Genealogy
Clemmensen, Andreas Lauritz, 1852-1928, arkitekt. *7.8.1852 i Læk, Slesvig, ?5.12. 1928 i Kbh., begr. smst. (Ass.). Forældre: Sognepræst, senere kateket Carl Frederik C. og Charlotte Laurence Hass. ~12.9.1884 i Slagelse med Dagmar Sofie Becker, *19.3.1859 smst., ?6.5.1917 i Kbh., datter af tapetserer Christoffer Gottfried Theodor B. og Christiane Birgitte Petersen.
Biography
Andreas Clemmensens betydeligste virke falder i tiårene omkring 1900, hvor han skabte sig en position som en af sin tids førende danske arkitekter. Den senromantiske trang til individuelt udtryk, ofte med et nationalt præg, kendetegner hovedparten af hans arkitektur, men samtidig blev han en af banebryderne for en større enkelhed og klarhed som reaktion på de forudgående årtiers stærkt effektsøgende og dekorationsglade arkitekturstrømning. Efter tidens skik anvendte C. forskellige stilarter, men alligevel fik hans bygninger et vist personligt præg bl.a. gennem en fin sans for proportioner og helhed samt en forkærlighed for et malerisk udtryk. Læretiden hos J.D. Herholdt og et Italiensophold 1880-83 har sat sig tydelige spor i C.s tidlige arbejder, f.eks. rødstensvillaen Allehelgensgade 19 med keramisk udsmykning af facaderne, eller hans første sommerhuse i Hornbæk, der er individuelt bygget med en praktisk og ligefrem udformning, inspireret af simple italienske landhuse. Fra denne periode stammer også Oehlenschlægergades Skole med centralt ovenlysrum, en forløber for aulaskolen. Det store gennembrud som arkitekt fik C. med palæstilen, inspireret af 1700-tallets aristokratiske arkitektur, som han anvendte i en række byggerier i Stockholmsgadekvarteret, bl.a. Farmaceutisk Læreanstalt, Stockholmsgade 35-39 og 45-57, og den præmierede villa Kristianiagade 1. Fælles for disse er en reliefagtig klassicerende dekoration af de pudsede facader forenet med klassiske stilmotiver som frontoner og balustrader. Den enkelhed og homogenitet, der præger disse bygninger forlod C. dog snart til fordel for et mere varieret udtryk, som det ses i Glaciskarreen, hvor palæstilen kombineres med fremmede stilelementer eller i villaen, Kristiniagade 9, med velafbalancerede asymmetriske facader. C.s arbejder i palæstil blev meget beundret i samtiden og har givetvis haft stor betydning for udbredelsen af denne stil såvel i villa- som etagebyggeriet. En studierejse til England i 1901, hvor C. mødte C.F.A. Voysey, fik stor betydning for hans videre udvikling, idet flere af hans arbejder bærer et tydeligt engelsk præg, således rødstensejendommen, Forchhammersvej 12-16 med malerisk grupperede karnapper og gavle eller hans egen hvidpudsede villa, Tingskiftevej 4 med en uregelmæssig plastisk bygningskrop udstyret med en tårnlignende udbygning i bindingsværk samt en praktisk og ligefrem planudformning indefra udad med varierede rumformer og lysindfald. Også den barokke strømning har sat sig enkelte spor i C.s produktion, f.eks. husene i Maribo og Høng. Undertiden gav C. sine bygninger et mere jævnt dansk præg, som det bl.a. ses i Hannenov Skovridergård og postbygningen i Tølløse. På landsudstillingen i Århus 1909 opførte han desuden et hus, hvis idé netop var at vise enkel og homogen dansk byggeskik. En selvstændig placering i C.s produktion indtager kirkebyggeriet, hvor han overvejende anvendte romansk stil, som i Immanuelskirken, der er opført som et enkelt langhus med simple detaljer af romanske motiver i en fri bearbejdning, der skulle blive inspirationskilde for adskillige kirker de to følgende årtier. Nævnes kan også fra hans senere år Glücksborgernes Kapel, Roskilde Domkirke, et lille byzantinsk inspireret centralanlæg med kuppel.
Education
Dimitt. fra C.V. Nielsens Tegnesk.; Kunstakad. Kbh. 1867-75. Ansættelser: Tegner og konduktør hos J.D. Herholdt og Hans J. Holm.
