er draperet over skuldrene. Der er ingen tvivl om, at hofmaleren kendte sit værd.
Education
I lære som 11-årig hos Johan Ayerschöttel, Husum; i Kbh. og på Fr.borg Slot (Peder Andersen) formentlig 1688; senere elev af Carlo Maratta, Italien; besøgte måske Kunstakad., Paris o. 1705.
Travels
Frankrig, Italien beg. af 1690erne; endnu i Rom 1699; pas til udlandet dat. febr. 1701 (i Kbh. okt. 1701); Italien 1703, hjemkaldt, men smst. 1704- 06; Paris 1705.
Occupations
Fast årsløn som maler 1704; kaldtes hofskildrer (-maler) 1706; kancelliråd 16.1.1722; bestalling som hofmaler fornyet 1731; leder af Chr. VIs Kunstakad. Kbh. 1738.
Scholarships
Pr. ved Kunstakad., Paris 1705; rejseunderstøttelse fra den da. konge 1704-06.
Exhibitions
Raadhusudst., Kbh. 1901; Sønderjysk udst., Charl.borg 1937.
Artworks
Staffelimalerier med religiøst, mytologisk, historisk indhold: Medor og Angelica (1701, Stat. Mus. for Kunst, dep. Fredensborg Slot); Bacchus og Ceres (1702, Städt. Mus., Flensborg); 33 malerier, udf. til Blaagaard og overført til kapellet i Vemmetofte, da prins Carl oprettede sit hof der. Foruden altertavlen er bevaret bl.a.: Bjergprædikenen (sign. Rom 1705); Kristus og den kananæiske kvinde (1707); Korsfæstelsen (1708); Kristus på Oliebjerget (1714) samt 13 af ensartet, mindre format; desuden: Joseph og Potifars hustru (1706, Rosenborgsaml.); Venus og Aeneas (1706, Stat. Mus. for Kunst); Mars, Venus, Amor (1709, Fredensborg Slot); 4 dørstk., 7 vægmal. (1710, Fr.berg Slot); 4 mal. til den store sal (1711, smst.); Christi Fødsel, De vise mænd, Kristi Dåb, Gravlæggelsen (smst., nu i Fr.berg K.); Bacchus og Ariadne (1713, Rosenborgsaml.); samme, skitse til loftsmal. (1713, Fr.borgmus.); Zeus og Io (1713, Rosenborgsaml.); Pharaus datter finder Moses (1715, Stat. Mus. for Kunst); David og Goliath (1715, smst.); Paris' Dom (1716, smst.); Scene med Jupiter (1716, Städt. Mus., Flensborg); Pera giver die til sin far (Rosenborgsaml.); Iphigenias offer (1729, Sønderborg Slot); 12 vægmal. til salen på Hirschholm Slot, heraf bev.: Moses (ca. 1732, Karmelitterklostret, Helsingør); Rebecca ved brønden (som forannævnte); Susanna og de to gamle mænd (som forannævnte); Esther for Ahasverus (som forannævnte); Abigail og David (som forannævnte); Jephtas Historie (1736, nu Fr.borg Slotsk.); Hermes bærer Hebe til Olympen (Städt. Mus., Flensborg). Altertavler: Nadveren (1711, Fr.berg Slotsk., replik i Vemmetofte og i Fakse K.); Dommedag (1717, Vemmetofte Klosterk.); Kristi Himmelfart (1727, Det gl. Chr.borg Slot, fra 1730rne i Helligåndsk., Kbh.); Den korsfæstede (1730, Skt. Petri, Kbh., nu Viborg Domk.); Kristus på Oliebjerget (1731, Skt. Petri, Kbh.); Kongernes tilbedelse (Fr.berg K.); Lammets Tilbedelse (1732, Fr.berg Slotskapel); Kristi Himmelfart (skænket Fr.berg K. 1733); Kristi Dåb (1734, smst.); Begrædelsen (1735, smst.). Loftsmalerier: Neptun og Galathea (betalt marts 1702, Fr.berg Slot, forsv.); De fire elementer (betalt okt. 1702, smst., forsv.); Olympens guder, Hermes bringer fredens budskab (1702, smst.); Apollotemplet og de frie kunster (1704-06, Rosen, Rosenborg Slot); loftsmal. til Løngangen, Chr.borg Slot (betalt 1707); Caritas (1707-12, Fr.berg Slot); Flora (1708-12, smst.); Caritas (som forannævnte); Tiden afslører sandheden (som forannævnte); Flid og opmærksomhed (som forannævnte); Allegori over Regalierne (4 loftmal. 