Sigurd Swane

Biography

Sigurd Swane fik et langt liv som maler. Hans professionelle karriere strakte sig over mere end 70 år, og da hans store talent til stadighed var kombineret med en usvækket arbejdsevne, er hans værk ikke alene blevet et af de mest omfattende, men også et af de betydeligste i det 20. århundredes danske kunst. S. gik kun kort tid på Kunstakademiet, men mødte her Harald Giersing, som i 1904 fik ham med over på Zahrtmanns Skole, og som i 1907 fik ham med til Paris, to afgørende skridt i hans udvikling. Der var tale om et af disse sjældne, men frugtbare møder i kunstens historie, hvor to meget forskelligartede begavelser i en slags ideel kappestrid inspirerer hinanden til at gå nye veje og bryde med det vedtagne. Selv om Giersing var den udfarende kraft, var det S., der som maler var den dristigste. Allerede før opholdet i Paris var han begyndt at arbejde med den rene, prismatiske farveholdning, der karakteriserede den franske impressionisme. Han havde inden rejsen set billeder af Paul Gauguin i danske samlinger, men i Paris udvidede han sin indsigt, såvel i impressionismen som i ekspressionismen. Og i årene umiddelbart efter opholdet lod han inspirationen få frit løb i en række skovbilleder, havebilleder, blomsterbilleder og portrætter, lutter gængse motiver som S. dramatiserede ved en hidtil uset frisættelse af farven. Billederne betegnede hans personlige gennembrud, men indsatsen kom også, sammen med Giersings, til at markere indledningen til det modernistiske gennembrud, der skete i dansk maleri i århundredets andet årti. I de følgende år ændrede S.' maleri sig i retning af en mere følelsesladet fortolkning af motiverne. Billederne var fortsat naturalistiske, men farven blev mørkere og penselarbejdet mere emotionelt end før, i slægt med Edvard Munchs. Den franske farveholdning er veget for en udpræget nordisk tone. Det er i disse år, S. malede sine første versioner af motivet Jakobs Drøm, et motiv der fik sindbilledlig betydning for ham livet igennem. Det udpræget nordiske i S.' kunst kulminerede sidst i 1920rne i en række storladne billeder, malet i haven og i hjemmet på Tranegårdsvej i Hellerup. Men S. længtes bort fra storbyen og den moderne civilisation, og i 1934 flyttede han til Odsherred med sin familie, hvor han, med sin kone, Agnete Swane, som arkitekt, lod "Malergården" opføre på et højdedrag med udsigt over Lammefjorden. Han talte selv om en immigration. Hans motivverden var den samme, men farven blev lysere og fortolkningen blidere og mere åbenbart lyrisk. Lykken varede dog ikke ved, som maler var S. helt afhængig af sin inspiration, og i årene op til og under verdenskrigen havde han stadig vanskeligere ved at mobilisere den. Han arbejdede nu på rutinen, og billederne døde mellem hænderne på ham. S. indså, at han igen var nødt til at flytte for at komme videre. Han var da 70 år gammel, men løsningen var en ung mand værdig. Fra 1950 og i 17 år opholdt S. sig således fortrinsvis i Portugal og Spanien, hvor han og familien som en slags sigøjnere kørte fra sted til sted, og fra motiv til motiv, i et rullende hus bygget på ladet af en Bedford. Dette eksil på den Iberiske halvø skulle få livgivende betydning for S.' maleri. Han nærmede sig igen sit impressionistiske udgangspunkt og malede i løbet af årene en vrimmel af lysfyldte landskabsbilleder, hvor farven virker, som var den åndet på. Først i 1967 vendte S. for alvor hjem til Danmark, og i sine sidste leveår malede han en række blomsterbilleder, som i deres flygtige præcision og mærkeligt bevægende uhåndgribelighed hører til de smukkeste, nogen maler har efterladt sig. S. arbejdede her hinsides enhver konvention og med en selverhvervet og dybt personlig indsigt i den natur, der havde været hans stadige udgangspunkt, både som maler og som menneske.

Author: Mikael Wivel (M.W.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.