G.F. Clement

Biography

G.F. Clements tidlige kunst bærer præg af mødet omkring 1890 med symbolistiske malere som Ludvig Find og Mogens Ballin. Interessen for symbolismen skærpedes, da han i begyndelsen af 1890erne sammen med Ballin traf Paul Gauguin og hans malervenner i Frankrig. Han kom til at stå i nær kontakt med kredsen omkring symbolismens hjemlige litterære talerør, tidsskriftet Taarnet med Johannes Jørgensen som det dynamiske midtpunkt. C.s kunstneriske tilhørsforhold til symbolismen med dens orientering mod en mere dekorativ kunst i enkle farver og med store linier blev dog af kort varighed. Allerede på Italiensrejserne i 1890erne blev han inspireret af den ældre italienske kunst og kopierede værker af Masaccio og Lorenzo di Credo. Disse renæssancekunstneres klarhed i udtrykket, renhed i farverne og stræben efter at nå den indre form fik indflydelse på C.s billeder, bl.a. i hovedværker som portrætterne af Pastor Vaupell og Fru Bertha Brandstrup Efter århundredskiftet fjernede C. sig fra den stramme komposition og liniernes stringens mod et mere naturalistisk formsprog og en bredere motivkreds. Partier fra Skagen og italienske landskaber og folklore var i perioder C.s foretrukne motiver. Dertil kom blomster, figurer i interiør og adskillige barneportrætter, hvor de bedste viser, at C. uden sentimentalitet formåede at ramme det barnlige særpræg. Igennem 1920rne og -30rne var C. en velrenommeret portrætmaler, og denne periode karakteriseres af en lang række portrætter af kendte og ukendte personer (bl.a. xylograf Hendriksen, 1922 og skuespilleren Poul Reumert, 1928). Billederne efter 1900 er udført i en friere teknik med brede, mere pastose penselstrøg og en lysere kolorit end i tidligere værker. Billederne blev malet under indflydelse af den beundring C. meget tidligt nærede for den franske impressionisme og ikke mindst for Cézanne, hvis malemåde og farver ofte ses afspejlet i C.s malerier og vidner om, at han tidligt var åben over for det moderne maleri herhjemme.