Nicolas-Henri Jardin

Weilbach information

Genealogy

Jardin, Nicolas-Henri, 1720-1799, arkitekt. *22.3.1720 i Saint-Germain-des-Noyers, Frankrig, ?31.8.1799 i Paris, Frankrig. Bror til Louis-Henri Jardin. Formentlig ugift.

Biography

Nicolas-Henri Jardin indledte efter eget udsagn sine arkitektstudier som tiårig, men intet kendes derudover til hans liv, før hans navn 1739 dukker op blandt deltagerne i Grand Prix-konkurrencen ved Kunstakademiet i Paris. Afgørende for hans virke blev det ophold i Rom, der med små tre års forsinkelse fulgte hans opnåelse af den kvalificerende 1. pris i 1741. Netop i denne tid opstod en erkendelse af Roms ruiner som de minder fra en fælleseuropæisk fortid, der kunne vise vejen til en ny, universel stil, og flere romerstipendiater, bl.a. J., fulgte den jævnaldrende G.B. Piranesi og inddrog grafikken for at kunne udtrykke deres romantiske forestillinger om denne antikinspirerede, men især selvstændige, logiske og formmæssigt egale stil. Muligvis gjorde J. også ingeniørstudier, et fagområde, som han i 1754 sagdes at beherske. Uden for Rom var forestillingerne om den nye universalstil endnu knap slået igennem da J. 1754 blev kaldt til Danmark på anbefaling fra J.-F.-J. Saly, romerstipendiat samtidig med J. og frimurerbroder som denne, for at fortsætte opførelsen af Frederikskirken. J., der allerede i sin kontrakt krævede kunstnerisk frihed, lod ved fremlæggelsen af de to første forslag til Frederikskirken ingen i tvivl om, at han var en højst bevidst overbringer af noget ganske nyt. Ud over at projekterne overskred Eigtveds fundamenter, var de holdt i en stil, der parallelliserede Piranesis fængselsvisioner og foregreb C.-N. Ledoux og E.-L. Boullées tredive år yngre arbejder. Reaktionen var så negativ, at J. måtte moderere sine fordringer og til sit næste forslag finde frem til den balance mellem idealerne og de dels funktionelle, dels konventionelle krav, som skulle komme til at give hans værker en egen karakter, og afgørende udstikke retningen i den danske nyklassicisme. Idealerne blev i høj grad samlet i en grundlæggende, enkel geometri, som passede fint til hans, som det skulle vise sig, ganske praktiske indstilling til de givne opgaver. Han respekterede og forstod at udnytte det bestående, både i bygninger, og når det f.eks. gjaldt terrænet i en have. Han havde heller intet imod at optage ældre elementer og eksempelvis sætte rokokomøbler blandt sine egne. Hvor brugen af ældre træk ikke blot skyldtes økonomi, blev trækkenes indhold dog oftest omtydet. I flere haver bevarede J. således barokkens aksesystem som et tema, der indgik i et samspil med og samtidig kontrasterede landskabsprægede afsnit. Hans efter formålet kvantitativt varierede væg- og facadeudsmykninger er tilsvarende sammensat af såvel antikt/nyklassicistiske som egentlig barokke elementer: Refendfugning på facadernes ende- og midterfag, festonomvundne medaljoner, ovalvaser, muslingeskaller og naturtro frugt- og blomsterguirlander. Her er en ren repetition brugt til at skille de enkelte dele ud fra de oprindelige associationskæder og føje dem ind i en altid afklaret helhed. J.s dekorationsskema var både enkelt at bruge og let at kopiere. Hans landsteder, særlig den ajourførte klassisk franske type, f.eks. Bernstorff, fik talrige efterkommere i form af fritliggende herregårdshovedbygninger, især på Fyn. Men sin nok største betydning for eftertiden fik han gennem sine elever på Kunstakademiet i København, først og fremmest C.F. Harsdorff, G.E. Rosenberg, C.J. Zuber og Hans Næss. Lærergerningen, der, skønt den ikke kom med i hans kontrakt, fra første færd indgik som en vigtig del af hans virke, var tydeligvis også noget, der interesserede ham selv. Gennem en pædagogik, der i høj grad var baseret på at opelske elevernes individualitet, bl.a. forbød J. brugen af G.D. Anthons yderst formalistiske lærebog fra 1757, gav han den danske arkitekturskole et meget fint udgangspunkt. Hans personlige rolle var udspillet, da J.F. Struensees sparebestræbelser ramte både Frederikskirkebyggeriet og hans stilling som chef for Det kongelige Bygningsvæsen. Efter at have nedlagt sit professorat vendte han 1771 tilbage til Frankrig, hvor han øjensynlig tilbragte årene til sin død relativt tilbagetrukket. Hverken hans franske værker eller hans elever på Kunstakademiet i Paris er i dag andet end navne.

