Finn Have

Weilbach information

Genealogy

Have, Finn, *1952, maler. *15.10.1952 i Nyk. M. Forældre: Støberiarbejder Alfred Jens Hansen H. og sygemedhjælper Dora Marie Sørensen. ~28.2.1976 i Århus med socialpædagog Susanne Storgaard, *19.3.1952 i Skåde ved Århus, datter af tidl. slagterm. Harald S. og Else Nielsen.

Biography

Finn Have har op gennem 1980erne befundet sig i et kunstnerisk miljø, der har været befordrende for hans udvikling. Specielt i gruppesammenhænge har han med en række andre unge jyske kunstnere fået mulighed for at eksperimentere sig gennem en række tematiske udstillinger, der har udfordret hans ståsted. Alligevel har det ikke kunnet rokke ved det faktum, at han først og fremmest er maler, og det i næsten traditionel forstand. Det er motivet og farven, der er det bærende i hans billeder. Motiverne er enten landskaber, portrætter eller figurer, der oftest ses i beskæringer, der understøtter en bevægelse mod det abstrakte. Det er et gennemgående træk i H.s malerier og tegninger, ligesom hans farveholdninger kun flygtigt holder sig til naturens farver. Farverne er lyse indtil det skærende, og i den forstand lægger han sig tæt op ad det traditionelle ekspressionistiske maleri. H. udtrykker sig i en hurtig streg, der ofte kun antyder motivet, for derefter at bearbejde dette videre til et fortættet billede af ekspressive farver og linier. De seneste år har vist en lethed og økonomisering med virkemidler, der peger mod ren abstraktion.

Education

Stud. 1971; folkeskolelærer 1978; som maler autodidakt; Sommerakad., Salzburg 1984 (Per Kirkeby).

Travels

Finland 1987; Italien 1989; Leningrad 1989; Finland 1990; Andalusien 1991, 1992.

Occupations

Medl. af KIKUs forretningsudv. 1986-88; medl. af best. for BKF, Midtjyske Region 1985-88; gæstelærer ved Nord. Kunstsk., Karleby, Finland 1990; medl. af udst.udv., Århus Kunstbygn. 1987-92.

Scholarships

Nord. Kunstcentrum Sveaborgs gæsteatelier 1987; Skand. Foren. Kunstnerkoll., Rom 1989; Årets litogr. kunstner i Århus Amt 1991; Den Ingwersenske Fond 1992.

Exhibitions

KP 1976 (debut); Labyrint 1980 (medstifter), 1982-84, 1986, Rum, Stadtmus. Kiel 1986, 1988; Kunstnernes Sommerudst. 1981-85; KE 1983; Internat. Art Symposium, Lürschau, 1985; Søjler, Gal. Marius, Kbh. 1987; Leningrad 89, Ungdomspaladset, Leningrad 1989; Jyske rødder, Kunstnernes Hus, Århus m.fl. 1990; Odder Mus. 1988-94. Separatudstillinger: Lystne billeder, Kunstnernes Hus, Århus 1991; Natur & Menneske, Gal. Zenit, Kbh. 1992 (s.m. Steen Rasmussen); Favntag med naturen, Kunstnernes Hus, Århus 1993; Skive Kunstmus. 1994; Dialog mellem lys og mørke, Gal. Zenit, Kbh. 1994 (s.m. Steen Rasmussen).

Artworks

Enhver ting har sin pris (akryl, 1983); Selvportrætter (100 offsettryk, 1986); Frit-svævende objekt (1986, Århus Komm.); Byen spejler sig, du spejler dig i byen (akryl, 1988, Morsø Kunstforen. saml., Nyk. Mors); Oliven og mandel (akryl, 1991, Odder Komm.); Lystne billeder (43 akrylmal. på papir, 1991); Europæisk forår (litografi, 1991, 1.pr. i indbudt konk., Århus Amt); La Gelibra (1991, Stat. Kunstf.); Når skyer bliver bjerge, Andalusien (akryl, 1992); Mod fjorden fra Krabbesholm Skov (akryl, 1994, Skive Kunstmus.). Udsmykning: Vesterbakkesk., Randers (totaludsmykn., 1990). Bøger: Skitsebogsblade, 1987; Favntag med naturen, 1993 (11 litogr., trykt hos I.Chr. Sørensen, tekst af Lisbet Tolstrup); Dialog mellem lys og mørke, 1994 (s.m. Steen Rasmussen).

Literature

J.H. Sandberg i: Labyrint 1986; Ole Isi Lundgaard: Fragmenter fra en ateliersamtale i: kat. Lystne billeder, 1991; Birgit Hessellund i: Natur & Menneske, Gal. Zenit, 1992; Lisbet Tolstrup i: Kunst 4, 1993, 8f.

Author: Jens Henrik Sandberg (J.H.S.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.