Martin Bigum

Biography

Martin Bigum arbejder inden for et bredt, differentieret felt af maleri, grafik og videofilm, og han har udgivet flere digtsamlinger. Han er blandt de yngre figurative malere, der mest påfaldende har brugt den stilistiske inspiration fra tegneserier og tegnefilm til at opbygge en personlig mytologi med tydelige ironiske undertoner. I sine fortællende billeder kombinerer han med insisterende ironi 2 tilsyneladende uforenelige genrer, High-Art og Low-Art, dvs. historiemaleriets monumentale format og tegneseriens måde at gestalte rum og figurer på. En gennemgående skikkelse i hans tvetydige univers er den kutteklædte person, Art, der traditionelt symboliserer død og forgængelighed, men her personificerer kunsten. Denne identitetsløse person, som i et enkelt maleri har ladet sig afsløre som digteren Henrik Nordbrandt, optræder i forskellige situationer og miljøer med relation til den moderne kultur og binder dermed B.s kalejdoskopiske verden sammen.

Author: Peter Michael Hornung (P.M.H.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.