Erik Pauelsen

Weilbach information

Genealogy

Pauelsen (Paulsen), Erik, 1749-1790, maler og kobberstikker. *2. eller 14.10.1749 i Bygom, Østerbølle Sogn, ?20.2.1790 i Kbh., begr. smst. (Nic.). Forældre: Formentlig bonde Peder Larsen og NN. ~11.4.1777 med Anna Elisabeth Lobeck, døbt 2.3.1759 i Kbh., ?19.3.1840 smst., datter af bagerm. Jacob L. og Agnete Seyer.

Biography

Erik Pauelsen hører til blandt de mest alsidige og flittige malere i de sidste årtier af 1700-tallet. Uagtet at han til sidst bukkede under for mange skuffelser og begik selvmord, var han i sine unge år i besiddelse af et forfriskende gåpåmod, en dristighed til at prøve nye veje, samtidig med at hans ambitioner og vilje til at demonstrere sit værd i nogle tilfælde må have virket noget anstrengende på omgivelserne. P. var bondefødt, men hverken hans herkomst, eller hvorledes han kom ind på sin kunstneriske løbebane, er ganske klarlagt. Sin rejse til København finansierede han ved at udføre dekorative malerarbejder, hvor han kom frem. Skønt han var ubelæst, kom han hurtigt ind i det intellektuelle miljø omkring Knud Lyhne Rahbek og skuespilleren Frederik Schwarz som medlem af teaterselskabet Det Skiønnes Muntre Dyrkere. Hans talent for skuespilkunsten var ganske vist ringe, men via selskabet kom han i kontakt med københavnske borgere og skønånder, hvoraf han portrætterede mange. P. var uddannet som historiemaler og havde håbet at kunne gøre sig gældende i forbindelse med udsmykningen af Christianborg. Det blev imidlertid som illustrator af Ove Mallings Store og gode Handlinger, at hans største betydning som skildrer af Danmarkshistorien kom til at ligge. P.s historiske stik opnåede en meget stor udbredelse, uden at det imidlertid påvirkede malerens økonomi til det bedre. De er påfaldende mere "folkelige" end de højtidelige historiemalerier, som han selv udførte, f.eks. Dronning Margrethe forener Norden under Kalmarunionen, og som N.A. Abildgaard skabte til Riddersalen på Christiansborg. Det er imidlertid en misforståelse at betegne P. som mere demokratisk i sine raderinger. Hans populære historiske stik tjente i virkeligheden enevoldsmagten i lige så høj grad som de officielle billeder på Christiansborg. P. har udført et utal af portrætter. I sine unge år var han påvirket af Vigilius Erichsen, og under sin udenlandsrejse blev han stærkt påvirket af Angelica Kaufmann, hvilket bl.a. ses i det store portræt af Frederikke Brun med datteren Ida, og af Anton Graff, som det ses i portrættet af C.F. Stanley. Mange af hans portrætter virker sødladne på nutiden, hvilket skyldes at P. havde en romantisk opfattelse af modellen, hvor han i høj grad forsøgte at male den portrætteredes sjæl. Dette ses især i det psykologisk stærke portræt af Johannes Ewald og det yndefulde af Charlotte Schimmelmann f. Schubart. Hans forelskede portræt af hustruen Elisabeth forekom eftertiden så privat og letfærdigt, at man forargedes. P.s store betydning ligger især inden for landskabsmaleriet, hvor han må anses som pioner inden for skildringen af det nationale landskab. På sine udenlandsrejser lærte han franske og nederlandske landskabmaleres værker nærmere at kende, bl.a. Claude Lorrain, C.-J. Vernet og A. Cuyp, og de stemningsfulde værker af disse malere prægede hans modtagelige og åbne sind. P. er navnlig kendt for sine norske prospekter, hvis udførelse var støttet af kronprins Frederik (VI). De blev gengivet i kobberstik og nåede stor udbredelse. P. mestrede såvel det sjællandske landskabs stilfærdige ynde, Aftenlandskab ved Gentofte, som den storslåede norske natur, Sarpfossen. P. synes at have været den første danske maler, der gjorde træer til genstand for specielle naturstudier, hvilket synes at have haft en vis indflydelse på den tyske maler Casper David Friedrich, der opholdt sig i Danmark 1794-98. Det er uomtvisteligt, at P. besad et stort talent. Den skiftende kvalitet i P.s arbejder gælder såvel komposition, formgivning som farvesans. En af årsagerne er muligvis hastværk, der bundede i den utålmodighed, der synes at have været et af hans fremherskende karaktertræk. Hans selvtillid fik tilsyneladende et knæk, da Jens Juel både blev hofportrætmaler og professor ved Kunstakademiet. Hans selvmord vakte selvsagt bestyrtelse, fordi han var en anset maler, hvis arbejder via kobberstikkene var kendte viden om. Ingen havde været klar over, hvor dårligt han havde det økonomisk og mentalt. Kronprinsen købte hans efterladte malerier, og P.s hustru fik pension fra 1811.

