Johan Mandelberg

Weilbach information

Genealogy

Mandelberg, Johan Edvard, 1730-1786, maler. *22.1.1730 på sørejse fra Sth. til Livland, ?8.1.1786 i Kbh., begr. smst. (Nikolaj). Forældre: "Fabriqueur", lakerer Johan Edvard M. og Hedvig Sophia Lyding. ~26.5.1781 i Kbh. med Anna Margaretha Meyer, døbt 7.11.1751 smst., ?5.5.1823 smst., datter af menig Frederik M. og Anna Catharina Dorothea Lange.

Biography

Johan Mandelberg valgte under indtryk af værker på Drottningholm Slot af den tysk-svenske bataljemaler Johann Philip Lemke slagmaleriet som sit særlige område. Da der ikke i Sverige var nogen mulighed for uddannelse i denne genre, fik han af mæcener hjælp til at gøre studier i udlandet. Han drog sammen med den norskfødte, danske akademistipendiat, medaljøren M.G. Arbien til Paris over København, hvor han lærte C.G. Pilo at kende. Med gode anbefalinger fik han indpas i ledende franske kunstnerkredse og vakte interesse både hos greve Philippe de Caylus, Fr. Boucher og Alexander Roslin. Økonomisk klarede han sig som kopist, og fra 1753 arbejdede han i Bouchers atelier. Efter sin 3-årige studietid i Paris kom han til Rom sent på året 1755 og sluttede sig til kredsen af antikentusiaster omkring J. Wiedewelt, Pompeo Batoni og Rafael Mengs. Også her uddannede han sig ved kopiering, både af de store ældre mestre Claude Lorrain og N. Poussin, hvis billeder han efter sigende studerede med tanke på landskaberne i sine slagmalerier, og af samtidige kunstnere som Mengs. Efter denne 3-årige studietid rejste han i selskab med J. Wiedewelt til Danmark, hvor man efter Hendrik Krocks død savnede en historiemaler, og hvor han kunne søge den beskæftigelse, som den danske konge havde stillet i udsigt. Undervejs på rejsen så han ved Hannover hele den franske hær på march og fik derved sit livs eneste indtryk af soldater i krig. Efter hjemkomsten agreeredes han med usædvanlig hast og blev samtidig medlem af Akademiet i København. M.s livsværk er præget af stilskifter. Fra tiden før rejsen kendes på Christineholm pyntelige gengivelser af herregården i fugleperspektiv som dørstykker og en del slagmalerier. Som bataljemaler var han endnu afhængig af hollandsk 1600- talsmaleri og af Salvator Rosa, hos hvem han, med nærbilleder af grupper i strid og med glimt af klinger og løsnede skud, fandt sin faste motivkreds. Som elev af Boucher malede han i Paris i rokokoens ånd og genfandt med et vist held stilens lette farverigdom. I Rom mødte han nyklassicismen, der kom til at præge de rumudsmykninger i Danmark, der blev hans lykkeligste og mest selvstændige indsats. De 8 store billeder til Fredensborgs kuppelsal med motiver fra Iliaden, der var hans første kongelige udsmykningsopgave, bød ham dog, med deres mørke mylder af figurer og den kraftløse komposition, ingen fremgang og slukkede håbet om en ny dansk historiemaler. Det var som medarbejder for arkitekterne N.-H. Jardin og især C.F. Harsdorff, at han fandt sin betydning som maler i Danmark og med impulser fra fransk interiørkunst skabte en personlig stil. I lyse rum, indrettet af Harsdorff og ofte på dronning Juliane Maries foranledning, malede han dørstykker og hele vægdekorationer i skære farver, til tider forhøjet med guld, perlehvidt, strågult og den frem for alle farver foretrukne celadongrønne. Skulpturer som vaser, portrætmedaljoner à l'antique og putti er gengivet i grisaille, og kraftigt belyste blomster i skåle er stillet i malede arkitektoniske nicher med dybe skygger. Dørstykkernes motiver er virkningsfulde i deres forenkling og fremtræder ofte som trompe l'oeil-gengivelser af skulptur som vaser, putti og portrætmedaljoner. Højdepunkterne blandt de bevarede udsmykninger er Spisesalen på Frederiksberg Slot og Damegemakket på Fredensborg med deres klare rytmer og roligstemte farveholdning. Som lærer ved Akademiet havde M. en række betydelige unge elever, bl.a. J.F. Clemens og N. Abildgaard, som både fandt undervisning og arbejde i hans værksted, for Abildgaards vedkommende også en beskytter og trofast fortaler.

