Freddy Eriksen

Biography

Freddy Eriksen var efter maleruddannelse på Teknisk Skole i Århus en kort periode elev på Kunstakademiet under Kræsten Iversen. Efter debuten på Kunstnernes Påskeudstilling 1949 har E. haft en meget hyppig udstillingsvirksomhed. I hans malerier er de tilbagevendende temaer landskabet, havet og himlen, inspireret af oplevelser fra Thy. I mange år arbejdede E. med forenklede, silhuetagtige figurer i forgrunden af sine billeder og med rene farveflader i landskaber og huse. I de senere år er der kommet mere glød og kraft i farven, ligesom kompositionen er blevet mere dramatisk.

Author: Jesper Knudsen (J.K.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.