Education

Nævnes som elev på Kunstakad. Kbh., 1. beg.kl. 1. kvartal 1770, lille sølvmed. jan. 1775, st. sølvmed. marts 1775, lille guldmed. aug. 1775, st. guldmed. aug. 1777.

Travels

Til Hamburg nov. 1780; Düsseldorf 1781; Paris 1782; til Rom 1783 og tilbage s.å. over Dresden og Berlin.

Occupations

Scholarships

Akad. 1780; af kronprins Frederik (VI) 500 Rdl. til en rejse i Norge 1788; Fonden ad Usus Publicos 1789, 400 Rdl. til indkøb af en kobbertrykpresse; medl. af Kunstakad., Düsseldorf; i Bologna 18.12.1783; i Firenze 11.1.1794 (hans ansøgn. om opt. i S. Luca blev afvist); titulær prof. ved Kunstakad. i Düsseldorf; agreeret ved Kunstakad. Kbh. 1784, medl. 1784.

Exhibitions

Salonen, Charl.borg 1794; Kbh. Univ. 1843; Nord. Kunstudst., Kbh. 1872; Theaterudst., Kbh. 1898; Raadhusudst., Kbh. 1901; L'art danois, Jeu de Paume, Paris 1928; 500 års da. portrætter, Charl.borg 1961; Da. Guldålder, Nat.mus., Sth. 1964; Norge set med kunstnerøjne, Kunstnerforb., Oslo 1970; Søllerød i det kulturhist. maleri, Gl. Holtegaard 1982; Det kultiverede landskab, Randers Kunstmus. m.fl., 1988; The Kronborg Series, Stat. Mus. for Kunst 1988; Mellem guder og helte, smst. 1990; Caspar David Friedrich og Danm., smst. 1991; 1796, Kbh. som kulturby, Thorvaldsens Mus. 1996. Separatudstillinger: Kunstforen., Kbh. 1920.

