Frank Hammershøj

Biography

Frank Hammershøj debuterede i 1960, kun 20 år gammel. I 1963 blev han medlem af kunstnergruppen Germinalen. Hans værker fra denne periode er præget af en stærk og karakteristisk kolorisme og pastos malemåde. Senere blev H. medlem af gruppen Kontrast, og han er herved fortsat forankret i det fynske kunstnermiljø. Hans senere værker vidner om et voldsomt ekspressivt temperament, der søgende afprøver farvernes egenskaber og mediets muligheder. H. er en flittig tegner og grafiker med mange forskellige illustrationsopgaver bag sig. I de senere år har han i stadig højere grad været optaget af scenografiopgaver.

Author: Marit Ramsing (M.R.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.