Rasmus Larsen

Biography

Rasmus Larsen var med til at restaurere og opmale 5 af Constantin Hansens freskomalerier i Universitetets aula. Samme sted fuldendte han billedet Apollon og præstinden Pythia, der var påbegyndt af August Jerndorff. Mest kendt blev L. for sin frise i vandrehallen mellem folketingssalen og landstingssalen på Christiansborg. Udsmykningen gav ham tilnavnet "den onde maler" på grund af dens sarkastiske indhold. Frisen er udført i dekorativ stil med stiliserede blomster- og bladranker, der omslynger forskellige dyretegninger og vittige fyndord, som skal symbolisere folketinget, dets medlemmer og deres måde at arbejde på. Ud over dekorative opgaver malede L. flere landskabsbilleder, og han beskrev sin kunst på denne måde: "Min Malerivirksomhed foregaar i Stilhed ude i Naturen, og udelukkende for egen Fornøjelse uden Hensyn til andres Mening om Kunst og Syn paa Tingene."

Author: Lilli Lehmann (L.L.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.