Genealogy
Slott-Møller, Georg Harald, 1864-1937, maler. *17.8.1864 i Kbh., ?20.10.1937 smst., begr. smst. (Holmens). Navneskift fra Slott Georg Harald Møller 19.11.1888. Forældre: Købmand Carl Emil Møller og Anna Maria Cathrine Møller. ~22.5.1888 i Kbh. med maleren Agnes Rambusch (se Slott-Møller, Agnes), *10.6.1862 smst., ?11.6.1937 på Løgismose ved Assens, datter af løjtnant, senere kommandør i flåden Jacob Heinrich Victor R. og Constantine Juliane Hansen.
Biography
Harald Slott-Møller blev i 1880erne anset for at være et af naturalismens største kunstneriske talenter og en af det moderne gennembruds foregangsmænd. Han gennemgik både malerisk og motivisk en markant udvikling fra det socialrealistiske billede Fattigfolk i dødens venteværelse, 1886, over Foråret fra 1896, som er tydeligt symbolistisk inspireret, for til sidst at ende med et maleri, som var ude af trit med hans samtid. Sammen med Johan Rohde og hustruen Agnes Slott- Møller var S.-M. central for dannelsen af Den frie Udstilling, hvor han i 1891 vakte opsigt med en ny retning i sin kunst, der blandede symbolisme og naturalisme på suveræn vis. Også som formgiver vandt S.-M. tidligt anerkendelse som en af Skønvirkestilens markante kunstnere med udkast til bl.a. møbler og smykker, og hans væsentligste produktion inden for kunsthåndværk og -industri blev skabt indtil de første år af 1900-tallet. S.-M. og hustruen er i samtidens kritik såvel som i senere kunstlitteratur oftest omtalt og vurderet som par, og den gensidige påvirkning mellem de to meget forskellige personligheder var stor og vanskeligt gennemskuelig i et samspil, hvor hans talent er karakteriseret som malerisk og formelt og hendes som digterisk og teoretisk. Som hustruen var S.-M. fra den første rejse til Italien optaget især af landets middelalderlige kunst og af Middelalderen i det hele taget, ligesom mytedannelse og -fortolkning og tanken om Gesamtkunstværket optog dem meget. De blev stærkt påvirket af de engelske prærafaelitters kunstsyn, hvor æstetik, ideologi og moral var uadskillelige størrelser. Parret brød med Den frie Udstilling efter få år på grund af kunstneriske uoverensstemmelser, og kritikken blev efterhånden delt for sluttelig at vurdere S.-M.s kunstsyn som konservativt og hans talent som svindende. Kontroverserne kulminerede i den såkaldte bondemalerstrid, der i 1907 isolerede parret stærkt fra det øvrige kunstliv. Forholdet til kolleger og kritikere var herefter præget af uforsonlig stemning og bitterhed fra parrets side, som nok har påvirket den faglige kritik af deres værker. S.-M. kunstneriske virke efter århundredskiftet må beskrives som kvalitetsmæssig ujævn, hvor en række gode billeder gennem årene veksler med romantisk-sødladne eller fortænkte motiver og herregårdsinteriører. Det var da også i herregårdsmiljøet og i nationalpolitisk engagerede kredse, at parret især fra 1910erne fandt interesse for deres arbejde, ligesom deres stærke nationale engagement gav gode kontakter og resulterede i bestillingsopgaver gennem en årrække. Det ideologiske fundament med udgangspunkt i en intellektuel kunstopfattelse, der var den egentlige baggrund for samtidens hårde dom over parret, var, set med eftertidens øjne, deres styrke og er en væsentlig baggrund for de senere års interesse for deres arbejde.
Education
I malerlære 2 år; dimitt. til akad. af C.A. Jensen og Tekn. Sk.; Kunstakad. Kbh. 1881-83; Kunstnernes Studiesk. (P.S. Krøyer) 1883- 86.