Education

Lærte malerhåndværket og arb. i faderens værksted i Sth.

Travels

Fra Sth. 20.5.1752 over Kbh. med ank. til Paris 19.8.1752 (s.m. M.G. Arbien); herfra til Rom 18.9.1755; afrejse 1.7.1758 over bl.a. Siena, Firenze, Pisa, Bologna, Venezia, Augsburg, Kassel, Hannover og Hamburg til Kbh., ank. 6.10.1758.

Occupations

Prof. ved Kunstakad. Kbh. 1763, med ekstra lønningsportion 1768-71 og bolig på Charl.borg.

Scholarships

Privat understøttet af svenske velyndere, bl.a. Carl Hårleman 1752; gave fra Fr. V på 200 écus til endnu et års studier i Paris, samt 300 écus til videre studier i Italien 6.4.1754; støtte fra Carl Gustav Pilo og Joachim Wasserschlebe i 1755; 400 écus fra Fr. V samt et løfte om fremtidig beskæftigelse i Danm. 1758; agreeret ved og samt. medl. af Kunstakad. Kbh. 1759.

Exhibitions

Salonen, Charl.borg 1769, 1778; Da. Malere fra Abildgaard til nu, Kbh. Univ. 1843; Raadhusudst., Kbh. 1901; Akad. Kunstværker fra 18. og 19. Aarh., Kunstforen., Kbh. 1929; Svenskt 1700-tål på Skånegodsen å Univ. Konstmus., Univ. Konstmus., Lund 1935; Kunstakad. Jub.udst., Charl.borg 1954; Gyllene tider, Österbysaml., Österbybruks Herrgård 1981; Kronprins og Menneskebarn, Vestsjæll. Kunstmus. 1988.

Artworks

Udført i Sverige: Jesu liv, 22 tegn. efter C. Gillot (1744, Nat.mus. Sth.); 4 dørstk. med prospekter af herregården Christineholm, Södermanland (1750, Christineholm); Fuglefangst med net (1750, Östergötlands Mus., Linköping); Selvportræt (1751, Bjärsölagård); Strid mellem svenske og polske ryttere (Norrköpings Mus.). Udført i Paris: 2 bataljemalerier (1752, Bjärsölagård); La fontaine d'Amour, efter Fr. Boucher (1753, privateje i Kbh.); Pastoral, efter samme (1754, som forannævnte); 2 rytterkampe (1754, Gavnø); 21 malerier til Bernstorffs Palæ, Kbh., kopier efter Fr. Boucher, J.-B. Oudry, Horace Vernet, Fr. Desportes, A. Watteau m.fl. (1755, ikke længere i palæet). Udført i Rom: Bataljemaleri, kavalleristrid (1756, Nat.mus., Sth.); Italiensk havn med ruiner (Östergötlands Mus., Linköping); studietegn. og skitsebog (Kobberstiksaml.). Udført i Danmark: Landskab med vandmølle (1758, Bjärsölagård); Odysseus og Circe (1759, brændt med Chr.borg Slot 1884); Hermes befaler Calypso at frigive Ulysses (Östergötlands Mus., Linköping); Kamp mellem tyrker og kristne (1759, medl.stk., Kunstakad. Kbh.); Hyrdescene (1760, dørstk., Stat. Mus. for Kunst); Hyrdescene (dørstykke, Kunstindustrimus.); Ifigeneas ofring (Fyns Kunstmus., tidl. Chr. VIII). Interiørudsmykning: Fredensborg: 8 malerier med motiver fra Iliaden (kuppelsalen, kgl. resolution 1759, det 1. lev. 1761, det sidste på plads 1763, et af dem, Priamus i Achilles telt, antagelig af N. Abildgaard); 2 hyrdescener (ovale dørstk., 1762, Ø. Marskalshus); Ceres, Bacchus og Diana i landskaber med motiver fra Amalienborg, Marienlyst og Bregentved (dørstk., 1764, smst.); Kronborg: Neptun (loftsmaleri, 1761); Marienlyst: Jagt, fiskeri og sommerens glæder (dørstk., 1761); Fr.berg Slot: Dek. spejl i Toiletværelset (1770); spisesalens vægdek. med skulpturimitationer og dørstk. med jagt, fiskeri, agerbrug og vindyrkning (1771); rum i Sdr. tepavillon i parken (1772); Damegemakket (1776); adsk. dørstk., bl.a. i kongens værelser (1777); i hertug Ferd. af Braunschweigs audiensgemak (1778); dørstk. med Jupiter og Kallisto; Venus og Amor; Amfitrite på delfin; Apollo og Issa; To amoriner med kranse i hænderne; De 4 årstider; De 4 verdensdele; Amalienborg; Moltkes Palæ, Kbh.; Schimmelmanns Palæ, Kbh. (brændt 1992); Bregentved: Jagt, Fiskeri, Agerbrug (dørstykker); Musik, Skulptur, Arkitektur, Maleri (dørstk.); Prinsens Palais (Nat.mus., Kbh.), O. Høegh Guldbergs lejlighed: Bl.a. 4 dørstk. med putti og vaser (1777); Bernstorff Slot: Dørstk. Udsmykninger kendt arkivalsk: Udsmykn. Chr.borg Slot, brændt 1794: Riddersalens loftsmaleri (1766, skitse i Nat.mus., Kbh.); værelser for: kronprinsen (1773 og 1775); arveprinsen (1776, 1778 og 1782); kammerherre Hans Schack (fra 1776); general H. von Eickstedt (1777); statsminister P. Høegh Guldberg (1778); prinsesse Louise Augusta (1782); har desuden arb. på Frydenlund (1771); Hirschholm (1773); Komediehuset (1774); Charl.borg (1778); har dek. et interimistisk teater i V. Marskalhus på Fredensborg (1778). Andre arbejder: Monumentale dek. ved Chr. VIIs formælingsindtog (1766); ved Chr. VIIs fødselsdag (1771); Sophie Magdalenes Castrum doloris (1770); tegn. nogle af forlæggene til kobberstik i: Les Amusements du Prince Royal, Fr. VIs barnelege, 1770 (Vestsjæll. Kunstmus., Fr.borgmus., og Kobberstiksaml.).

