Elof Risebye

Biography

Elof Risebye er blevet kaldt sorgens maler, og hans farvevalg og motiver virker dystre. Han kan også opfattes som en mystiker, og hele livet led han af depressioner. Han fik sin første uddannelse i USA og efter hjemkomsten på Akademiet i København, hvor Joakim Skovgaard fik afgørende betydning for ham. R.s afgangsprojekt i 1921 dannede grundlag for hans første kirkeudsmykning. I akademitiden mødte han billedhuggeren Paul Kiærskou, som blev hans livsledsager. Efter dennes død i 1933 malede R. 7 Billeder malet ved en vens død, og de blev et kendemærke for hans stil. De følgende år bearbejdede han sorgen, og billedet Ved en kiste fra 1934 kan fremhæves for sine smukke, næsten sorte farver, hvor en person, præget af skyldfølelse, holder sine følsomme hænder op til munden og det ene øje. Senere anvendte R. også sarte blege lyseblå pastelfarver i sine religiøse billeder, f.eks. Jesu hjerte fra 1958. R. har desuden udført blomsterbilleder og et stort antal landskaber, især fra egnen ved Gurre. R. fortsatte traditionen fra Joakim Skovgaard og har gjort en bemærkelsesværdig indsats som medhjælper på flere af hans udsmykningsopgaver og har restaureret freskerne i Viborg Domkirke. Han var desuden medhjælper på Einar Nielsens mosaikudsmykning i loftet i portbygningen til Det Kgl. Teaters Ny Scene. Aftrækningen af Sonnes Frise på Thorvaldsens Museum hører også med til hans store opgaver. R. har udført sort-hvide litografier med samme motivverden som i hans malerier.