Poul Lillesøe

Biography

Poul Lillesøe tog sit udgangspunkt i naturalismen. Han malede landskabsbilleder og udførte små lerfigurer, der med kvinden og manden som motiv omformedes til tætte blokke med genkendelige træk. I løbet af 1960erne forlod han naturalismen, bl.a. inspireret af Jørgen Haugen Sørensen. Det var dog især venskabet med Sven Hauptmann, der ledte L. ind på at arbejde med objets trouvés. Ligeledes udførte han fotomontager og collager, hvori spejlglas og andre materialer indgik. I disse eksperimenterende år var præg af surrealisme og dadaisme velegnet til at visualisere kunstnerens behov for dels det fabulerende, dels det samfundsmæssige kommenterende. Maleriet udviklede sig mod en frigørelse af farven, mens f.eks. flintestenens mikroverden blev det motiviske udgangspunkt. I løbet af 1970erne inddroges mange materialer, legetøj, fragmenter af dukker m.m., som i opstillinger kunne sammenlignes dels med udstillingsmontrer af absurd karakter, dels med små fortællende tableauer. Gennem 1980erne er den abstrakte udtryksform blevet dominerende både inden for maleri og skulptur med et formmæssigt organisk fællestræk. Det spontane og umiddelbare er centrale begreber hos L., hvis hensigt er at billedliggøre livsglæden og det groende liv, som han formulerede i sit essay En ny kunstteori på biologisk basis, 1986.

Author: Ann Lumbye Sørensen (A.L.S.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.