|
Biography
|
Peter Hesk Møller var i 1979 med til at danne den lokale gruppe HESK, hvis navn er dannet af begyndelsesbogstaverne i HErlev og SKovlunde, og som ud over udstillingsvirksomhed i ind- og udland har stået for en mængde kulturelle arrangementer i Herlevområdet. I 1976-86 arbejdede H. M. hovedsageligt i stentøj, men fra 1986 har han udført de fleste skulpturer i bronze. H. M. behersker selv hele den håndværksmæssige proces og er medlem af Rådvad billedhugger- og bronzestøberi. H. M. har desuden arbejdet med træ, rustfrit stål, marmor og granit, undertiden i samspil med bronzen. I skulpturerne søger H. M. at harmonere modsætninger som tyngde mod lethed, bløde linier mod skarpe kanter eller rå, knudret overflade mod blankpolerede partier. H. M.s organiske formsprog er abstrakt, men har oftest naturen, især kvindekroppen, som udgangspunkt. Mange værker har dans, bevægelse og rytme som inspiration. I 1994 har H. M. udstillet skitseagtige tuschmalerier i stærke farver.
|
Author: forfatternavn ukendt (A.G.S.)
Abbreviations
Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.
|