Kirsten Ernst

Biography

Kirsten Ernst blev i sin uddannelsestid inspireret af keramikeren Birthe Weggerbys frie formsprog til at arbejde med abstrakt keramisk skulptur og vægbilleder. Senere var det billedhuggeren John Olsens skulptur og Asger Jorns skrifter og farvebrug, der påvirkede kunstneren. F. videreuddannede sig i Venezia og har været med ved oprettelsen af et keramisk værksted i Sydafrika (Rorkes Drift Art Craft Center). De tidlige arbejder var i dæmpede farvetoner, men efterhånden udvidedes E.s palet til at omfatte klare, rene farver og fine gradueringer. E. arbejder frit med farven på basis af utallige prøver og eksperimenter med glasurfarver. Både i vægbilleder og skulpturer er E.s form præcis med udgangspunkt i naturens former knogler, dyrekranier, frugter. Hun har udført flere udsmykninger bl.a. til NESA en skulpturgruppe af modulære enheder, frit formet efter isolatorer, for hvilken hun blev præmieret i Faenza.

Author: Pia Kristine Münster (P.K.M.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.