Bernardo Eberhart Keilhau

Weilbach information

Genealogy

Keilhau (Kegelhoff) (af eftertiden uretmæssigt afkortet til Keil), Bernardo (Eberhart, Effert, Evert), 1624 eller 1626-1687, maler. *1624 eller 1626 i Helsingør, ?3. eller 4. febr. 1687 i Rom, bisat smst. (Det da. Kapel i S. Maria in Traspontina). Forældre: Maleren Caspar Kegelhoff og oldfrue på Kronborg Anne Ewertsdatter. ~sommeren 1657 i Rom med Ursula Tronati, *1637 i Rom, datter af skrædder Francesco T. og Caterina Ceccarelli.

Biography

Eberhart, senere Bernardo Keilhau tog som ung på uddannelsesrejse til udlandet, men vendte aldrig tilbage til Danmark. Gennem familieforbindelser kom han i kontakt med Rembrandt i Amsterdam. I Bergamo blev han husmaler hos byens statholder, og i Ravenna hofmaler hos den pavelige gesandt. I Rom besluttede han at etablere sig definitivt, gik over til den katolske tro, stiftede familie og blev en efterspurgt maler med kunder fra både verdslige og gejstlige kredse i Italien og udlandet, især Frankrig og Spanien. I Venezia accepterede han at blive kaldt Monsù (monsieur) Bernardo, og med dette påtagne fornavn figurerer han i de romerske arkivalier samt på de få signerede lærreder. Selvom K.s billeder var skattede af samtiden, glemtes hans navn hurtigt, og først i allernyeste tid har det været muligt takket være Baldinuccis samtidsbiografi at trække ham frem fra glemslen og genfinde en række af hans værker, der i tidens løb var blevet påhæftet andre kunstnernavne. Mange italienske malere fra tiden ca. 1660-1740 har kopieret, efterlignet eller været inspireret af hans værker. Da K. normalt hverken signerede eller daterede sine billeder, og da han livet igennem malede de samme motiver, benyttede de samme figurtyper og praktisk talt ikke ændrede stil, er det forbundet med stor vanskelighed i dag at etablere en kronologi for hans malerier. Som følge af hans mangeårige ophold i ikke mindre end tre forskellige lande har det ligeledes været problematisk, hvor han rent geografisk skal placeres i kunsthistorien. Foruden portrætter og billeder med religiøse sujetter udførte K. især genremalerier med en, to eller flere figurer, som oftest halvfigurer trukket helt frem i billedfeltet, hvor kompositionerne næsten altid ejer et skjult, allegorisk indhold. De i dag kendte ca. 250 billeder af ham viser indflydelse fra forskellige malere som Karel van Mander III, Peter Isaacsz, Rembrandt, Ribera, Veronese, Strozzi, Fetti, Guercino, Caravaggio og dennes efterfølgere.

Education

Har formentlig fået sin første undervisning af faderen; elev hos Morten van Steenwinckel ca. 1636-42; ass. hos Rembrandt 1642-44; virksom for Hendrick Uylenburgh ca. 1644-47.

Travels

Amsterdam ca. 1642-51; Venezia 1651-54; Bergamo 1654-55; Ravenna, Bertinoro, Ferrara, Forl?, Ferrara 1655-56; Rom 1656- 87.

Occupations

Eget værksted i Amsterdam ca. 1647-51; i Rom 1657- 87.

Scholarships

Exhibitions

Artworks

Kvinde, der fodrer en kat (ca. 1645, Elvehjem Mus. of Art, Madison); Kvinde, der hælder olie på en lampe (ca. 1650, Lunds Univ.); Brevforsegling (ca. 1652, Uffizierne, Firenze); Dreng, der fodrer sin hund (ca. 1653, Stat. Mus. for Kunst); Børn, der binder blomsterkrans (ca. 1655, Gemäldegal. der Akad. der bild. Künste, Wien); Portræt af stående, spansk ridder (ca. 1655, Accad. Carrara, Bergamo); Jæger og familie (ca. 1660, Fine Arts Mus., San Francisco); Kastanjesælgeren (Musée des Beaux-Arts, Chambéry); Hjemkomst fra marken (Mus. of Fine Arts, Boston); Kortspil til sækkepibemusik (Seattle Art Mus.); Lærerinde med elever (Musée Fabre, Montpellier, gentagelse i Sth. Univ., variant i Nat. Gal. of Ireland, Dublin); Kain og Abel (Katedralen, Cadiz); Saul og David (Pinacoteca Civica, Rimini); Samson og Dalila (The Israel Mus., Jerusalem); Vingårdsarbejdere (Musee des Beaux-Arts, Montreal); Kristus i Emmaus (Gal. Pallavicini, Rom, variant i Pinacoteca Comunale, Fermo).

Literature

Filippo Baldinucci: Delle notizie de' prof. del disegno VI, Firenze 1728, 510-16; Emile Michel i: Oud Holland 8, 1890, 167f; Francis Beckett i: Kunstmus. Aarsskr. XX-XXI, 1933-34, 25-27; R. Høeg Brask i: Samme XXII, 1935, 156f; V. Thorlacius-Ussing i: Rom og Danm. I, 1935, 124-26; Roberto Longhi i: La Critica d'Arte, 1938, 121-30; Horst Gerson: Ausbreitung und Nachwirkung der holländ. Malerei, Haarlem 1942, 160f, 467; Jørgen Sthyr i: Holland og Danm. II, 1945, 49; Leo Swane i: Kunstmus. Årsskr. XXXVII, 1950, 131f; Federico Zeri i: Paragone 45, 1953, 45-47; Eugenio Battisti i: Commentari, 1954, 79f; A.E. Pérez Sánchez i: Archivo espaãnol de Arte 34, 1961, 141-44; W.R. Juynboll i: Bulletin Mus. Boymanns- van Beuningen 13, 1962, 3-12; Maria Pemán Medina i: Archivo espaãnol de Arte 44, 1971, 105-10; B. Klesse i: Wallraf-Richartz-Jahrbuch XXXIV, 1972, 196-99; Rudolfo Pallucchini: La pittura veneziana del Seicento I, Venezia 1981, 282f; Werner Sumowski: Gemälde der Rembrandt-Schüler III, Landau 1983, 1459-63; Minna Heimbürger i: Arte Veneta, 1985, 65-76; samme i: Paragone 447, 1987, 23-36; samme i: Osservatorio delle arti, 1988, 54-56; samme: Bernardo Keilhau detto Monsù Bernardo, Rom 1988; C. Monbeig Goguel i: Prospettiva 57-60, 1989-1990, 229-31; Minna Heimbürger i: Paragone 491, 1991, 54-60; Pietro Zampetti: Pittura nelle Marche IV, Firenze 1991, 77-81.

Author: Minna Heimbürger (Mi.H.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.