Literature

August Hennings: Essai historique, 1778; A.C. Hviid i: Minerva, sept. 1786, 329-40; J.C. Spengler: Cat. over det kgl. Billedgal. på Chr.borg, 1827, 531f; F.J. Meier: Wiedewelt, 1877, 46-49; samme: Fredensborg, 1880, 153, 187; F. Meldahl og P. Johansen: Det kgl. Akad. for de skjønne Kunster 1754-1904, 1904, 67, 70, 76, 87, 96f; Th. Oppermann: Kunsten i Danm. under Fr. V og Chr. VII, 1906, 100-02; L. Bobé: Fr.berg Slot, 1919; M. Krohn: Frankrigs og Danm. kunstneriske Forbindelse, I-II, 1922; Fr. Weilbach: Harsdorff, 1928; Leo Swane: Clemens 1928; Fr. Weilbach: Da. Bygn.kunst i 18. Aarh., 1930; V. Thorlacius-Ussing i: Rom og Danm., I, 1935; Sig. Schultz i: Da. i Paris, I, 1936; Chr. Elling i: Nord. Tidsskr., 1938, 491-506; Bo G. Wennberg: Svenska målare i Danm. under 1700-tallet, Lund 1940; V. Thorlacius-Ussing i: Kunstmus. Aarsskr., 1944-45, 120, 134-39, 154, 156, 168-70, 177, 182, 190-92, 196-98; Dyveke Helsted: Dronn. Juliane Marie og Fredensborg Slot, 1959; Gunnar Berefelt: Philipp Otto Runge, Uppsala 1961, 145, 201; Nils Storå i: Acta Academiae Aboensis serie A, 34, nr. 2, Åbo 1968, 195-97; Jan Steenberg: Fredensborg Slot, I, 1969, II, 1979, 64; T. Holck-Colding i: Da. kunsthist., bd. 3, 1972; Thomas la Brie Sloane: Neoclassical and Romantic Painting in Denmark, Evanston, Illinois 1972; Tove Clemmensen: Møbler af N.-H. Jardin, C.F. Harsdorff og J.C. Lillie, 1973 (med omfattende dok. af M.s udsmykn.arb.); Inge Mejer Antonsen: Prinsens Palais, I-II, 1992.

Author: Dyveke Helsted (D.H.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.