Lone Høyer Hansen

Biography

Lone Høyer Hansens udgangspunkt er dels minimalismens ikke-hierarkiske organisering af objekter, dels skulpturen som materialiseret form og kunstnerisk handling i rummet. Skulpturernes overflade fremtræder som oftest med de valgte materialers egenart træuld, ready-mades, gips, bronze, beton, stof. Overfladen, og dermed formen, fastholdes i sin tilblivelse. Ofte arbejder H.H. i værkgrupper. Således fremstår den enkelte skulptur autonomt samtidig med, at den indgår i en dialog med andre skulpturer, med rummet og beskueren. Omverdenen i alle dens aspekter inddrages i refleksionen forud for skulpturen, også den vestlige skulpturtradition. Siden begyndelsen af 1980erne har H. sideløbende skabt skulpturelle scenografier, videoer og kombineret det skulpturelle sceneri med diasprojektion, f.eks. Act 3:Visit, 1985. I første del af 1980erne arbejdede hun med en dekomposition af ready-mades fra især den kvindelige erfaringsverden, et eksempel er Pascal, 1983 som led i en personlig undersøgelse af generelle funktionsprincipper. Derpå fulgte grupper af skulpturer. Størrelsesmæssigt var de udført enten i forhold til fuld menneskestørrelse eller til håndens. F.eks. er Blod, Stum figur, Uudgrundelig store skulpturer, der formulerer mentale tilstande eller eksistentielle situationer, hvorimod grupper i små formater orienterer sig mod det rituelle med mindelser om den afrikanske skulpturs magi i en tvetydighed mellem det genkendelige, en træske f.eks., og tildækning heraf i form af draperi eller attribut, som det sker i Persona. Det er en gruppe stramme og stringente frontale skulpturer fra 1988, hvis formelle modstykke er en gruppe vægobjekter af foldninger omkring køkkenredskaber med titlen Terrain, 1988.

Author: Ann Lumbye Sørensen (A.L.S.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.