Annelise Kalbak

Biography

Annelise Kalbak udviklede i løbet af sidste halvdel af 1970erne et ekspressivt maleri, karakteriseret af organiske friser, stiliserede plantemønstre og abstrakte tegn, ofte organiseret i en midtpunktsøgende komposition, indrammet af ornamentale borter. Farveskalaen er gennemgående lys og lyrisk eller med slående kontraster mellem f.eks. klare blå og gule primærtoner. De transparente strøg har en livligt bevæget og musikalsk rytme, en lys og sommerlig stemning, der er beslægtet med 1980ernes internationale Pattern Painting (mønstermaleri), og som adskiller K.s udpræget kalligrafiske kunst fra den nordiske ekspressionisme, den stilistisk er forbundet med.

Author: Hellen Lassen (He.L.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.