|
Biography
|
Ivan Weiss startede som ganske ung på Den kgl. Porcelainsfabrik, hvor han bl.a. lærte at male Flora Danica. Fabrikkens daværende chefkeramiker, Nils Thorsson, indviede ham i keramikkens verden, og efter en studietur til Japan blev W. fast ansat. I de senere år har han især fungeret som designer for fabrikken og arbejder derudover med unika og udsmykning. Det kan være krukker med former som et bønnefrø, store fade, mandshøje krukker eller blot en trekantet form, der, som f.eks. i udstillingen i Nikolaj Kirke, inddrager rummet til en religiøs helhed. Formsproget er abstrakt med overlappende, ofte skråtstillede dekorationer, som bliver udført i silketryksteknik enten grafisk sort/hvid eller med stærkt farvede begitninger.
|
Author: Lilli Lehmann (L.L.)
Abbreviations
Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.
|