Genealogy
Heerup, Henry, 1907-1993, maler, billedhugger og grafiker. *4.11.1907 på Fr.berg, ?30.5.1993 i Kbh., begr. smst. (Ass.). Døbt Christensen, naveskifte til Herup ca.1914, antaget navnet Heerup. Moder: Possementmager og manufakturforretningsbest. Sera (Sara) Lolia Anna H. ~1° 4.11.1933 i Kbh. med akademielev, væveren Emilie Westh (se Heerup, Mille), *20.3.1911 i Vester Marie, ? 25.1.1999 datter af gårdejer Jesper Andreas W. og Ellen Birgitte Holm. Ægteskabet opl. 1945. ~2° 17.12.1958 i Kbh. med maleren Marion Karla Edith Brock (se Heerup, Marion), *2.5.1911 i Stettin, ?5.8.1997 datter af advokat Walther B. og Käthe Kalisky.
Biography
Henry Heerups virke karakteriseres mest af alt ved dets overvældende frodighed og de dermed forbundne aktiver: Fantasiens frihed og rigdom, formfølelsens styrke og dens centrering om tilværelsens basale områder, samt ikke mindst den dybe originalitet, som gennemtrænger værket. Tegne- og malelysten og - evnerne dyrkede H. fra drengeårene, da han alene med sin selverhvervende mor boede ved Nørrebros Runddel. Efter forsøg på at finde en mere prosaisk levevej kom han ind på Akademiet. Her blev Ejnar Nielsen og Aksel Jørgensen gode lærere for ham. Mere betød dog kammeratskabet, især med Vilh. Bjerke Petersen, Rich. Mortensen og Ejler Bille, tre abstrakt-surrealistiske pionerer, der tog ham med på udstillingen Linien i 1934 og siden holdt ved i livslange venskaber. H. begyndte i naturalismen. Nogle fine malerier, ofte med portræt- eller figurtemaer, viser det. At fantasien tidligt var på fremmarch, ses dog af meget andet, iberegnet tegninger og værker i plastelina, og da han på Linien udstillede 30 skulpturer samt assemblager, kom hans uortodokse virke for første gang i fokus viden om. Især tiltrak assemblagerne opmærksomheden, "skraldemodellerne", som H. senere med et vist nok selvopfundet ord benævnte dem. De var sammensat af alskens kassabelt gods: Cykeldele, legetøjsrester, ølkapsler osv. Men poesien var der. Og siden overlevede den på det smukkeste, bl.a. i Grammofonmanden og Døden høster, der, også anskuet under international vinkel, er vægtige arbejder. De fleste skulpturer og malerier blev til i H.s vildtvoksende have mellem katte og polstermøbler, først i Vanløse og fra 1946 i Rødovre. Materialerne var mange, til skulpturer bl.a. fedtsten, marmor og især granit, mens malegrunden rakte fra gamle sække og tæpper til finérplader og bøttelåg, men sjældent til malerilærred. Indtryk af egyptisk kunst, og vel også Kai Nielsens og især den romanske tids danske stenhuggeres, fik betydning for H.s virke i skulpturen. Men formsproget var dog uforveksleligt hans eget. H. kaldte sine sten for "naturens hårdkogte æg", og respekten, hans øje og sind for det autonome i den enkelte sten, dens facon, størrelse etc., bar frugt. Nerven for det plastiske i rytme, tyngde og proportion fornægtede sig ikke, ej heller afsættet i den livsvarme oplevelse eller fantasiens frihed. Frugtbarhedshornet, Millehoved, Barn i stol, Skraldemænd, Prins Tønde, Narren, Glad barn, Fugl og andre kraftfulde værker gav ham en fremskudt plads i periodens danske skulptur. I maleriet anes impulser fra et bredt felt, men også her uden at oprindeligheden eller ægtheden anfægtes. Ofte gøres flittig brug af let fattelige symboler, hjerte, kors, hjul, regnbue, fugl etc. og med fri, næsten surrealistisk motiv-blanding i samme komposition, men i de bedste billeder altid med formfølelsens sikre greb om den ornamentale helhed og med udtryksrig fylde fra hans frodigt billedskabende fantasi. Malerier som Vanløse-madonna, Portræt af min mor og Krigsmoderen tegner til et langt liv. En god del af H.s ikke mindre originale grafik, især de tidlige litografier og nogle sort/hvide linoleumsnit, synes af lignende slidstyrke. Også i flere udsmykninger røres kræfterne. At H. i sin levetid var repræsenteret på over 1000 udstillinger, deraf flere hundrede separate, de fleste efter indbydelse, er let begribeligt. På en gang i alvorlig forstand naiv, tænksom melankoliker og lyrisk-munter fabulant, holdt H. sig til det nære. Til arbejdsglæden, naturens store kredsløb, seksualiteten, moderen, ægtefællen, børnene, dyrene og hverdagen omkring ham.
