Carl-Henning Pedersen

Biography

Carl-Henning Pedersens møde med Else Alfelt på den internationale højskole i Helsingør blev afgørende for hans kunstneriske bane. Indtil da havde han vaklet mellem maleri, digtning eller tonekunst. Gennem Richard Mortensen og Ejler Bille fik han kendskab til værker af W. Kandinsky, Juan Miro, Paul Klee og Pablo Picasso, blandt hvilke især de to sidstnævnte fik betydning. De tidligste billeder er præget af forsøg med konstruktiv-kubistiske former og farvernes indvirkning på hinanden. Egill Jacobsens maskebilleder i 1937-38 førte P. frem til den spontan-abstrakte kunst, som gav ham det store gennembrud i 1939. Han malede i begyndelsen billeder i blide rosa, siden grå nuancer, men snart ses voldsomme ekspressive arbejder i stærke farver, ofte opdelt i felter, der kan minde om kirkeruder. Denne periode med kraftige konturer afløstes snart af malerier, hvor farvefladen er afgørende. Krigsårene og personlig kunstnerisk krise afspejlede sig i form af mørkere billeder i 1940rne. Efter krigen ses dog atter de farvestærke billeder, og P. blev et væsentligt medlem af den spontan-abstrakte kunstnergruppe Cobra 1948-51. P.s motivverden hviler på fablen, eventyret og myten. Blandt forudsætningerne kan nævnes børnetegninger, folkekunst, primitiv kunst og de danske kalkmalerier. Han gengiver universets sole, stjerner og himmellegemer og befolker lærrederne med fantasidyr, fugle, fisk, flyvende heste, mennesker og gudelignende væsener, konger og prinsesser, der færdes blandt slotte og tårne. Farven er den afgørende faktor, gennem den søger han at vise tilværelsens mening. Billederne spiller i stærke røde, orange, grønne og violette farver, men den blå, himlens og havets farve, er fremherskende, ligesom den gule solens farve. Malerierne blev i Cobra-tiden ofte udført med anvendelse af pointillismens prikker, hvilket førte til mosaikarbejderne, hvis teknik P. havde studeret på rejser til Ravenna, Lilleasien, Sicilien og Grækenland. Det første væsentlige arbejde i dette materiale er Kosmisk hav til H.C. Ørsted-instituttet. Få danske kunstnere er blevet betroet så store udsmykningsopgaver. Blandt arbejderne kan nævnes den indvendige runde gård i Herning, Angli-gården, som med 60 m i diameter og en højde på 5 m dækker ca. 1000 m2. Udsmykningen er udført på hårdtbrændte stentøjsplader, hvorpå motiverne er malet direkte. P. udførte dog først sine skitser med sort maling på den runde mur for at fornemme størrelsesforholdene. En mere kontroversiel opgave blev den store udsmykning af Ribe Domkirke, hvis kor han forsynede med stiftmosaikker i de 7 arkadebuer samt 5 glasmosaikvinduer. Hertil kom en udmaling af hvælvet i blå-gule farver. Udsmykningen vakte debat, bl.a. fordi flere var af den mening, at koret fortsat burde stå uden udsmykning, som det har gjort i mands minde. P. er en fremragende akvarelmaler og har bl.a. anvendt mediet til at skildre sine mange rejser, ligesom han har udført talrige oliekridttegninger. Allerede i Cobratiden udførte han keramiske arbejder ligesom de øvrige medlemmer af gruppen, bl.a. i Albisola i Italien. Først i slutningen af 1960erne tog han for alvor fat på keramikken i forbindelse med udsmykningen til Haderslev Museum. De glaserede fliser blev brændt i 1977 i studiet Struktuur 68 i Den Haag, hvor han også senere har arbejdet med fliserne til udvidelsen af museet i Herning. P. har inden for de seneste år udført en del keramiske arbejder for Den kgl. Porcelainsfabrik. I 1981 begyndte han at arbejde med glas i samarbejde med glarmester Per Steen Hebsgaard og har i dette materiale udført arbejder til Frihedsmuseet og de nævnte vinduer til Ribe Domkirke. I 1976 indviedes Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum i Herning, som rummer en omfattende samling af de to kunstneres værker.

Author: Ulla Grut (U.G.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.