Niels Strøbek

Biography

Niels Strøbek havde kunstnerisk udgangspunkt i sin uddannelse hos den spontan-abstrakte maler Egill Jacobsen. Alligevel ses fra de tidligste billeder en realisme, der grænser til det surreelle. S. har malet talrige portrætter, der bl.a. gennem deres genstande beskriver den pågældende person, men han fanger især interessen i de arbejder, hvor han sprænger den naturalistiske virkelighed. Han har malet mange stilleben, som viser hans tekniske kunnen på samme måde, som det ses i 1600-tallets nederlandske billeder. Frokost gengiver en tallerken med smørrebrød, et æg i et æggebæger med tilhørende ske, kniv, gaffel og et vandglas, alt anbragt på et bord. S. anvender her forskellige synsvinkler, bl.a. er vandglas og æggebæger set skråt fra siden, mens tallerken og bestik er vist næsten lodret oppefra. Der er tale om en kubistisk påvirkning, som ikke siden ses i hans arbejder. S.' senere superrealisme er allerede tydelig, bl.a. i sporene efter kniven i det smurte stykke brød. Som eksempel på S.' tidligt erhvervede tekniske færdigheder kan nævnes det femdelte arbejde Skabet, hvor forskellige materialekarakterer, fra karkludenes tekstur over kartoffelspirernes kraft, den døde hønes voksblege glathed, fiskens slimede overflade og baggrundens træmarmorering træder tydeligt frem. Mest spændende bliver S. i de arbejder, hvor en dobbelttydighed fornemmes, her kan nævnes portrættet af Dronning Margrethe og det 10 år senere portræt af Prins Henrik. Tilsyneladende er der tale om almindelige portrætter, men virkeligheden fordrejes. I dronningens portræt ses, som vanligt for S., talrige ting, der fortæller om dronningen og hendes interesser: Et brev på fransk, stilet til dronningen, Den ældre Edda, Danske Folkeviser, en salmebog, malesager, askebæger med en endnu rygende cigaret, parfume, hårnål, saks, farver, udklippet stof. Tilsyneladende ses dronningen i et cirkelrundt spejl, men ved nærmere eftersyn iagttages hun gennem en cirkelrund åbning, der viser et gemak bag hende. På samme måde opfattes portrættet af prins Henrik ved første blik, som om han ses i et spejl, men han er afbildet foran en cirkulær plade, der tilsyneladende er opklæbet på væggen. Også dette billede er forsynet med forklarende genstande: Gravhund, digte, vinetiket fra Château de Ca?x, en medaljon med dronningen og prinserne, foto med sejlbåd osv. Fra 1980 voksede S.' interesse for naturstudiet. Egetræer fra Dyrehaven ved Tårbæk viser hans evne til at monumentalisere, karakterisere og forenkle. Den lave, gule slette danner en smal bræmme i forgrunden. De vældige træer hæver sig og spænder næsten lærredet ud. Bagved ses en lys blå himmel med let hvidlig dis. S.' landskabsbilleder har generelt lav horisont og en stor himmel med svulmende skyer. Vestamager viser det flade land med kig til byen, hvor bl.a. Rådhustårnet, Christiansborg og Marmorkirken kan genkendes. Alt er ganske småt med en kolossal himmel oven over. S.' gæld til de danske guldaldermalere ses tydeligt i landskaberne, men han adskiller sig fra disse ved himlens store tomrum, der giver malerierne et udtryk af uforudsigelighed og afventen. Blandt de seneste værker må nævnes Ti, ti kolossalfigurer af kvinder, alle i varianter af afventende stillinger. Inspirationen til disse arbejder kan findes dels i antikkens græske Korer, dels i afbildninger af kristendommens De kloge og de ukloge jomfruer. Par, 1995, viser to rygvendte, tæt sammenslyngede personer, der fra en balkon ser ud i evigheden eller tomheden. Maleriet giver ingen forklaring på, hvad disse to mennesker ser på, hvem de er, eller hvad der foregår neden for balkonen. Det ejer en tvetydighed, der kan minde om den belgiske maler René Magritte, og er karakteristisk for de bedste af S.' arbejder.

Author: Ulla Grut (U.G.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.