Jean-Marc Lafon

Biography

Jean-Marc Lafon blev uddannet som mur- og rumkunstner og arbejdede i en årrække som serigraf på eget værksted i Paris. Maleriet blev først hans hovedbeskæftigelse, da han i 1987 bosatte sig i Danmark. L.s malerier afspejler en blanding af landskabsfragmenter, arkitektur og andre strukturer, som opløses i et univers af abstrakte former. Han benytter en blanding af stærke og neutrale farver som blå, lilla, grå, hvid og brun og bruger bevidst forskellige teknikker og materialer for at fremme det uforudsigelige. Flere af hans malerier er skabt i naturen, hvor de har været udsat for regn, sne eller havvand. Sammen med Jytte Loehr har han udført adskillige fællesmalerier med navnet Lafonloehr.

Author: Mette Højsgaard (Me.H.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.