Travels
Alle s.m. Agnes S.-M.: Tyskland, Norditalien, Venezia, Firenze, Rom, Paris 1888-89; Frankrig 1895; England, Frankrig, Tyskland 1896; London vinter 1897-98; England eft.-vinter 1899, herfra til Italien indtil maj 1900; Norditalien 1904; Tyrol og Italien 1910.
Occupations
Kunstn. leder af Fajancefabr. Aluminia 1902- 06.
Scholarships
Hielmstierne-Rosencrone 1893; Akad. 1897, 1899, 1905; bronzemed. Paris 1900; Ancker 1909.
Exhibitions
Charl. Forår 1886-90, 1904-08, 1910-17, 1919-25, 1927-37; Nord. Kunstudst., Kbh. 1888; verdensudst., Paris 1889, 1900; En saml. moderne da. kunst, Kunstforen., Kbh. 1890; Den frie Udst. 1891-92, 1894-1900; Kunstn. Studiesk. Charl.borg 1896; KE 1904, 1907-08; Glaspalast, München 1909; Charl. Eft. 1930; Da. kunst 1885-1915, Kunstforen. Kbh. 1976; Kunstnerportrætter, Charl.borg 1977; Da. Portrætkunst, Hørsholm Kunstforen. 1981; Northern Light, Brooklyn Mus., N.Y. m.fl. 1982-83; Dengang i 80'erne, Kunstforen. Kbh. 1983; Scand. Modern, Kunstindustrimus. 1984; Nord. stemninger, Nasjonalgal., Oslo m.fl. 1986-87; 100 år med Aluminia, Kunstforen. Kbh. 1990. Separatudstillinger: S.m. Agnes S.-M. (se denne); Naturen og kunsten, Fåborg Mus. 1986; Randers Kunstmus. 1989. Auktioner: S.m. Agnes S.-M. (se denne).
Artworks
Min hustru (1887, Storstrøms Kunstmus.); Fattigfolk, i dødens venteværelse (1888, Stat. Mus. for Kunst); Georg Brandes på Universitetets talerstol (1889-90, Det kgl. Bibl.); Ung pige i sort kjole (1890, Vejen Kunstmus.); Adam og Eva (1891, Stat. Mus. for Kunst); Anne Marie Brodersen (1891, Carl Nielsen Mus.); Dansk landskab (1891, Hirschsprung); Tre kvinder, sommeraften (1895, smst.); Foråret (1896, smst.); Fra Fiesole, henimod aften (1900, smst.); Primavera (1900, Nordjyll. Kunstmus.); Havfruebørn (1901); Skt. Hans aften ved Vejle Fjord (1904, Vejle Kunstmus.); Paolo og Francesca i helvede (1905); Pigen, der finder guldhornet (1906, Haderslev Mus.); Helge Rode (1907, Fr.borgmus.); Digteren (1912); Den himmelske og den jordiske kærlighed (udst. 1916); 128 portrætter af sydslesvigere (1920-23, Flensborghus); Skt. Hansblus (1920, Roskilde Mus.); Den internat. kommission for Slesvig (1920, Chr.borg, forarb. Mus. på Koldinghus); Selvportræt (1924, Uffizierne, Firenze); De hellige tre konger (1925, KFUM, Kbh.); Agnes Slott-Møller (1933-34, Charl.borg). Kunsthåndværk: Vugge (1893, Kunstindustrimus.); Nakkekam (1893, smst.); sølvbæger med motiv fra Et folkesagn (1897); Helena-smykket (1898, smst.); håndspejl (smst.); brugsgenstande, Aluminia (1902-06); sølvopsats til Chr. X og dronn. Alexandrine (senest 1923); udk. til dek. bl.a. til Kbh. Rådhus. Skriftlige arbejder: Artikler i bl.a.: Tilskueren, 1909; Gads da. Magasin, 1910-11; Kunstens kilder, 1917.
