|
Biography
|
Ejnar Breinholts formsprog er præget af hans stenhuggerbaggrund, også i de modellerede arbejder. Mange af B.s værker er i kunststen, som han ofte viderebearbejdede efter støbningen. Hans produktion er ret omfattende både i art og karakter. Han arbejdede med både figurer, portrætter, relieffer, medaljer og statuetter. Endvidere huggede han Utzon-Franks relieffer til KFUMs portal i Gothersgade i København og deltog i konkurrencen om et søfartsmonument på Langelinie. Han arbejdede meget med havekunst i form af springvandsfigurer, fontæner, store krukker m.v. Han udstillede flittigt i Foreningen Dyrehavens Malere, hvor han i begyndelsen viste både skulptur og maleri, men fra slutningen af 1950erne spillede maleriet hovedrollen.
|
Author: Dorthe Falcon Møller (D.F.M.)
Abbreviations
Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.
|