Travels
Italien, Frankrig, England, Holland 1880-83; England, Italien 1901, 1906, 1921, 1923; Sverige 1921.
Occupations
Egen arkitektvirksomhed.
Fmd. for Akad. Arch.foren. 1904-07; kgl. bygn.insp. 1904-11; medl. af skolerådet, Kunstakad. Kbh. 1906-14; af Akad.rådet 1906-23; af Det særlige Kirkesyn 1907; af Thorvaldsens Mus. best. 1908-24; Roskilde Domk. ark. fra 1914.
Scholarships
Lille guldmed. 1876 (et hotel); Stoltenberg 1881-83; Neuhausens Pr. 1887 (en mindre herregård); Årsmed. 1 1899 (villa i Kristianiag.); Kaufmann 1900; æresmedl. af Akad. Arch.foren. 1922.
Exhibitions
Charl. Forår 1876, 1887, 1892, 1900, 1909-10, 1929 (mindeudst.); Nord. Kunstudst., Kbh. 1888; verdensudst., Paris 1900; Raadhusudst., Kbh. 1901; Landsudst, Århus 1909; Charl. Eft. 1912.
Artworks
I Kbh., hvor intet andet er anført: Schledermanns villa, Allehelgensg. 19, Roskilde (1883-85, facadens keramiske ornamentik s.m. Th. Bindesbøll); Oehlenschlægerg. Sk. (1884-85); Øster Marie nye K. (1887-91); Kreditkassen, Ny Vesterg. 12 (1888-90, nedr.); Farmaceutisk Læreanst., Stockholmsg. 27 (1890-92); Immanuelsk., Forhåbningsholms Allé (1892-93, orgel 1896, tårn og tilstødende bygningsanlæg s.m. R.W. Rue 1904-05, beboelseshuset nr. 4, pr.); beboelsesejend., Stockholmsg. 35-39, 45-57, Hjalmar Brantingsplads 4, Skjoldsg. 9 (1894-97); villa, Viggo Rothesv. 5 (1895); Otto Benzons villa, Kristianiag. 1 (1896-97, årsmed.); villa, Kristianiag. 9 (1898); villa Solbakken, Carlsbergv. (1901-02); beboelsesejend., Forchhammersv. 12-16 og Skt. Markus allé 13 (1901-03, pr.); Statens Serumsinst., Amager Boulev., flere bygn. (fra 1901, fra 1910, 1924-27, adm.bygn. pr.); villa Thalassa ved Pålsjö, Helsingborg (1901-03); hovedbygn. til godset Talnoe, Ukraine (1902-07); Blågårdsstr. 17, Roskilde (1902-04); udv. af Det da. Selskabs Sk., Forchhammersv. (1902); trækapel og hovedindg. med funktionærboliger, Bispebjerg Kgrd. (1902-04, 1.pr. 1902); nordre kapel, smst. (fra 1910); søndre kapel, smst. (fra 1912); Mariak., Istedg. 20 (1904-09); beboelsesejend. Istedg. 18 og Maria K.plads 2-6 (1899-1904); egen villa, Tingskiftev. 4 (1903-05); Færchs villa, Holstebro (1904); Hegels Minde, Fredensborg (1905-06, med tilbygn. 1923); Hannenov Skovridergård, Falster (1906). Posthuse i: Tølløse (1907); Maribo (1907-08). L.A. Rings hus, Uglebjergvænget 25, Roskilde (1913); Julemærkets Børnehjem ved Svendborg (1913- 14); Vodskov Åndsvageanst. (1914-17); Lilienbergs villa i Mölle ved Kullen (1915); Glücksborgernes Kapel, Roskilde Domk. (1917-24); om- og tilbygn. ved Købmagerg. post- og telegrafstation (1916-25); Blågårds K. (udkast 1916, opf. 1925-26, s.m. Johan Nielsen); udv. af Skt. Hans Hosp. (1918-21); regulering af pladsen ved Roskilde Domk. (ca. 1925-26). Restaureringer: Spiret på Vor Frelsers K. (1896); Kalundborg K. (1916-20, s.m. Mogens Clemmensen). Projekter: Domkirkefacade i Milano (1886); Nikolai K.plads (1896, 1907); udv. af Glyptoteket (1900); Chr.borg Slot (1904, 1.pr.); Grønningens bebyg. (1906, 2.pr.); Frihedsstøttens opstilling (1910, 4.pr.). Andre arbejder: J.P.E. Hartmanns gravmæle ved Garnisons K. (1901); Gefionspringvandet (1907, s.m. billedh. A. Bundgaard); monument for Chr. IX og dronn. Louise ved Femv., Charll. (1913, s.m. samme); eget gravmæle på Assistens Kgrd. (ca. 1917); møbler. Litterære arbejder: Sjællands Stiftslandsbykirker, 1880 (s.m. J.B. Løffler); Beskrivelse og tegninger af Øster Marie K., 1894; Johan Daniel Herholdt og hans Værker, 1898 (s.m. Hans J. Holm og H.B. Storck); en del artikler.
