|
Berta Moltkes tidligste værker er landskaber, hvori halvt abstrakte, organiske former eller figurative elementer dukker op. Senere begyndte det fantastiske at snige sig ind i billederne, selv om man stadig kan genkende elementer fra virkeligheden, landskaber, fugle, konkylier, træer, planter m.v. Blomster bliver overdimensionerede, konkylier flyver ud i himlen, træer vrider sig og landskabet bliver uroligt. Abnorme væsener med enkelte menneskelige træk, amøbeagtige former og truende fugle færdes i denne underfundige verden. En ekstrem præcision i arbejdsmåden, som kan føre tankerne hen mod de gamle mestre fra renæssancen, bidrager til at give værkerne en surreel virkning. Den perfekte teknik forstærker indtrykket af en illusionistisk virkelighed, en billedverden, der nærmest kan betegnes som fantastisk-realistisk. M. har eksperimenteret meget med de grafiske teknikker, litografi, tørnål, mezzotinte, akvatinte og radering. Malerierne er lige så præcist udført med en raffineret farvesans, hvor de blågrønne toner dominerer. Motivmæssigt kredser de omkring de samme temaer som de grafiske arbejder. Fra begyndelsen af 90erne har M. arbejdet med tekster, der indgår i billederne, og fra omkring 1993-94 har hun eksperimenteret med at blande fotos og eget tryk, f.eks. dybtryk på fotos fra Venezia og omegn, ligesom hun har arbejdet med at blande fotos og maleri.
|
