Kaj Gottlob

Biography

Kaj Gottlob var i sine unge år påvirket af den nyvakte interesse for ældre dansk byggekultur og samtidig under indflydelse af den engelske Arts and Crafts bevægelse. Det ses især i et tidligt arbejde, projektet til stiftelsen Fredenshus, hvor han har forenet de to "præindustrielle" idealer. Men snart blev G. som sine jævnaldrende grebet af nyklassicismen. Med baggrund i sit store kendskab til den klassiske arkitektur fandt han i den nye nordiske nyklassicisme et ideal, som lod sig tolke i en nøgtern, nutidig stil. Det viste han i sit vinderprojekt fra konkurrencen om udformningen af Det danske Studenterhus i Paris. Huset, der blev opført i 1929, var dog fjernt fra den internationale modernisme, der nærmede sig et skandinavisk gennembrud. Endnu i 1934 i projektet til Ørstedhus holdt G. fast ved nogle af klassicismens idealer, symmetrien og den hierarkiske facadeudformning. Bygningen på hjørnet af Gyldenløvesgade og Vester Farimagsgade i København er opført som hovedsæde for betonentreprenørfirmaet Christiani & Nielsen. Det var derfor naturligt at opføre det i beton og lade facaden stå uden beklædning hvilket var usædvanligt for et prestigebetonet kontorhus. G. foreskrev anvendelsen af en støbeforskalling med et kanelleret mønster, vinduerne blev indfattet i fint profilerede rammer, og søjlerne ved hovedindgangen blev beklædt med rustfrit stål. I projekterne til en række københavnske kommuneskoler frigjorde G. sig fra klassicismen. I Katrinedalsskolen fra 1935 introducerede han skolen med den store centralhal, aulaen, det blev forbillede for mange danske skoler i de følgende år. Svagbørnsskolen fra 1937, opført i forbindelse med Skolen ved Sundet, har store sydvendte glaspartier, der kan åbnes mod de udendørs opholdsarealer. G.s største byggeopgave blev universitetsbygningerne på Nørrefælled. Bygningerne for Tandlægehøjskolen, Zoologisk Museum m.fl. er opført i flere etaper i 1940rne og 1950erne. Hele området var tænkt som en åben parkbebyggelse, hvor træerne var tildelt en væsentlig rolle. G.s relativt lave bygninger, beklædt med lys travertin, respekterer denne idé, mens senere tiders bygninger har resulteret i en for hård udnyttelse af området. G. blev arkitekt på fornyelsen af de to gamle broforbindelser over Københavns Havn, og han beviste, at der lå en betydningsfuld arkitektopgave ved udformningen af de ingeniørstyrede anlægsarbejder. Knippelsbro og Langebro, der spiller så stor en rolle i det københavnske bybillede, blev i G.s udformning nogle af de fineste eksempler i Danmark på 1930r-modernismen. Som andre af tidens betydelige arkitekter tegnede G. møbler og andre brugsting til sine huse. I de første år var de præget af nyklassicisternes beundring for Abildgaard. G. tegnede bl.a. møblerne til Foreningen for Kunsthåndværks rum i den danske pavillon på verdensudstillingen i Paris i 1925. Han samarbejdede i mange år med snedkermester A.J.Iversen. Hans møbler i en stadig mere modernistisk stil kunne ofte ses på Snedkermestrenes Udstilling i Kunstindustrimuseet. Efter at G. var gået af som kongelig bygningsinspektør, brugte han megen tid på at rejse rundt i landet for at fotografere, registrere og beskrive det anonyme ældre byggeri i landdistrikter og landsbyer. Resultatet af dette arbejde er publiceret i serien Værn af smukke danske huse af bygningskulturel værdi.

Author: forfatternavn ukendt (P.S.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.