Poul (PH) Henningsen

Biography

Poul Henningsen, PH var blandt meget andet arkitekt og designer. Efter skoletiden på Frederiksberg begyndte PH i 1911 en byggeteknisk uddannelse på Byggeteknisk Skole, som han med en enkelt afbrydelse afsluttede i 1917 uden eksamen. Som medarbejder ved kunsttidsskriftet Klingen kom han i kontakt med forfatteren Otto Gelsted og arkitekten Charles I. Schou, der kom til at præge hans grundsyn som arkitekt og designer. Dansk arkitektur var omkring 1. verdenskrig domineret af nyklassicistiske formidealer. Det kom også til at præge PHs første byggeopgave, et klub- og bådehus, opført i 1920 i Kalkbrænderihavnen. Bygningen nedbrændte i 1936. PH var omkring 1920 kommet i kontakt med den 1 år ældre arkitekt Kay Fisker, som søgte en kompagnon til projekteringen af to store boligbebyggelser ved Borups Allé i København. Kompagniskabet blev kortvarigt, temperamenterne var for forskellige. PH fik ikke sat sit præg på projekterne, men han fik mulighed for at etablere sig med en lille tegnestue, og den følgende opgave, boligkarreen på hjørnet af Skt. Kjeldsgade og Jagtvej i København er tydeligt præget af PHs ideer. Byggeopgaverne blev få, men nogle enfamiliehuse fik han til opgave at projektere i 1930rne, og de viser hans ideal, det anonyme, prunkløse, funktionsbestemte hus, bygget af enkle og billige materialer. I 1937 tegnede PH hus til sig selv og familien. Det blev opført på en stærkt skrånende grund i Gentofte. Huset og dets flade tage følger skråningen, så den gennemgående korridor måtte forsynes med trappetrin for hvert "etagespring". I 1936 tegnede P.H. en bygning til Dehns Dampvaskeri i Søborg. Den havde en karakteristisk, funktionsbestemt gavl, som PH udstyrede med virksomhedens navn DEHN i meterhøje bogstaver, en forløber for den supergrafik, der kom til os fra udlandet i 1960erne. En af hans mere beskedne byggeopgaver var hans eget sommerhus i Gl. Skagen fra 1964, tænkt som prototypen til seriefremstillede feriehuse. PHs væsentligste indsats som arkitekt blev på designområdet. I 1924 forberedtes Danmarks deltagelse i verdensudstillingen i Paris. Kay Fisker projekterede den danske pavillon. PH vandt med et belysningsarmatur efter nye principper 1. præmie i den konkurrence, der skulle udpege den danske deltager i den af udstillingen udskrevne internationale konkurrence. Også i Paris sejrede PHs lampe. PH havde udviklet det nye princip ud fra en intuitiv forståelse af lysets fysiske egenskaber. Lyset kom ikke direkte fra el-pæren ud i rummet, men blev reflekteret fra blanke skærme. I samarbejde med belysningsfirmaet Louis Poulsen & Co. videreudviklede PH princippet efter mere videnskabelige metoder og eksperimenter. Samarbejdet med Louis Poulsen førte til fremstillingen af lampetyper til næsten ethvert formål og til industriel serieproduktion. Det blev det første danske industrielle design med succes på eksportmarkedet, og det gav PH en licensindtægt, som satte ham i stand til at bruge mere tid på anden kulturel virksomhed. Stærkt tilskyndet af Thorkild Henningsen startede PH i 1926 tidsskriftet Kritisk Revy. Med PH i spidsen angreb redaktionen hele den etablerede byggeverden. Akademirådet og Akademiets skoler var et af hovedmålene. PH foreslog arkitektskolen flyttet til Polyteknisk Læreanstalt. Selvom tidsskriftet kun eksisterede i et par år blev det en vigtig fødselshjælper for modernismen, dog ikke uden kritiske kommentarer til den modedannende funkis. Inspireret af den byplankyndige Charles I. Schou blev PH en skarp kritiker af Københavns planløse udvikling, især anlægget af Sydhavnen var genstand for hans kritik. Som redaktør af Louis Poulsens firmablad LP-Nyt fra 1941 fik PH afgørende indflydelse på lyskulturen i Danmark. I 1941 blev han desuden arkitekt for Tivoli, hvis nye direktør, forfatteren Kjeld Abell, gav PH den opgave at skabe en belysning, der gjorde det muligt at holde haven åben om aftenen i mørklægningstiden. Det blev den berømte lampe med det mørke lys. PH tegnede til plænen en overdækning af scenen, en muslingeskal, der efter behov kunne åbnes mere eller mindre. I samarbejde med havearkitekt G.N. Brandt udformede han parterrehaven med de mange springvand, formet som lave træbaljer. Gangene blev belagt med mursten fra nedrivningerne i forbindelse med Borgergade-Adelgade saneringen. Den sidste tid af besættelsestiden måtte PH tilbringe i Sverige. Efter krigen kom han igen til at sætte sit præg på Tivoli. Han projekterede genopbygningen af Glassalen, der var blevet ødelagt ved schalburgtage. Selvom lamperne blev PHs hovedværk som designer, skabte han flere brugsting af interesse. Hans flygel fra 1931 med forkromede ben, skindbetrukne sider og gennemsigtigt låg af kunststof er blevet en moderne klassiker. Fra samme tid er hans stålmøbler. Han tegnede stole og andet inventar i forbindelse med ombygningen af Alléscenen på Frederiksberg i 1959. Gennem sit arbejde med lyset og sin kritikervirksomhed bidrog han på væsentlige områder til det kulturelle miljø, hvori samtidens formidealer blev udviklet.

Author: Poul Erik Skriver (P.E.S.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.