Literature
Tidsskr. for Kunstindustri, 1885, 28,30; 1887, 72, 78f (keramiske arb); Ill.Tid., 1900-01, 632f, 662f, 721, 738 (villaer); Arch., 1902-03, 1-4 (Bispebjerg Kgrd.), 36, 39 (Skt. Nicolai K.pl.), 253-56 (Forchhammersv.); 1904-05, tillægshft. VII, IX-XIX (Chr.borg); 1905-06, 293f (nybygn. ved Immanuelsk.), 235-37 (hus ved Amalfi); 1906-07, 153f (Hegels Minde); 1907-08, 21-24, 64f (Nikolaj K.pl.), 35 (møbel), 249-56 (Talnoe); 1908-09, 8-10 (eget hus); 1909-10, 309-11 (posthus i Maribo); 1910-11, 162-64 (Frihedstøttekonk.); 1911-12, 97-99 (Seruminst.); 1912-13, 325-28 (kapel på Bispebjerg); 1916-17, 229-31 (Paladsteatret); 1917-18, 29-32 (Kongekapel, Roskilde Domk.); 1922, 173-82 (70 år); 1928, 271; Arch.M. 1928, 87; 1929, 1-8 (nekr.); 1931, 239, 241 (kreditkasse); Ark.U., 1952, 253f (mindeart.); 1954, særhft., 51, 64, 68, 72; Ark., 1956, jule- og nytårshft., 35 (eget hus); 1958, jule-og nytårshft., 16; 1960, 371; 1981, 273 (Rødbyhavn); G. Brøchner: Nord. Villaer og Hjem, 1912, 20-23; Skønvirke, 1916, 152, 162; H.C.Ridter i: Da. Sygehuse, II, 1925-27, 83-91; Aksel Rode: Niels Skovgaard, 1943 (keramiske arb.); Knud Millech og Kay Fisker: Da. Ark.strømninger 1850-1950, 1951, 114, 187f, 221-23, 226, 229, 232f, 240f, 243, 253, 258, 263, 266, 268f; Harald Langberg: Danm. Bygningskultur, II, 1955; Hist. Medd. om Kbh., 1954-57, 4.rk., 4, 25f; 1959-60, 4.rk., 6, 383; Svend Thorsen: Danm. Folketing, 1961, 34f; Knud Millech i: Danm. bygningskunst, 1963, 384-86, 388-90; Lisbeth Balslev Jørgensen i: Hafnia, 1970, 51-63 (sommerhuse); Hans Erling Langkilde: Kollektivhuset, 1970, 20f (Forchhammersv.); Kr. Hvidt og Knud Millech i: Chr.borg Slot II, 1975; Lisbeth Balslev Jørgensen i: Enfamiliehuset (Danm.Ark.), 1979; samme i: Magtens Bolig (Danm. Ark.), 1980; Claus M. Smidt i: Kirkens huse (Danm. Ark.), 1981; Mirjam Gelfer-Jørgensen: Da. kunsthåndværk fra 1850 til vor tid, 1982; Marianne Wirenfeldt Asmussen i: Hafnia, 1983, 102 (Glyptoteket); Jens Fr. Nørbæk i: Landskab, 1985, 44; Huse i Maribo, 1985, 65f (Maribo Posthus); Karin Kryger: Frihedsstøtten, 1986; Vesterbro. En forstadsbebyggelse i Kbh., 1986, I, 51, II, 31, 33; Rikke Tønnes i: Architectura, 1991, 88-103; Pol. 5.2.1907; 12.1.1911; 6.12.1928; Nat.tid. 6.8.1927; Berl.Tid. 5. og 6.12.1928.
Brev til Sigurd Müller (Hirschsprung); tegn., breve og fotos (Kunstakad. Kbh.).
|