Artworks

Historiemalerier: Samuels offer (1775, Kunstakad. Kbh., lille guldmed.); Salomons dom (1777, Kunstakad. Kbh., st. guldmed.); Knud den helliges drab (1777, Skt. Knuds K., Odense); Susanne i badet (1778, forevist Akad.); Josefs flugt fra Potifars hustru (1778, forevist Akad.); Rolf Krake og hans mænd springer over ilden (1780, Viborg Stiftsmus. og Stat. Mus. for Kunst, stukket af M. Haas 1782); Merkur overtaler Psyke til at følge ham til guderne (1782, Stat. Mus. for Kunst); Merkurs og Psykes flugt (1782, smst.); Knud den Store dadler sine hofmænds smiger (radering, Paris 1782); De 3 nord. rigers foren. under dronn. Margrethe (1784, Kunstakad. Kbh., receptionstk.); Venus Urania (1786, Stat. Mus. for Kunst). Udsmykninger: 8 vægmalerier, Østerg. 16, Kbh.: Samuels offer og assyrernes lejr ødelægges ved lynild; Den suamitiske kvinde; Abigael møder David samt 5 scener af Josefs historie (1776-77); 11 prospekter af Dronninggaard, Håndværkerforen., Dronn. Tværg. 2A, Kbh. (1785-86, 2 store og 6 mindre bev., 3 forsv., stukket til J.F.H. Drevons beskr. af Dronninggaard). Portrætter: J.F. Struensee (1771, Fr.borg); Dronn. Caroline Mathilde (miniature, smst.); Hofmarskal Conrad Holck (1772, smst.); dennes hustru Margrethe (1772, tidl. Pederstrup); Selvportræt (1775, Fr.borgmus.); G.F. Lerche og hustru (1776, tidl. Lerchenborg); Bagermester Lobeck og 3. hustru (1776); Kunstnerens hustru Anna Elisabeth (1777); H. Brinck-Seidelin (1777); Johanne Conradine Baseler, f. Spengler (1778); Overhofmarskal Chr. Fr. v. Numsen (1778, Reventlow Mus., Pederstrup); Frederik Schwarz (1779, Det kgl. Teater); A. Gjelstrup (1779, forevist Akad.); J.C. Almer (som forannævnte); J.M.H.C. Castenskiold (1779, Borreby); Ove Malling (1779, Fr.borgmus.); Søren Gyldendal og hustru (1780, Forlaget Gyldendal, Kbh.); Charlotte Sophie Preisler, f. Zinn (1780); Johs. Ewald (ca. 1780, Fr.borgmus.); Johanne Cathrine Rosing, f. Olsen (1780, Teatermus.); F.L. Zuschlag (1782); Niels Lunde Reiersen (1784, Fr.borgmus.); Lambert Krahe (1784, Kunstsamml., Kunstakad., Düsseldorf); Knud Lyhne Rahbek (1786); C.F. Stanley (1785, Kunstakad. Kbh.); Prinsesse Louisa Augusta (1785, Sandbjerg); Jakob Rahbek og hustru Anna, f. Olrog (1786); J.S. Schulin (1787); D.C.E. Reventlow som barn (1788, Holsteinborg); Otto Fr. Müller (1789, Fr.borgmus.); Frederikke Brun med datteren Ida (1789); H.E. Schimmelmann og hustru Charlotte, f. Schubart (1789, Holsteinborg, Ahrensburg, Brahetrolleborg); Manderup Kruse og hustru (1789); Lovise Augusta Zuschlag (slutn. 1780erne). Genremalerier: Frieren (1784, Stat. Mus. for Kunst); Overraskelsen (1785, smst.); Dronning Juliane Maries løbere ved Geels Bakke (Rosenborgsaml.). Norske prospekter: Tistedalen ved Frederikshald (1788, Stat. Mus. for Kunst); Svinesund nær Frederikshald (1789, smst.); Flodlandskab med vandfald nær Bogstad (1789, smst.); Sarpfossen (1789, smst.); Prospekt af Bogstad (1789, smst.); Passagen gennem Krokleven ved Ringerike (1788-89, smst.); talrige andre malerier samt akvareller og tegn. i Vestsjæll. Kunstmus.; egne stik og raderinger: Hoffossen på Ringerike (1789); Storeelven på Ringerike og Tistedalen med Frederikssten. Danske prospekter: Æresstøtten for J.H.E. Bernstorff på Gentofte Bakke (1788, Stat. Mus. for Kunst, dep. Reventlowmus., Pederstrup); Landskab uden for København, i baggrunden Fr.berg K. og Slot (1788, Stat. Mus. for Kunst); Københavns Havn fra Larsens Plads (1790, smst.); Landskab med en sø (1790, smst.); Landskab med en bondehytte (1790, smst.); Aftenlandskab ved Gentofte (smst.). Forlæg for stik: Tuschtegninger og grisailler med emner fra Ove Mallings Store og gode Handlinger: Hans Madsen hos Daniel Rantzau (1778, stukket af J.G. Preisler 1779, af C.G. Schule efter 1786); Anna Colbiørnsen i Norderhaug Præstegård (1779, stukket af M. Haas 1780, af C.G. Schule 1786); Hans Egede hos de koppesyge grønlændere (1780, stukket af J.F. Clemens); Tordenskjolds landgang i Skåne (stukket af C.G. Schule 1786).Forlæg for bogillustrationer: Samuel Richardson: Sir Carl Grandisons Historie, 1780-82 (tildels raderet af P.); Lommebog for Skuespilsyndere, 1788: Marie Chr. Bjørn (raderet af P.); Cathrine M. Geilstrup; Marie Cathrine Preisler f. Devegge (raderet af Daniel Berger); P.F. Suhms samlede skrifter, I-III, 1788-89 (stukket af F.L. Bradt); IV, 1789 (stukket af A. Flint); Johan Hermann Wessels samlede skrifter, 1787 (stukket af G.C. Schule); den franske oversættelse af Ove Mallings Store og gode Handlinger, 1794 (stukket af G.C. Schule); repr. i Kobberstiksaml.

Literature

Knud Lyhne Rahbek: Erindr. af mit Liv, 1824; Th. Oppermann: Kunsten under Fr. V og Chr. VII, 1906, 146-50; Carl W. Schnitler: Norges kunstneriske Opdagelse, Kristiania 1920; Victor P. Christensen i: Skønvirke, 1921, 17-26; (Eiler Nystrøm, red.): Drevons Beskr. af Dronninggaard 1786 med Tegn. af E.P., 1930; E. Zahle i: Kunstmus. Aarsskr., 1937, 92f; L. Bobé i: Samme, 1946-47, 220-22; T. Holck Colding: Cornelius Høyer, 1961; H.D. Schepelern i: Kunst og Kultur, 1966, 77-80, 84-86, 89; Jens Fr. Nørbæk i: Konsthist. Tidsskr., XLIV, 1974, 27-37; T. Holck Colding i: Da. Kunsthist., bd. 3, 1972; Helmut Börch-Supan og Karl Wilhelm Jänig: C.D. Friedrich, Gemälde, Druckgraphik und bildmässige Zeichnungen, München 1973; Emma Salling: Kunstakad. Guldmed.konk. 1754-1857, 1975; T. Holck Colding i: Carlsbergfondets Årsskr., 1979, 98-104; Kasper Monrad: Hverdagbilleder, 1989; Allan Tønnesen i: Fr.berg gennem tiderne, 1989; Jens Fr. Nørbæk i: Samme; Karin Kryger i: Da. identitetshist., 1, 1990; H.F. Garde i: Pers.hist. Tidsskr, 1991.

Author: Karin Kryger (K.K.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.