Education
En kort tid i lære som bl.a. stenhugger, skiltemaler el. bronzestøber fra 1922, som litograf fra 1923; elev i maleri og tegn. på private sk.; Kunstakad. Kbh., malersk. (Ejnar Nielsen, Aksel Jørgensen) og et par mdr. billedh.sk. (Einar Utzon-Frank) 1927-32.
Travels
Frankrig 1939, 1961, 1963; Italien 1950, 1960, 1962, 1972; Spanien 1952; Tyrkiet og Grækenland 1954; Polen, Norge og Sverige 1955; Tyskland 1958; Holland 1960.
Occupations
Censor for KE 1955; i best. for Henry Heerups legat fra 1965; medl. af Akad. altertavleudv. o. 1968-70; fmd. for og eneste medl. af Nissernes Fagforen. i Vanløse.
Scholarships
Dalsgaard 1935; I.R. Lund 1939, 1943; Oluf Hartmann 1944; Carlsons Legat 1945; Storm P. 1955; Eckersberg Med. 1958; Larsen Stevns 1959; Kai Nielsen 1963; Stat. livsvarig hædersgave 1966; Thorvaldsens Med. 1967; Agnes Lunn 1969; Prins Eugen Med. 1971; æresmedl. af Akad. 1977; Winkel & Magnussen 1977; Marie og Johan Vilh. Andersen 1982; LOs Kulturpr. 1984; æresmedl. af Da. Grafikere 1987; Treschow 1988.
Exhibitions
Corner 1933; KE 1933-40, 1950-51; Linien 1934, 1937; Surrealister, Odense 1935; Ung da. og svensk kunst, Kunstnernes Hus, Oslo 1935; Internat. Kunstudst., kubisme surrealisme, Den frie Udst. bygn. 1935; bien., Venezia 1936, 1962 (s.m. Carl Henning Pedersen), 1972 (retrosp.); Surrealisme i Norden, Skånska Konstmus., Lund 1937; Grønningen 1937-39; Polygonen 1938-39; Koloristerne 1940, 1957; Teltudst., Klampenborg 1941; Corner & Høst 1941-42; Høstudst. 1943-48; Cobra-udst., Amsterdam 1949, Liège 1951, efter Cobra- perioden repr. på talrige Cobra-udst. verden over; Decembristerne 1950-94 (mindeophængn.); Charl. Eft. 1952-62, 1966 (retrosp.); Elise Johansens Saml., Stat. Mus. for Kunst 1954-55; Å-udst. 1955, 1957, 1960, 1962, 1965, 1979; Mennesket, Clausens Kunsthdl., Kbh. 1956, 1958-59; Maj-udst. 1958, 1967; Dalla natura all'arte, Pal. Grassi, Venezia 1960; Bevægelse i kunsten, Louisiana 1961; Skulptur i Eventyrhaven og Rådhushallen, Odense 1961, 1965, 1967, 1973, 1975, 1977; KP 1962; Grafisk Gr. 1962, 1964; Idole und Dämonen, Mus. des 20. Jahrh., Wien 1963; Da. Abstract Art, vandreudst. USA 1964-65; bien., São Paulo 1965 (retrosp.); Østersøbien., Rostock 1967; grafik-bien., Firenze 1970; Da. kunst 1915-1945, Kunstforen., Kbh. 1976; Nogle da. kunstnere efter 1945, smst. 1976; Da. Grafikere 1980-81, 1986-89; Westkunst, Rheinhallen, Köln 1981; De Danske, Liljevalchs, Sth. m.fl. 1984-85; Dän. Skulptur im 20. Jahrh., Wilhelm-Lehmbruck Mus., Duisburg m.fl. 1985; Surrealismen i Danm. 1930-1950, Stat. Mus. for Kunst 1986; L'Art en Europe 1945-1953, Mus. d'Art Moderne de Saint Etienne, Schweiz 1987; Spejlbilleder, Fr.borgmus. 1992. Separatudstillinger: Tjørnelunds Kunsthdl., Kbh. 1929; Gothersg. 40 (privat), Kbh. 1933; Vagn Winkels Kunsthdl., Kbh. 1934; Stud.samf., Kbh. 1937; Stud.foren., Kbh. 1939; Ung da. Kunst, Rådhuspl. 55, Kbh. 1940; Macholms Kunsthdl., Kbh. 1944; Tokanten, Kbh. 1947; Illums Bolighus, Kbh. 1948; Foren. for Ung da. Kunst, Den frie Udst. bygn. 1952 (retrosp.); vandreudst., Hjørring m.fl. 1952-53; Køng Folkehøjsk. 1954; Clausens Kunsthdl., Kbh. 1957; Kunstforen., Kbh. 1957, 1987 (begge retrosp.); Kunstnernes Hus, Oslo 1958 (retrosp.); Det da. Hus, Paris 1963 (retrosp.); Lunds Konsthall 1964; Moderna Mus., Sth. 1967 (retrosp.); Louisiana 1967-68 (retrosp.); vandreudst., Svendborg m.fl. 1968 (retrosp.); Nordjyll. Kunstmus. 1968, 1977; Liljevalchs, Sth. 1975; Kunstakad., Kbh. 1977 (retrosp.); Nikolaj, Kbh. 1977 (retrosp.), 1981-82; Holstebro Kunstmus. 1977 (retrosp.), 1982, 1987-88, 1991, 1993 (mindeudst.); Kunstmus., Bukarest, Leipzig m.fl. 1977 (retrosp.); Fyns Kunstmus. 1978 (retrosp.); Vejen Kunstmus. 1980; Det da. Hus, Paris og Kunstforen., Kbh. 1982-83; Aarhus Kunstmus. 1988 (retrosp.); Kastrupgaardsaml. 1993 (mindeudst.).