1709, riddersalen, Rosenborg Slot); Lammets tilbedelse, Johs. Åbenbaring (1709-10, Fr.berg Slotsk.); 6 loftsmal. til Palæet bag Børsen, nuvær. ministerialbygn., 4 forsv., 2 bev.: Venus (1712); perspektivisk kuppel med Aurora (1712); Det guddommelige forsyn (ca. 1720); Herkules' apoteose (ca. 1720); Freden og retfærdigheden (ca. 1720); Sejren (ca. 1720); Norge og Danmark beder de olympiske guder om fred (1723-24, Fredensborg Slot); Ceres (som forannævnte); Bacchus (som forannævnte); Phaeton (som forannævnte); Parnasset (som forannævnte); Juno og Aeolus (som forannævnte); Venus gør toilette (som forannævnte); Flora (som forannævnte); Dommedag (loftsmal., 1726, kapellet i det gl. slot, flyttet til Chr.borg Slotsk., brændt 1794); Dommedag (1726, Fredensborg Slotsk.); endv. 21 loftsmalerier til Kbh. Slot. Udsmykning for private: 2 loftsmalerier, Tiden afdækker sandheden (1705, Abraham Lehns Gård, Strandg. 6, Kbh.); Diana på jagt (som ovennævnte); vægmal. med motiver vedr. Abraham, Isak og Jacobs hist.; Bacchus og Ariadne (loftsmal., 3 vægmal., 4 dørstykker, 1730-32, riddersalen, Selsø); endv. repr. på Ledreborg; Holsteinborg; Gavnø; i private saml. Portrætter: Kronprins Chr. (VI) til hest (2 udg., 1720 og 1721); Fr. IV, helfigur (1722, Rosenborgsaml., ansigtet tilskr. Nic. Wichmann); U.C. Gyldenløve (Fr.borgmus.); Otto Krabbe (smst.); Dorthe Krag (Gisselfeldt). Andet: Kabinetsskab dek. med kærlighedsscener på skuffer og døre (1707, Rosenborgsaml.); diverse blomster-, fugle- og dyremalerier (betalt 1714, 1716, 1718); kartoner til gobeliner, der skulle væves af F. Leger til Chr.borg, bev.: Chr. VI hyldes af landsdelene (1735, Chr.borg, et brudstk. i Fr.borgsaml.); ca. 100 tegninger, en lille del af den samlede produktion i Kobberstiksaml.;
Literature
Naaman Prehn i: Da. Magasin III, 1747, 142-60, 163-71; Nye da. Magasin II, 1806; J.M. Thiele: Kunstakad. og Heststatuen på Amalienborg, 1860; F.J. Meier: Fredensborg, 1880, 36-38, 97, 101, 155, 185; samme i: Tidsskr. for Kunstindustri, 1886, 41f, 44; H.C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914; L. Swane i: Min. Månedsblad, I, 1916-17, 193-99; samme i: Samme, II, 1917-18, 1-5; L. Bobé: Bogen om Fr.berg Slot, 1919, 13f, 19, 27, 29f, 35, 37, 39, 46, 48, 51, 53-57; V. Thorlacius-Ussing i: Tilskueren, II, 1931, 470; Chr. Rasmussen: Fr.berg Kirke, 1933, 120; Danm. K., Præstø Amt, 1933-35; Sorø Amt, 1938; Kbh. Amt, 1944-48; Kbh. 1945-; Fr.borg Amt, 1964-79; Chr. Elling i: Tilskueren, II, 1934, 233-52; samme i: Hist. Medd. om Kbh., 3.rk., I, 1934-35, 371-93; V. Thorlacius-Ussing i: Rom og Danm., I, 1935; Fr. Weilbach: Fr.berg Slot, 1936; Kunstdenkmäler, Kreis Husum, 1939, 62, tv. 208; L. Swane i: Da. Tegninger, I, 1945; E. Redlefsen i: Nordelbingen XXX, Heide in H. 1961, 134-40; Jan Steenberg, Fredensborg Slot, I, 1969; Kr. Hvidt m.fl. (red.): Chr.borg Slot, I-II, 1975; Sigrid Theimann: H.K. Der Hofmaler im absolutistischen Dänemark, 1980 (med værkfortegn.); Mogens Bencard i: Nat.mus. Arb.mark, 1987; Birgitte Bøggild Johansen i: Kongens Kunst (Ny da. kunsthist.), 1993.
|
