Sven Henriksen

Biography

Sven Henriksen var efter 1. verdenskrig, hvor udstillingslivet blomstrede, en meget anvendt udstillingsarrangør, f.eks. ved udstillinger i Industriforeningen, i Tivoli, Forum, ved Købestævnerne i Fredericia samt ved Danmarks deltagelse i verdensudstillingen i Bruxelles 1935. Som plakatkunstner var H. påvirket af Thor Bøgelund og Valdemar Andersen, men både H. og hans samtidige var også inspireret af fransk, f.eks. Cassandre, men også af engelsk og tysk plakatkunst. H. var særdeles produktiv og meget benyttet, da han vandt mange plakatkonkurrencer. Hans plakater er enkle og rene i linierne, og dette, understøttet af et iøjnefaldende og utraditionelt farvevalg, gjorde dem egnet til på en klar måde at bringe et budskab videre, f.eks. Brandværn Udstillingen, 1922, med sine stærke røde og blå farver og International Automobiludstilling, 1928 og 1930, med deres stramme design. H. skar en del træsnit, som benyttedes til julehilsener o. lign.

Author: Kirsten Malling (K.Ma.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.