Literature
Tilskueren, 1888, 524f, 532; 1889, 416; 1891, 333-37; 1896, 83f; 1900, 692f; 1901, 497, 502f; 1909, 188-93; 1910, 331-50; Kunstbl., 1888, 95; Ill. Tid., 1889-90, 372; 1890-91, 350; 1893-94, 400; 1897-98, 37; 1902-03, 310; 1903-04, 506f; 1905-06, 531; 1908-09, 206-10; 1910-11, 308, 366; Tidsskr. for Kunstindustri, 1894, 64-69; 1895, 148f; 1897, 173f; 1898, 76; 1899, 61; 1903, 193-97; Af Dagens Krønike, 1890, 361-63; Ord och bild, 6, 1897, 365-67; 37, 1928, 511; Tidsskr. for Industri, 1900, 55-57; 1901, 58, 62f; 1903, 7, 12f, 16, 193, 195f; 1904, 219, 231f; 1907, 276; 1909, 72-75; 1913, 291; Kunst, 1900 (Schiødte); 1901 (Michaelis); 1902 (Schiødte); 1903 (Michaelis); 1904 (samme); Gads da. Magasin, 1908-09, 290-96, 471- 87; 1909-10, 426-41, 453f; 1911-12, 159; 1932, 225-33; Det nye Kunstbl., 1911, 236, 238f; Skønvirke, 1917, 178, 181f; 1918, tavle 17; 1919, 138, 140; 1920, 60f; 1923, 67-69, 72; 1923, 154f, 157f; Samleren, 1925, 48, 50; 1926, 190; 1927, 73; 1928, 52, 187f; 1929, 50f; 1930, 59f; 1931, 36; 1932, 53, 58; H. og A. S.-M. (Smaa Kunstbøger),1935; E. Hannover: Erindr. fra barndom og ungdom, 1966, 96, 162, 165f, 184, 204f; Cras, 1976, 127; 1977, 78f; Architectura, 1984, 106f, 110, 119; P.M. Hornung og K. Monrad i: Kat. Dengang i 80'erne, Kunstforen., Kbh. 1983; Laura Jacobsen: Søllerød, set med malerøje, 1983, 68, 88, 232, 236; Bodil Busk Laursen m.fl.: Naturen og Kunsten, Bondemalerstriden 1907, 1986; H. Westergaard: Nord. stemninger, 1987, 306f; Bodil Busk Laursen m.fl.: A. S.-M. og S.-M.: Mellem kunst og idealer, 1988; E.W. Flensborg: Hundrede år med Aluminia, 1990; B. Scavenius: Den frie Udst. i 100 år, 1991; H.H. de Lichtenberg: Symbolismen i da. kunst, 1993, 14, 56, 65-68, 80, 90; L. Svanholm (red.): Agnes og Marie, 1991; H. Wivel: Symbolisme og impressionisme, 1994, 73-80; B. Jenvold: Kunstnergaven til Sønderjylland, 1995, 29, 47-49, 84f, 113. Aviser: Pol. 4.6.1886 (Karl Madsen); 31.5.1887 (samme); 22.10.1937 (Pontoppidan); 28.1.1938 (Johs. Poulsen); Nat.tid. 19.12.1911 (interv.); 21.10.1937; 4.2.1938 (Sig. Schultz); Berl. Tid. 19.12.1922; 7.2.1934; 15.8.1934 (interv.); 1.9.1935; 21.10.1937 (K. Flor); 28.10.1937 (Sigv. Hansen); 10.3.1941 (samme); B.T. 14.8.1934 (Borch); 15.4.1936 (Houmark); Fyens Stiftstid. 15.8.1934 (interv.); Dag. Nyh. 17.8.1934 (Sig. Schultz); 21.10.1937 (K. Flor); Kristeligt Dagbl. 5.2.1938 (Sigv. Hansen); Berl. Aften 10.3.1941.
Breve, optegn., fotos m.m. (Det kgl. Bibl.).
|
