Ernst Lohse

Biography

Ernst Lohse søgte i hele sit virke det frodige og farverige som opposition til tidens betonbyggeri, og var i 1973 medstifter af Det grønne Studie, hvis grundlæggende tanke var fremhævelsen af det groende, grønne og levende. Han bredte sig over hele spektret af arkitektonisk kreativitet, men gjorde sig især bemærket med sine akvarelmalede arkitekturfantasier. Af egentligt byggeri nåede han kun at realisere centret på Dybbøl Banke, et dekonstruktivistisk byggeri, der krones af en farverig dekoration af bajonetter, faner, kanoner og Dannebrogsflag som vartegn og symbol for husets funktion og for krigen i 1864. Herudover udførte han indretninger af butikker, cafeer og kontorer, tegnede møbler, smykker og tekstiler, porcelæn for Bing & Grøndahl m.m. Som lærer på Kunstakademiet var han værdsat som inspirator og forfinet arkitekturæstetiker.

Author: Ulla Grut (U.G.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.