Artworks
Maleri: Selvportræt (1924); Mor sover (1927, Fyns Kunstmus.); Gammel mand (1928, Aarhus Kunstmus.); Model fra ryggen (ca. 1928); Æblegren (1930, Nordjyll. Kunstmus.); Vanløse-madonna (1934, smst.); Pattebarnet (1934, Holstebro Kunstmus.); Nanna i stol (1936, dep. smst.); Cyklist med nøgen model (1940, Nordjyll. Kunstmus.); Solmedaljon (ca. 1940, Stat. Mus. for Kunst); Kvindesolen skinner (1940, Holstebro Kunstmus.); Knasthul-madonna (1942, smst.); Portræt af min mor (1943, Esbjerg Kunstmus.); Krigsmoderen (1943); Nat og dag (1944, Holstebro Kunstmus.); Paradisets have (1945, smst.); Hyldetræet (1946, smst.); Hjertet i naturen (1948); Fantasi over en dansesko (1949, Aarhus Kunstmus.); Fuglereden (1951, Fyns Kunstmus.); Livsfrise (1952, Holstebro Kunstmus.); Sera (1953, smst.); Møllen i Chios (1954, Sæby Rådhus); Rembrandt- fantasi (1956, Louisiana); Notre Dame (1961, Randers Kunstmus.); Elskende par i hjerteskoven (1963, Gladsaxe Komm.); Kaffekande-opstilling (1966, Folketinget); Hesteskoen (1977). Skulptur: Min mor (1928); Abemor (1930, Fyns Kunstmus.); Millehoved (1932, Stat. Mus. for Kunst); Uglesøjle (1933, smst.); Skraldemand (ca. 1934, Holstebro Kunstmus.); Kone med barnevogn (1935); Kvindetempel (1935, Fyns Kunstmus.); Sera-buste (1935); Barn i stol (1935, Louisiana); Frugtbarhedshornet (1935, smst.); Frueform (1936, smst.); Narren/Fastelavn (1938-40, Glyptoteket); Glad barn (1941, Fyns Kunstmus.); Fedtstensmor med unger (ca. 1941, smst.); Oldingenisse (1943, Stat. Mus. for Kunst); Prins Tønde (1943, Glyptoteket); Vagthund/Fyrtøjet (1949, Rijksmus., Kröller-Müller, Otterloo); Museumskatten (1950, Stat. Mus. for Kunst); Livet (1953, Holstebro Kunstmus.); Thorskatten (1964, Louisiana); Kæmpe- barnehovede (1966, Boymans-van Beuningen Mus., Rotterdam.). Skraldemodeller: Muslingemanden (1928-30, Louisiana); Kalv på Vorherres hånd (ca. 1930, smst.); Grankoglepan (ca. 1930, smst.); Rotten (ca. 1933); Grammofonmanden (1935, Nordjyll. Kunstmus.); Strygebrætmadonna (1938, Louisiana); Relief (ca. 1937, Stat. Mus. for Kunst); Soldat (ca. 1940, Fyns Kunstmus.); Kristus med tornekrone (1941); Lille billeddrejer (1941, Louisiana); Døden høster (1943, smst.); Portræt af Morten (1943, Esbjerg Kunstmus.); Radiomanden (1943, Holstebro Kunstmus.); Elskovshjulet (ca. 1944, Louisiana); Ugle (ca. 1944, Holstebro Kunstmus.); Liv og død (ca. 1945, smst.); Kineseren (1945); Hoved af skjolddyr (1945); Påskehilsen (ca. 1950); Venedig (ca. 1950, Louisiana); Mågepigen (1955, smst.); Livsmøllen (1963, smst.). Malede udsmykninger: Hjortøgades Børnehave, Kbh. (1944); Mælkegavl, Sølvg., Kbh. (1952- 53); Løjtegårdssk., Tårnby (1963-64); Radiumstationen, Kbh. (1965-66, senere Kræftens Bekæmpelse, nedt.); Kofoeds Sk., Amager (1976). Skulpturelle udsmykninger: John Christensen monumentet, Ass. Kgrd., Kbh. (1946); Tivoli (1958); Bispebjerg Hosp., Kbh. (1962); Vesterbro Ungdomsgård, Kbh. (1963); Gl. Rådhuspl., Esbjerg (o. 1964); Heerups Have, Louisiana (o. 1964-72); Køge Bugt Strandpark (1968-82); Kampsax Koll., Lundtofte (1970). Grafik: Ca. 300 arb. i træsnit, serigrafi, litografi og især linoleumssnit, oftest i sort-hvid; Årsskiftemappen (1945); 3 mapper med ældre linoleumssnit (genoptryk 1991). Bogillustrationer: Ole Sarvig: Bondegården, 1945; Jens August Schade: Sjov i Danmark, 1945; 1001 nats eventyr, I, 1967; H.C. Andersen: Paradisets have, 1972; N.F.S. Grundtvig: Velkommen igen, Guds engle små, 1972. Skriftlige arbejder: Bøger ill. af H.: Fløjte Huggas billedbog, 1953; Nis og Nutte, 1965; Min arbejdsbog, 1965; 22 farvekridttegninger, Holstebro Kunstmus., 1991; Vidunderbarnet Mozart, smst., 1993; endv. art. i udst.kat.; i tidsskr. Linien, 1934; Akademikeren, 1937; Helhesten, 1943-44; Hvedekorn, 1949, 1965; Signum, 1965. Andet: Apotekerkuverter; Børnenes julekalender, DR 1968; ekslibris; frimærker; musikalske kompositioner, bl.a. Lille Serenade, 22 arrangementer af H.- melodier, Holstebro Kunstmus., 1991; bogomslag; udst.plakater.
Literature
Bøger: Vilh. Bjerke Petersen: Surrealismen, 1934, 45f; Harald Rue: Da. kunst omkring to verdenskrige, 1948, 38, 70f, 84f; Chr. Dotremont: H.H., Cobra-bibl. 1950; Pr. Wilmann: H.H., 1962; Povl Christensen og Palle Nielsen (red.): H.H. Linoleumssnit og litografier, 1962; Virtus Schade: H.H., 1967 (bibliogr.); Gunnar Jespersen: De abstrakte, 1967; Poul Vad: Billedet, væggen og rummet, 1968; samme: H.H., 1971; Willemijn Stokvis: Cobra, Amsterdam 1974 (bibliogr.); Gunnar Jespersen: Cobra, 1974; Poul Gammelbo: H.H., en billedverden, 1977; Hans Moestrup: H.H., Det grafiske værk 1930-80, 1980 (bibliogr.); Jean Claude Lambert: Cobra, 1983 (bibliogr.); Jan Würtz Frandsen: Rich. Mortensen, I-II, 1984, 1992; Troels Andersen: Eksempler og motiver, 1988; Jens Jørgen Thorsen: Modernisme, 1991. Tidsskrifter: Linien, 1934- 39; Ejler Bille i: Samleren, 1936, 238f; R. Dahlmann Olsen i: Nyt Tidsskr. for Kunstindustri, 1939, 22f; Helhesten, 1941-44; Pr. Wilmann i: Årstiderne, 1944, 89f; Erik Fischer i: Samme, 1951, 129f; Vilh. Bjerke Petersen i: Ord och bild, 1956, 100f; Rich. Winther i: Hvedekorn, 1965, 66f; Lawrence Alloway i: Billedkunst, 1966, 18f; Peter Shield i: Cras, LXII, 1992, 32f. Kataloger: Pr. Wilmann i: H.H., Louisiana 1967; Rob. Dahlmann Olsen i: H.H., Nikolaj 1977; samme i: H.H., Veksølund 1986; samme i: H.H., Kunstforen., Kbh. 1987; Lennart Gottlieb, Lars Morell og Jens Erik Sørensen i: H.H., Aarhus Kunstmus. 1988; Ejgil Nikolajsen, Nanna og Ole Heerup, Poul Vad m.fl. i: Decembristerne, kat. 1994
Flere film, bl.a. DR TV 1966 (Ole Braunstein), 1988 (Per Mossin); Jens Jørgen Thorsen: Et år med Henry, 1968, Stat. Filmcentral; Ole Roos: Cobra et après, 1975, smst.
|
