Eske Kristensen

Biography

Eske Kristensen har præget en stor del af boligbyggeriet efter 1945 gennem sin alsidige og store tegnestuevirksomhed. Allerede på Kunstakademiet blev han medarbejder hos professor Kay Fisker og optaget af Le Corbusiers tanker om boligbebyggelse som punkthuse, der frilægger de omkringliggende grønne arealer. Disse ideer fik K. i høj grad afprøvet gennem arbejdet med planlægning og bebyggelse af nye store boligområder i Københavns forstæder med integrering af kollektiver, institutioner, butikker, række- eller kædehuse. K.s byggeri fremtræder i et behersket formsprog og er karakteristiske eksempler på, hvorledes funktionalismen kom til udtryk i Danmark, bl.a. med variationer over altan-karnap typen. K. arbejdede ud fra målsætningen om at sikre familiens trivsel, foretog boligundersøgelser og kæmpede imod, at der blev bygget for små lejligheder. Han arbejdede ivrigt for at billiggøre boligbyggeriet og blev foregangsmand for byggeriets industrialisering ved at gøre brug af præfabrikerede plader og elementer og elementsektioner som badeværelser og køkkener. Samtidig har K. gjort en stor indsats for at få indført modulsystemer. Han var meget omsorgsfuld med at få nye bygninger indpasset i allerede eksisterende, som f.eks. Balticas nye hus i Bredgade. I fabriksbyggeriet fulgte K. efterkrigstidens funktionalisme, præget af metodiske mål og systemer. Tappehallen på Carlsberg blev dog udformet mere fantasifuldt med endemuren aftrappet og med plads til hængende haver. Ved Holmegårds Glasværk i Fensmark kan fabrikationsprocessen aflæses ved bygningens skiftevis konvekse og konkave former. Som kongelig bygningsinspektør kom K. til at stå for mere monumentalt byggeri som ministerialbygningen på Slotsholmen, der vakte en voldsom debat, og de nye gymnasier i Københavns udkant. K.s engagement i den industrielle byggeskik førte til, at han påtog sig en lang række tillidshverv, ligesom han har været en flittig foredragsholder, har skrevet artikler og i det hele været en ivrig deltager i den faglige debat.