Ludvig Fenger

Biography

Ludvig Fengers første selvstændige opgave var en mindre laboratoriebygning til Lunds Universitet, som den 26-årige formentlig fik efter sit arbejde med Landbohøjskolen og med landbrugsskolen i Alnarp. Tegningen blev imidlertid omarbejdet af en svensk arkitekt. F.s første større arbejde var restaureringen af Holmens Kirke, hvor det lykkedes at skabe en helhed mod den nyopfyldte Holmens Kanal ved flytningen af den gamle port fra Størrestræde og opføre en bygning til skriftemål, forbundet med kirken med en fløj i stil med det ældre gravkapel mod syd. Mindre heldig var restaureringen af Børsen, hvor murenes oprindelige gule sten blev dækket med hårdtbrændte røde, og sandstensornamenter blev erstattet med cement. Dette blev af samtiden betragtet som et vidundermateriale, og først senere tider har anklaget F. for den uheldige disposition. Det indre, som var ændret i midten af århundredet, da Grosserersocietetet overtog bygningen, blev af F. omdannet til en ny Christian IV stil med mørke, malede paneler, gyldenlædertapeter og blyindfattede ruder. Samme nyrenæssance ses i herregården Tiselholt, der er en næsten nøje kopi efter den ægte renæssance, Lystrup, et tæt hus med korte sidefløje og trappetårn midt for. Stilen blev hurtigt populær blandt det bedre borgerskab. Det var også for dette borgerskab, at det nystartede Kjøbenhavnske Byggeselskab bebyggede området mellem Peder Madsens Gang og Hovedvagten på Kgs. Nytorv med store ejendomme i fransk stil. I et brev fra Meldahl fra Napoleons IIIs Paris til F. redegjorde Meldahl for sin inspiration fra den franske ésprit og vilje til at udrette noget stort. F. tilsluttede sig og demonstrerede med sin bygningsrække i Hovedvagtsgade den overordnede idé, at bygningsrækken skulle fremstå som en arkitektonisk helhed. Hjørnebygningen, der er præget af store støbejernsaltaner og et væld af stuk omkring de runde tårnvinduer, blev højt berømmet i samtiden, senere nedsættende kaldt parvenustil, og i vore dage betragtet som en fin repræsentant for den europæisk inspirerede historicisme. F. viste sin moderne indstilling til samfundet, da han for et helt andet publikum projekterede en familiestère efter franske og engelske forbilleder. Han havde fået til opgave at skabe en smukkere og sundere løsning på boliger til mindrebemidlede end de af byggespekulanter opførte lejekaserner på de Københavnske brokvarterer. F. foreslog en trelænget ejendom på fire etager med adgang til lejlighederne fra omløbende altangange mod gården. I bygningen var indrettet pasningsmuligheder for de udearbejdendes børn, der var fælleskøkken og -vaskeri, men hele konceptet var alt for moderne til tiden. Det fik en ublid medfart både hos bygherrerne, Borgerrepræsentationen og i arkitektkredse. F. tilhørte kredsen om Meldahl, men han forlod stukarkitekturen til fordel for en murstensarkitektur, der vel var influeret af den italienske middelalder- og renaissancearkitektur, men også i sin soberhed var umiskendelig dansk. Det gælder for Københavns offentlige industribygninger, hvor F. havde et nært og frugtbart samarbejde med sin begavede medarbejder Ludvig Clausen. Det gælder også for de mange skolebygninger, hvor renæssancens røde mursten måtte være passende ramme om ungdommens dannelse. Han skabte her en lidt tør, men klar arkitektur. F. var aktiv inden for Kunstakademiet og støttede Meldahl-fløjen, måske forhindrede dette ham i at opnå et egentligt professorat. Han karakteriseredes som en fin og lærd, men tør forelæser.

Author: Sys Hartmann (S.H.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.