Education

Kunstakad., Paris (A.C. Mollet) fra 1738, måske før; Det franske Akad., Rom, 1744-48; matematik og geometri hos jesuiterpater R.J. Boscowich, Rom 1744-48; grafik, formentlig hos Giuseppe Vasi, Rom 1744- 48.

Travels

Rom 1744-48; i Danm. 1755-71, afbrudt af rejser til Frankrig 1762-63; til Frankrig, England, Holland og Belgien 1768-69 (til dels s.m. Johannes Wiedevelt); England 1777.

Occupations

Kond. hos ark. Michel Tannevot, Paris 1753-54; prof. i ark., Kunstakad. Kbh. 1755-71; leder af Frederikskirkebyggeriet 1.4.1756-1.11.1770; prof. i perspektiv ved Kunstakad. Kbh. 1759-66; chef for det kgl. bygningsvæsen i Danm. med titel af Intendant des Batiments du Roy 1760-70; arch. ordinaire du Roy i Frankrig 11.5.1778.

Scholarships

1. pris (Prix de Rome) i Grand Prix-konk. 1741 (et kor i en katedral); Det franske Akad. rejsestip. 1744; medl. af Kunstakad. Kbh. 15.1.1755; tilstået veteranære smst. 1771; ekstraord. medl. smst. 1772; korresponderende medl af Kunstakad., Paris 1762; ord. medl. smst. 23.12.1771 (1. kl. 10.3.1792); æresmedl. af akad. i Firenze og Bologna før 1760; samme, Marseille før 1769; Chevalier de l'ordre de Saint Michel 1769.

Exhibitions

Marmorkirken, Visioner og virkelighed, Marmork., Kbh. 1994.

Artworks

Kond. på bl.a. et landhus i nærheden af Dammartin, muligvis Château de Dammartin-en-Goële, Seine-et-Marne (senest 1754); 4 projekter til Frederikskirken, Kbh. (1755-56, k. påbeg. af N. Eigtved 1749); opf. af samme (1756-70); tegn. til model af samme (1756, arb. udf. af bl.a. C.F. Lehman 1758- 60, forsv.); interiørarb. i A.G. Moltkes, nu Chr. VIIs Palæ, Amalienborg (modernisering af riddersal (1756-59); indretn. af spisesal, smst. (1757); ombygn. og indretn. af Lundehave, nu Marienlyst, ved Helsingør (1758-62, det indre først færdigt 1764); haveanlæg med bl.a. treillagelysthus (nu nedr., smst.); landstedet Bernstorff (1759-65); have smst. (færdig 1768, s.m. Joachim Wasserschlebe); omlægn.arb. i Fredensborg Slotshave (1759-66, s.m. Johannes Wiedevelt, bl.a. anlæggelse af kæmpealleen og af marmorhaven) opf. af treillagelysthus, smst. (nedr.); ombygn. af eremitagepavillonerne (1765-66); volière i hjørnet af haven bag A.G. Moltkes Palæ på Amalienborg (formentl. 1761); ombygn. og nyindretn. af A.G. Moltkes lejlighed i marskalhuset, Fredensborg (1761-62 og 1763-64); interiørarb. på Chr.borg (1761-67); især indretn. af riddersalen (1765-66, nedbrændt 1794); af hofteatret (1766- 67, ombyg. 1842, nu Teatermus.); inteniør.arb. på Bregentved for A.G. Moltke (1762- 64); omlægningsarb. bl.a. en kaskade i haven, smst.; ombygn. af Moltkes fynske herresæde Glorup (1763-65, arb. ledet af C.J. Zuber); omlægningsarb. i haven, smst.; modernisering af Otto Thotts Palæ, Kgs. Nytorv 4 (o. 1763); søsætningspav. ved spantehuset på Nyholm (1763-64, nedr. 1875); Sølvgades Kaserne (1763-71, arb. ledet af C.C. Pflueg); Det gule Palæ, Amalieg. 18, for H.F. Bargum (1764-67); Fr. Vs castrum doloris (1766); støtte til minde om C.G. Stolberg, Hørsholm (1766, fornyet 1895); Almindelig Hospital (1766-69, arb. ledet af J.C. Conradi, nedr. 1895); transportabelt teater til Chr. VII (1767, nu forsv.); omlægn. af haven ved Bernstorffs herresæde Wotersen i Lauenburg (1771); hospital i Lagny (1776-86, nedr.); projekt til modernisering af rådhuset i Cambrai (1786-91, s.m. J.-D. Antoine); landsted med have ved Ivry, Val-de-Marne, for Mme. Vielland (før 1792); desuden en række møbler, især spejle med topdekorationer, skænke, konsoller og stole med løse, ovale rygfyldninger. Tilskrivninger: H.-A.-M. de Verrayons hus, Lille Strandstræde 6 (1769); herresædet Heiligenstätten, Holstein (efter 1769, fuldstændig ombyg. 1851-53). Projekter: Ombygn. af Fredensborg Slot, partier af haven og volière smst. (mellem 1759 og 1766); nyanlæg af Frederiks Kirkeplads og af Skt. Annæ Plads (o. 1769); ombygn. af herresædet Løvenborg (1771). Tegninger: Triumfbue med tre porte (Saml. af Ark. tegn., Kunstakad. Bibl.); detalje af rådhuset i Lyon (smst.); skitse af fem hovedværker (smst); forlæg til flere stik af egne arb. (udf. af bl.a. G.E. Rosenberg). Grafiske arbejder: Chapelle sépulchrale (1747); Projet d'un Pont triomphal (1748); i Rom desuden bidragyder til kobberstikværker med udførte festdekorationer, bl.a. Narrazione delle Solenni Reali Feste fatte in Napoli da Sua Maestà il Re delle Due Sicilie.., Napoli 1749. Skriftlige arbejder: Plans, coupes et élévations de l'Eglise royale de Frédéric V., monument de la piété de ce monarque, dédié au Roy, 1765; Description du sujet des quatre estampes suivantes, représentant des Projets en perspective du même Auteur dont les deux premiers ont eu leur exécution à Copenhague, & les deux autres ont été faits pour études en 1747 et 1748 ..., 1769; Explication du Catafalque et de la décoration funéraire ... à l'occasion du décès du Roi Frederic V., 1766; Explication de la Décoration exécutée dans la grande Sale du Château Royal de Christiansbourg, faite à demeure et terminée pour le Mariage du Roi Chretien VII. avec la Reine Caroline Mathilde ..., 1766.

