Poul Harboe

Biography

Poul Harboe, der er født og opvokset i Vendsyssel, kom som 16-årig i fotograflære hos teater- og portrætfotografen Hans J. Mydtskov i Helsingør. Efter en periode som fotohandler på Bornholm og retouchør i hovedstaden rykkede H. ind som førstemand i Mydtskovs nye københavnerstudie og modtog varige indtryk af arbejdet med Det kgl. Teaters kunstnermiljøer. Skræmt af et mislykket forsøg på at etablere sig som selvstændig fotograf, blev kameraet i nogle år lagt på hylden, og den nu 36-årige H. slog sig med familien ned på Fåborg-egnen og opdyrkede sin barndoms interesse for tegning og maleri. Mens han i disse medier som oftest dyrker idyllen, har han som fotograf tilbagevendende markeret sig med en række ejendommelige stilleben og formeksperimenter.

Author: Finn Thrane (F.T.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.