Dan Civa

Biography

Dan Civa har tegnet og malet fra han var barn. I 1960erne ernærede han sig som dekoratør og skiltemaler i København. Påvirket af sine rejser malede han i 1970erne Østens natur i stærke farver. Som protest mod industrialiseringen begyndte han 1979 at male nyrealistiske metalkompositioner; debutbilledet på KE Skrot op er karakteristisk for en række værker fra de følgende år. Inspireret af den østrigske maler Fritz Köthe fik billederne en erotisk surreel karakter, hvor fragmenter af kvindekroppen fusioneredes med de rustne metaldele. Efter opholdet på Sri Lanka 1983-84 blev motivkredsen igen natur og dyreliv. En dyb interesse for den genteknologiske forskning og videnskab har betydet, at C.s selvportræt fra 1988 glider ind og smelter sammen med dyrene til blandingsvæsener af en speciel magisk kraft. Karakteristisk for alle malerierne er de stærke farver og en høj grad af teknisk perfektion.

Author: forfatternavn ukendt (Red.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.