Literature

Aug. Hennings: Essai historique sur les arts et sur leurs progrès en Dannemarc, 1778, 68-72; Fr. Schiøtt i: Fra Arkiv og Museum, I, 1899-1902, 30-42, 579f; Chr. Axel Jensen i: Arch. 1905-06, 173-78; A. Montaiglon og J. Guiffrey (udg.): Correspondance des Directeurs de l'Académie de France à Rome IX- XV, Paris 1899-1906; P. Lespinasse i: La Revue de l'Art Ancien et Moderne XXVIII, 1910, 111-22, 227-38; Vilh. Wanscher i: Arch. 1910-11, 469-79; Aage Friis (udg.): Bernstorffske Papirer I-III, 1904-13; Fr. Schiøtt i: Arch. 1913-14, 313-20; Mario Krohn: Frankrigs og Danm. kunstneriske Forb., I-II, 1922; Fr. Weilbach i: Ark. 1920, 285-96; Chr. Elling i: Kunstbladet 1927, 217-24; samme i: Ark. 1928, 1-10; H. Lemonnier (udg.): Procès-Verbaux de l'Académie de royale d'Architecture I- X, Paris 1911-29; Chr. Elling: Documents inédits concernant les projets de A.-J. Gabriel et N.-H. Jardin pour l'église Frédéric à Copenhague, 1931; samme: Holmens Bygn.hist., 1932; Mme. Louis Hermite: La vie d'un palais danois, 1933, 131-54; Chr. Elling i: Tilskueren 1939, I, 147-52; samme: Jardin i Rom, 1943 (Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning CXCIII); samme: Amalienborg-Interiører, 1945, 55-64; Louis Hautecoeur: Histoire de l'Arch. classique en France, IV, Paris 1952; Peter Hirschfeld: Herrenhäusser und Schlösser in Schlesw.-Holst., Kiel 1953; Hakon Lund i: Danm. Bygn.kunst, 1963; samme: Da. haver i det 17. og 18. årh., 1963; Jan Steenberg: Fredensborg Slot, 1969; Tove Clemmensen: Møbler af N.-H. Jardin, C.F. Harsdorff og J.C. Lillie, 1973; Sv. Eriksen: Early Neo-classicism in France, London 1974; Hakon Lund i: Chr.borg Slot, 1975; G. Brunel og A. Chastell (red.): Piranèse et les franais 1740-1790, Rom 1976; Hakon Lund: De kgl. lysthaver, 1977; Allan Braham: The Arch. of the French Enlightenment, London 1980; Jean-Marie Pèrouse de Montclos: Les Prix de Rome, Paris 1984; Claus M. Smidt i: Architectura 1984, 73-100; Karin Kryger: Allegori og borgerdyd, 1985; Danm. K., Kbh., 5, 1983-87; Hanne Raabyemagle i: Marienlyst Slot, 1988, 93-185; samme i: Forblommet Antik (festskr. til Hakon Lund), 1988, 105-34; Ulla Kjær i: Architectura 14, 1992, 80-104; Marmork., visioner og virkelighed, 1994. Ministère de la Culture (Archives de France, Paris); Kunstakad. arkiv (Rigsarkivet); A.G. Moltkes arkiv (smst.); breve (Det kgl. Bibl.).

Author: Ulla Kjær (U.K.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.